Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET BESØG PAA FREDERIKSBORG MUSEET
I Tilknytning til Otto Andrups saglige Udredning af Frederiksborg-Museets
Hensigt og Maal forsøger vi her en populær Gennemgang af Museet for at
paapege de interessanteste eller værdifuldeste af de historiske Skatte det rummer.
MON det første Besøg paa Frederiksborg Slot
ikke for de allerflestes vedkommende sker i
en ganske tidlig Alder i jævnaldrende
Kam-L meraters Selskab og med en Lærer eller
Lærerinde i Spidsen. Det vilde i livert Fald være ligesaa
rigtigt som naturligt om Skolen lier følte en Forpligtelse
overfor den opvoksende Ungdom til at nære og vække Sansen
for vort Lands
historiske Fortid. Ikke for
intet siger det,
allerede af Museets
udmærkede Leder, Inspektør
Otto Andrup i den
første Artikel i dette
Numer citerede
Forord i Kataloget, at
Hovedtanken i
Museets Fundats er »at
danne et Hjemsted for
vækkende og mere
omfattende
Fremstillinger af
fædrelandshistoriske Minder fra
Kristendommens
Indførelse til den nyeste
Tid«.
Museets
hæderværdige Stifter Brygger,
Kaptajn, Dr. phil. /. C.
Jacobsen, som jo
sikkert har formet denne
overordentlig
velklingende, men mulig for
alle ikke helt let
forstaaelige Passus i
Fundatsen, har
sikkert netop haft
Museets opdragende
Betydning for Øje. »De
mere omfattende Fremstillinger« hentyder formodentlig til
at vort andet rent historiske Museum Rosenborg er nøje
knyttet til Kongernes Person, hvorimod Frederiksborg
tager Adel, Borger og Bonde; Læg, Lærd og Kunstner med.
Som i et Spejl skal det vise de Begivenheder, der gaar hen
over Fædrelandet, Folkets Liv i Krig, Fred og Arbejde.
Frederiksborg bliver paa den Maade et dansk Pantheon,
hvor Nationen bevarer sine ypperste Mænd for
Efterverdenen.
Men ogsaa her rinder Kaptajn Jacobsens Ord om mere
omfattende Fremstillinger én i Hu. Her er Museets
Ar-chilleshæl. Allerede nu er dets Portrætsamling ved at blive
formidabel og fortsætter man med de ganske minimale
Krav med Hensyn til de Mænds Storhed som Eftertiden
skal bevare i Museet, saa vil Portrætsamlingen i Løbet af
Kong Kristian d. / og Dronning Dorothea (tidligere paa Gaunoej
et Par Menneskealdre i højere Grad blive et uhyre
illustreret biografisk Leksikon, mere end Hjemstedet for
»vækkende fædrelandshistoriske Minder«. Men en klog Ledelse vil
jo hurtig kunne raade Bod herpaa.
Slottets Brand i 1859 var en Landesorg, og den
Omstændighed at Kongen boede paa Slottet, da Ilden udbrød,
bidrog ikke til hans Popularitet. I højere Grad end
nogensinde før fik Grevinde
Danner at mærke den
Uvilje, der næredes
mod hende. Men
Kongen gik i Spidsen for
Indsamlingen til
Slottets Genrejsning, og
selv om den ikke —• i
hvert Fald hvad den
indre Udsmykning
angaar -—- altid kan
tilfredsstille en mere
kræsen Smag, saa blev
der i alle Tilfælde
snarere gjort for
meget end for lidt ud af
den.
Træder man ind i
Frederiksborgs ydre
Slotsgaard møder man
straks Adriaen de
Fries’s
Neptunspringvand, hvortil
Originalen i 1658 bortførtes
af Svenskerne. Kopien
lier er ogsaa skænket
af Museets Stifter, og
Museets Svaghed i den
Jacobsen’ske Støbning
har man altsaa straks
for Øje. I Slottets
indre Udsmykning taler
den som sagt ligeledes til én fra Lofter og Vægge, men den
Reorganisation som de senere Aars kyndige og energiske
Ledelse har iværksat sætter sig heldigvis ogsaa her mere
og mere mærkbare Spor.
I Slottets Stueetage er det første Indtryk en Billedrække
forestillende de Danskes Erobring af England under Svend
Tveskæg og Knud den Store malt af Frölich. Uden at
komme ind paa disse Arbejders kunstneriske Værd er de
utvivlsomt inden for Museet noget af det som i størst Grad
samler det brede Publikum og Ungdommens Interesse. Her
er da Begivenheder. Det er da Danmarks Historie! Men
det er nu netop lige det, det ikke er. Det er kun Historie
set med en anden Tids Øjne. Det er Fantasi, og man
fornemmer det stærkt, hvis man vender sig til Gengivelsen
af Bayeuxtapetet, et syet, friseagtigt Tæppe med Frem-
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
