Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med sig selv, stod ikke lielt i Forhold til Stemningen i
England, og den 15. April skriver han saaledes til
Broderen Maurice:
»Hvorledes de vil ordne det med Sir Hyde Parker, aner
jeg ikke. Jeg er bange for at der vil blive skrevet en Del
om ham i de officielle Blade, men man skal ikke faa et Ord
ud af mig. — Gud skal vide, at de maa gerne gøre ham
til Lord Copenhagen, hvis de har Lyst til det, — uden at
fornærme mig; jeg ønsker kun Retfærdighed for mig selv,
som endnu aldrig er ydet mig.«
Iøvrigt fik hverken Parker eller Nelson den
Guldmedaille, som ellers altid prægedes efter store Sejre, saa
Begejstringen i England over Sejren ved Kjøbenhavn har
i alt Fald ikke lige
straks været saa
overvættes stor.
Der har været
skrevet vidt og bredt om
Nelsons Ulydighed
overfor Parker ved
ikke at lystre Signal Nr.
39: »Stands Slaget«.
— Bundesen omtalei
den Formodning, at
Parker skulde have
instrueret sin
Udsending, »London«s Chef,
Kaptajn Otway, i
Retning af at lade
Nelson selv afgøre, 0111
han vilde adlyde det
givne Signal. Denne
Formodning synes at
bekræftes ved en af
Chefen for en Del af Landgangstropperne, Oberst
Hutchin-son, ført Lomme-Dagbog, som jeg har liggende for mig.
— Obersten, som var om Bord i »Monarch«, skriver
nemlig, at Signal Nr. 39 var »a discretionary signal«: »either
to continue or discontinue«!
Iøvrigt havde »Monarch« det største Tab af
Menneskeliv, da der dér ombord var sammenstuvet et stort Antal
Tropper, som skulde have været anvendt til at storme
Trekroner, — et Foretagende, som man dog indstændigt
havde fraraadet Nelson.
At vi i 1801 var forberedt paa det værste, fremgaar af
følgende Proklamation fra Kjøbenhavns Politimester, som
jeg gengiver paa Grund af dens højst kuriøse Indhold:
»I et Øieblik da en Fiende truer os, kan Mod, sat ved
Siden af det Mod, som besiæler vore brave Medborgere,
der ere betroede Defensionen, eene afværge alle Farer.
Dette Mod, bekiendt med Midlerne til at forekomme Faren,
vil virke fuldkomment til det Heeles Frelse. Jeg iiler derfor
med at bekiendtgiøre nogle mig tildeels af Hr. Professor
Rawert meddeelte hensigtsmæssige Bemærkninger:
Ingen maae forlade sit Hiem, uden at i det mindste Folk
ere tilstæde, som kan øiebliklig medvirke til at slukke de
ildtændende Legemer, som Fienden mueligen kunde
tilsende os.
Paa Lofter og i alle Etager maatte, saavidt mueligt,
haves Vand i Forraad; dette Vand maatte bedst tages fra
108
L’lag-Pomperne, for ikke at Byen ved Pompning skal
mangle Vand.
Saavidt mueligt var det at ønske, at Ild paa Skorstenene
maatte være slukket fra det Øieblik Byen truedes og indtil
Faren var over.
En almindelig Bombe er fyldt med Krudt og Svovel,
samt forsynet med et Brand-Rør, der er afpasset efter den
Distance, hvortil den er bestemt. Den sprænges som oftest
i Luften eller bliver nogentid liggende og brænder, liles
der hastig til den, kan den qvæles ved at kaste et vaadt,
uldent Gulvteppe eller en vaad Huuds Kiødside over den;
ligeledes ved tilstrækkeligt Møg, Jord eller Leer.
En Brandkugle skilles fra en Bombe ved at den udspyer
Ild til alle Sider, og
har den Mord-Skud,
kiendes den derpaa at
man hører et Skud
efter et andet. Den
sidste nærmer man sig
ikke førend den har
holdt op at rase.
— Begge disse Slags
Kugler qvæles paa
samme Maade som
med Bomber er
erindret, og skulle disse
anstikke, slukkes
Ilden meget let ved
nogle Spande Vand,
naar de strax ere
tilstæde.«
Kiøbenhavns
Politiekammer den 2. April
1801. Haagen.
Efter Lorentzens ovenfor omtalte Maleri har Clemens
stukket sit kendte populære Kobberstik, som spredtes
viden om, men som dog nu forekommer ret sjældent. -—
Til Stikket hører en udførlig Forklaring, som udkom
separat, og som næsten er sjældnere end selve Stikket.
Det vides, at Lorentzen har gentaget dette Maleri, •—
men hvor det er blevet af, ved man ikke.
Tidligere stødte man af og til paa Kopier af Lorentzens
Maleri, udførte med stor Omhu af Diletanter, og i Reglen
kolorerede, men ogsaa disse Minder om vore »store Dage«
er nu næsten helt forsvundne.
Som Pendent til Fremstillingen af selve Slaget har
Lorentzen malet et overmaade smukt Billede, forestillende
Lord Nelsons Parlamenter, Captain Sir Frederic Thesiger,
som lægger til ved Langelinie for at opsøge Kronprinsen,
som ses omgivet af sine Adjudanter og Ordoniianser. -—
Sir Frederic lagde først til ved »Elephanten«, som
fungerede som Vagtskib, og bad dettes Chef om at føre sig til
Kronprinsen, hvad Nelsons Ordre lød paa. — Det korrekte
havde været at føre Captain Thesiger til Olfert Fischer,
men, rent bortset fra Nelsons Instruktion, vidste man paa
dette Tidspunkt ikke, hvor Fischer var, idet han havde
forladt »Holsten«, men endnu ikke naaet at hejse sin
Stander paa Trekroner.
Om den Stemning, der herskede ved Hoffet d. 2. April
om Eftermiddagen, har Laurits Engelstoft, som stod Her-
En Söträfning i 1807 set fra „Bommen\
(Eckersberg pinx /?])
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
