Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det for historisk interesserede Danske. Til talrige Minder
om Christian IV var der, da flere af Slottets Værelser
henimod Midten af 1700 Aars Tallet blev moderniseret og
udsmykket med hele Rococotidens Pragt, kommet en Mængde
pragtfulde Møbler fra Frederik V’s og Dronning Juliane
Marias Hof; senere samlede det store Kroningsudstyr med
den mægtige Trone, som Frederik VI lod opstille i
Slotskapellet, Opmærksomheden, og desuden blev det besluttet,
da Kunstkammeret blev ophævet, at forene dets
Fyrstebilleder og
Portræ-terne fra
»Heltekammeret« med den
store Bestand af gamle
Malerier af Christian
IV’s Slægt, som
Slottet rummede. Derhen
flyttedes ogsaa den
Hielmstierneske
Samling af historiske
Portræter, som
Svigersønnen Orev
Ro-sencrone og hans ||
Hustru testamentere- T
de Kongen, og som i
sig havde optaget
Størsteparten af det
18de Aarhundredes
store Samleres
Por-trætgalerier. Frederiksborg med dets
minderige Inventar
blev saaledes ogsaa
Hjemstedet for
Danskernes historiske
Portrætsamling, og
det dannede
efterhaanden en vigtig og
mere omfattende Parrallel til Rosenborgs Bestand af
Fyrsteslægtens Kostbarheder og personlige Minder; maalbevidst
og konsekvent forøgede Kongehuset, paa Initiativ af Mænd
som Vedel Simonsen, Chr. J. Thomsen og N. L. Høyen,
denne rige Skat og supplerede den med samtidige
Portræter, saa Frederiksborg allerede da kunde anses for en
af de vigtigste Kilder til Belysning af Landets Historie.
Det var Erindringer om det Indtryk, som Slottet med
dets maleriske og minderige gamle Udstyr havde gjort paa
de besøgende, som laa til Grund for J. C. Jacobsens store
Idé oin efter Branden med dens haarde og totale
Ødelæggelse af Slottets historiske Minder at genskabe et nyt
Pantheon og en ny Samling af historisk vækkende,
fædrelandske Minder. Dertil kom den følsomme Patriots
Begejstring for en Plan, som han havde beundret, da han
besøgte Louis Philippes storartede Museum »til Frankrigs
Hæder« paa Versailles. I den Form skulde efter hans Idéer
Slottets gamle Storhed genskabes og det skulde danne som
en Skal om Monumentalværker, fantastiske, naar ægte ej
forefandtes, over Rigets Historie. Han viste dog straks det
Storsyn at lægge Administrationen af de Midler, han
stillede til Raadighed for Museets Skabelse, i historisk
sagkyndiges Hænder, og overfor Videnskaben kom hans stem-
94
ningstyngede, men ofte historisk letsindige Planer
efterhaanden til kort. Da de første Indkøb var gjort, og Salenes
Tomhed nødtørftigt udfyldt, kom en mere kritisk
Udvælgelse i Forgrunden. Man vilde have det historisk
korrekte og de sikre Portræter og ikke længere Datidens
Kunstneres ofte saare letvejende Inspirationer. Det var saa
meget mere paakrævet her at naa et Resultat, fordi de
offentlige Museer da saa anderledes paa Kunst og
Antikviteter end nu. Kunstmuseet kendte ingen danske Kunstnere
før Abildgaard og
Juel, og
Nationalmuseets Interesser laa
omkring
Middelalderen og gik i det
højeste ned til Christian
IV’s Tid. Barokkens
og hele det 18.
Aarhundredes mærkelige
Kunst var foragtet.
I Ro kunde
Frederiksborg paa disse
Omraader skabe en
Samling Portræter og
Møbler, hvis
Bevaring senere har vist
sig at være en
umaadelig Lykke for
Kendskabet til
Landets Kultur. Den
Plan, at Værelserne i
kronologisk Orden
skulde indeholde
Portræter fra de
forskellige Epoker og
udstyres med Møbler
og Genstande fra
samme Tid som
Billederne, blev af fundamental Betydning. Den
ejendommelige danske Empire blev derigennem Genstand for
Bestyrelsens Interesse og Museets fremragende Inventar fra 18.
og 19. Aarh. tilvejebragtes.
Senere Tider har ikke afveget meget fra de Veje, som
den første Ledelse var kommet ind paa. Men de rige Midler,
som Carlsberg Bryggeriernes Udvikling efterhaanden
kunde stille til Museets Disposition, og under de Forhold, som
Verdenskrigen rundt i Europa foraarsagede, skete, at
Museet blev i Stand til i nogen Grad at skaffe sig en
Erstatning for de mange danske Fyrstebilleder, som ved Branden
1859 var gaaet til Grunde, idet det lykkedes det at
generhverve en Del af de Portræter, der i sin Tid som Gave
var gaaet til venligsindede fyrstelige Slægtninge. Nu kan
man sige, at Museets Opgave dog næppe er at samle paa de
flest mulige Eksemplarer af hjemlige Kongeportræter; men
man maa ikke glemme, at Hoffet her i Landet var den store
Arbejdsgiver, og at dets Regnskaber næsten fuldstændig
er tilgængelige den Dag i Dag; man har derigennem en
Mulighed for at identificere Kunstnerne for de mere
fremragende Portræter og derved kaste Lys over ellers ukendte
Dele af vort Lands Kunsthistorie.
Endelig har den seneste Tid budt Museet en exceptionel
aBegge Rigernes Glæde". C. Foltmars Miniaturebillede fra 1756 af Frederik V’s Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
