Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBORG MUSEETS SKULPTUR
Kunsthistorikeren Hr. Victor P. C li ristensen giver en kort Oversigt over
Frederiksborg Museets Skulptur Samling. Et af de lier nævnte Numre van der Schardts realistiske
Portrætbuste af Frederik den II er gengivet i Artiklen: „Et Besøg paa Frederiksborg Museet."
DER gaar i vore Dage fra Slottene, fra
Herregaar-i dene og fra Hjemmene en jævn Strøm af
gam-’ mel Kunst ind i vore Museer, hvor de gamle
Slægter afleverer og ligesom opbevarer hos Ståt
og Kommune de af deres Forfædres jordiske Minder, der
tykkes at eje Skønhed og
Kunstværdi. — Denne
Bevægelse er selvfølgelig
ogsaa kommet
Frederiksborgmuseets Samlinger til
Gode.
Medens man i 90’erne
saa Museet øges, om ikke
beriges ved Gengivelser af
Fortidens store Navne i
Efterligninger saa slappe, at
de ofte var en
Fornærmelse mod den portræterede,
saa ser vi nu originale
Arbejder, prægede af Tidens
Opfattelse og Kunst. For
Skulpturens
Vedkommende samles et Indtryk af
denne fra ca. 1600 og op
til Nutiden — omend for
ældre Tid endnu lidt spredt
i Repræsentationen.
Et udmærket Arbejde er
saaledes j. G. van der
Schardt’s Buste af Kong
Frederik II fra 1578, der
giver Indtryk baade af
Kraft og Energi. Fra Tiden
før Qtiellinus er Mogens
Frijs Buste fra 1667 med
en Kunstnersignatur i
Form af Bomærke. Det er
ikke nogen ringe
Kunstners Arbejde. En
Afstøbning af Kong Frederik
IIl’s Buste paa Rosenborg,
paaminder i nogen Grad om denne. Muligvis hidrører
begge fra samme Haand.
Endvidere finder vi fra samme Tid Baltli. Eggers Buste
af Henrik Rose fra ca. 1670, tung og klodset, mere
Sten-huggerarbejde end Kunst, men dog et Udtryk for en Side
af Tidens Syn.
I Sammenligning med disse er Quellinus Buste af
Frederik IV i højeste Potens en Forherligelse af Souverainen
med alle Barokens Midler. Da jeg i 1919 henførte den til
Quellinus, var det med nogen Betænkelighed. Thi han
arbejdede jo saa at sige fabriksmæssigt bistaaet af mange
Kolleger. Halvparten af de Arbejder, der tillægges ham, er
udtalte Værkstedsarbejder. Og er denne Buste af Quellinus,
Buste i brændt Ler af Greve Mogens Frijs f1623—75)
Har tidligere haft sin Plads i Frontespicen paa det gamle Frijsenborg
saa er Frederik IV’s Buste i Marmorhaven i Fredensborg
ogsaa af denne Kunstner. Men det er den næppe.
Fra ca. 1700 er der en Lakune paa et halvthundrede Aar
i Museets Samlinger indtil Gengivelserne af Salys
Arbejder. Dernæst har vi en Prøve paa /. Wiedewelts Kunst i
Marmorbusten af J. H. E.
Bernstorff. Den i Slutningen
af Aarhundredet
indvandrede L. Grossi, der vandt
Akademiets Guldmedalje og
synes at have nydt betydelig
Yndest, er paa Museet
repræsenteret med en
Marmorbuste af Dronning
Juliane og af O. Høegh
Guldberg. I Sverrig — han hørte
til Tidens talrige
omrejsende Virtuoser — var hans
elskværdige Kunst ogsaa
paaskønnet ved Hoffet.
Foruden et Par Arbejder af C.
/-. Stanley bør nævnes den
udmærkede
Portrætbilledhugger H. Beeken, hvis
Buste af General Huth er
fortræffelig. Man maa beklage,
at Museet ikke ejer Dajons
fortrinlige Buste af
Kronprins Frederik (VI), der
findes i Sorø Akademi, og
som bedre repræsenterede
denne Kunstner end den
postuma Buste af A. P.
Bernstorff. Wiedewelts Elev
WWerups Buste af H.
Gerner bør heller ikke glemmes.
Vi er nti naaet til
Thorvaldsens Samtidige. Af
Brødrene Gianelli har Museet
adskillige Buster og
Medail-lons. Thorvaldsens
Ungdomsarbejde af Bernstorff finder vi som Herme, et
interessant Vidnesbyrd om tidligere klassiske Eksperimenter.
Saa møder vi Qnittschreiber, der sammen med Krøllpfeifer
tilfredsstillede Trangen til Buster herhjemme omkring 1818.
Af den første ejer Museet Buster af Oehlenschläger og
Grev Ahlefeldt.
Den borgerlige Tidsalders Kunstner er H. V. Bissen.
Disse fortræffelige Gengivelser af Tidens Ansigter af
denne store Kunstner kunde Museet let forøge med en Snes
andre af Datidens Berømtheder. Disse Portræter er saa
udmærkede, at en Forøgelse af dem, — om end Museet i
Forvejen ejede Portræt af Vedkommende i en anden
Kunstart, — vilde have betydelig kunstnerisk Interesse. Vi er
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
