Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM VIGGO PEDERSEN SOM KUNSTNER
UDTALELSER AF MARIE SANDHOLT OO STEFAN VIGGO PEDERSEN
Malerinden Marie Sandholt og Maleren Stefan Viggo Pedersen mindes i
efterfølgende Artikler henholdsvis Læreren og Faderen i den afdøde Kunstner Viggo Pedersen.
MAN har bedt mig skrive om Viggo Pedersen
som Kunstner. Overbevist om at andre, paa
hundrede Gange værdifuldere en Maade, med
k- Tiden vil trænge til Bunds i dette enormt rige
og forskelligt betonede Stof, vil jeg forsøge et hastigt
Udsyn over hans vidt
omfattende, flittige,
lange Kunstnerliv. —
I mange Aar hang i
hans Hjem et stort
Billede. »En
Malke-plads«, vist fra
Begyndelsen af
Halv-fjerserne, et
gammeldags hyggeligt
Landskabsmaleri, saadant
et som Børn, voksede
op under det, hele
deres Liv husker som
noget trygt og venligt,
et Velvære med
drømmende Udsyn. En Lærling af P. C. Skovgaard har her
forsøgt »sin store Komposition«. Jordens Flade med de
omkringstaacnde Træers Slagskygger skyder sig dybt ind
i Rummet, til den omsider møder fjerne låve Bakker,
hvorfra den høje Luft bygger sig op med sine Skymotiver.
Billedet var dæmpet
i Farverne, tørt og
ret spidst, mange af
Træerne nydelige i
deres kølig-grønne
Farver og Karakteristik,
en diskret, lidt
forsagt, Form i Skyerne.
Der fandtes
Skitsebøger fulde af
Tegninger til dette Billede,
Træer og Køer. Især
Køer, tegnede med en
ubarmhjærtig haard
Blyant; den unge
Landskabsmaler
ruster sig grundigt til at
blive Herre over sin
Staffage. Dette Billede
forekommer mig nu, i
sine væsentlige Bestanddele, at have indeholdt Kimene til
Viggo Pedersens værdifuldeste Egenskaber som
Landskabsmaler.
Kunstmusæets »Indkørsel til en Gaard« markerer en Tid,
hvor det anderledes klart og overlegent lykkes et noget
tungt Temperament at give sig til Kende gennem de dybe
alvorlige Farver, den faste Form. Man kan gaa ud fra, at
Viggo Pedersen: Landskab fra ,Sora". 1883—1884
Viggo Pedersen: „Lys Sommerdag". 1892
dette Billede ikke har staaet ene, men været typisk for
hans Arbejder i de Aar. Stadig findes en Mængde
indtrængende, noget tørre Studier, tegnede og malede, som
fortæller om en herlig Iver for at lære Fænomenerne at kende
fra alle Ender og Kanter: Rugtraver, Bygtraver, Vogne,
Heste, Hunde, Katte,
Slibesten, Hølæs og
alle mulige levende
Kræ. Desuden mange
Portrætforsøg,
nydelige Figurtegninger til
Staffage paa
Havebilleder o. s. v. –
Bretagneopholdet
synes at have bevirket
større Bredde i
Foredraget, en dristigere
Farve, men dog alt i
alt stadig nær de
hjemlige Traditioner.
— Den egentlige
Frigørelse, den nye Oplevelse i det kunstneriske
fuldbyrdedes under hans Ophold i Italien, det var i det her
gengivne store »Landskab fra Sora« 1884. Om dets Tilblivelse
har Sønnen fortalt. Paa Reproduktionen virker Træerne for
meget som Silhuetter, anderledes paa Billedet, hvor de er
lyst formede. Men
Kompositionen giver
Fotografiet et ganske
godt Indtryk af de
vide Sletter, de skønne
Trægrupper og de
vidunderlige Bjerge.
Selve Billedet er for
en Nordbo en
æven-tyrlig skøn Drøm,
virkeliggjort, ja
virkeliggjort i et tørt, fast
lysende Stof, ikke til at
tvivle paa. — Kun en
storladen Følelse i
Forbindelse med en
mægtig Energi kan
fastholde til en Enhed
et saa storladent
Motiv. Der eksisterer
mange smukke italienske Billeder fra denne
Gennembruds-tid med den samme fyldig tørre Overflade, den samme lyse
Ro i Mangfoldigheden, dog intet saa betydeligt som dette.
— At andet end det storladne fremmede fyldte ham, ses
paa det her gengivne Portræt af hans unge Hustru, det er
sobert og mildt i Farven, af en sjælden Nænsomhed i
Formen af Trækkene. Anderledes igen er »Lirifloden i
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
