Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camille Carol: Tivoli set fra Villa il’Éstes Have CColi. E. Rouart)
sejrer, omkring 1740 og noget før i typiske Værker af
en Arkitekt som J. A. Gabriel, (Militærskolen og
Bygningerne paa Louis XIV.s Plads), i
Billedhuggerværker af Bouchardon, Pigalle og Falconet, som fører den
franske Billedhuggerkunst tilbage til Studiet af Antiken og
samtidig til en Dyrkelse af den levende Natur.
Man kender denne franske Malerskoles uforlignelige
Pragt og Mangesidighed. Den spænder over en Fragonards
straalende Fantasier, over de fremragende
Portrætkunstnere Nattier, Tocqué, Latour eller Peronneau, og en
Char-dins eller en Greuzes dybe Inderlighed. — Forøvrigt
viser der sig ogsaa i Maleriet en Tilbagesøgen til »Stil« og
til den antike Stil, dog lidt senere end i de andre
Kunstarter, i Arkitekturen især og i den dekorative Kunst, med
Viens og især med Louis Davids Værker, hvoraf det strenge
»Horatiernes Ed« allerede kom for Lyset i Louis XVI.s
Regeringstid.
Revolutionens og Kejserdømmets Begyndelse betyder en
fuldstændig Sejr for denne Tilbagevenden til Antiken;
Dagliglivets Ornamentik inspireres fra Grækenland og Rom.
Imidlertid tvinger Ønsket om at forevige Mennesker og
Begivenheder David selv til et naturtro, absolut realistisk
Maleri, som det viser sig i hans Portrætter, i lians »Kroning«
eller »Uddelingen af Felttegnene«.
Under denne Periode begynder ogsaa i Gros’ og snart
ogsaa i Géricault’s Værker en ny Fyrighed, en kraftigere
personlig Lyrisme, en dyb Følelse for Farven al lægge sig
for Dagen, det er da allerede Romantiken, der er paa
Fremmarch, støttet af en hel ideel Bevægelse og litterær
Blomstring; den modnedes i 1824 med Fremkomsten af
Delacroix’ »Dante og Virgil i Helvede« og »Blodbadet paa
Kios« og »Sardanapal«. Endnu repræsenterede dog
Kunstnere som Ingres, lige overfor Delacroix,
Traditionerne fra Davids Atelier, den fine, klare og frie Ynde der
fandtes i en Kunst, der paa en Gang var helt traditionel
og meget moderne, og som spænder fra Fremstillinger af
middelalderlige Optrin, fortolkede som i de gothiske
Miniaturer, over de Portrætter, hvis Uforlignelighed er kendt,
til den klassiske Homer-Apotheose.
Billedhuggerne var længere underkastet Revolutionens
og Kejserdømmets klassiske Disciplin og en ultraklassisk
Italiener som Canova; derefter fortsættes med Pradier
Empirens stive og højtidelige Kunst, lige til Aarhundredets
Midte. Dog begynder, omkring 1830, en Mand med
klassisk Opdragelse som Rude med sin »Lille Fisker« og snart
efter med sin Gruppe »Udmarchen« paa Triumfbuen at
forkynde en naturalistisk, udtryksfuld, bevæget Kunst,
som udvikler sig til den moderne plastiske Kunst; ligeledes
omkring 1830 var Barye begyndt paa sin uforlignelige
Række af vilde Dyr, som han fremstillede saa storladent.
Omkring 1830 begynder ogsaa Landskabsmalerne
Rousseau, Dupré og Corot at erobre den sande Natur og Luf-
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
