Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NYE MØNTBESKRIVELSE
H. H. Schou: Beskrivelse of danske og norske Monler 1448-1814 og danske Monler 1815-1923,
udgivet af Nurnismatisk Forening, 385 Sider Tekst, 51 Tavler, anmeldt af Dr. polit. J. Wilcke.
DET er et Menneskes Livsværk, der
her har set Dagens Lys. Med den
største Flid og Opofrelse har fhv.
Direktør cand. polyt., Ingeniør H. H.
Schou i en Menneskealder anvendt sin
Fritid paa Indsamlingen af det vidtløftige
Materiale til Fremstillingen af denne
Beskrivelse. Direktør Schou, der er født den 19.
August 1858 som Søn af den bekendte
Be-fæstningsofficer, Oberstløjtnant Th. V.
Schou, var alle sine Dage en ivrig Samler
og som Samler kom han ind paa den
Tanke at forny den i 1791 udkomne
Beskrivelse over de danske Mønter og Medailler.
Det er derfor ogsaa naturligt, at han ikke
har kunnet tænke sig nogen anden Form
for en saadan Beskrivelse end den ved den
gamle Beskrivelse fastlagte, den rent
kronologiske, hvorefter alle danske
Møntsamlinger i hele den mellemliggende Tid er
ordnede og katalogiserede, hvorved dog
maa bemærkes, at selve Statens Samling
er ordnet paa anden Maade, idet f. Eks. de
i og for Norge slagne Mønter er lagt for
sig, de danske for sig. Det skal gerne
erkendes, at den kronologiske Ordning byder
det nemmeste System, baade hvad selve
Ordningen og Katalogiseringen af en
Samling angaar og med Hensyn til
Eftersøgningen af Nyerhvervelser i en Beskrivelse.
Da jeg for en Række Aar tilbage første
Gang blev stillet overfor Spørgsmaalet om
Udgivelsen af dette Arbejde, stod det
ogsaa for mig som det mest attraaværdige at
opnaa en for en Samler lettest tilgængelig
Beskrivelse. Jeg havde den Gang saa
meget mindre Anledning til at stille mig
skeptisk overfor en kronologisk Beskrivelse,
som alle ældre Samlere var af samme
Mening, heriblandt navnlig den afgaaede Chef
for Møntkabinettet, Museumsinspektør P.
Hauberg. Det laa da nær at søge Staten
om Bistand til Udgivelsen af dette stort
anlagte Værk. En saadan Støtte
opnaae-des ogsaa, idet Bevillingsmagten tilstod
Nurnismatisk Forening et Beløb af 20,000
Kr. til dette Formaal, fordelt paa 5 Aar,
fra Finansaaret 1919—20 at regne.
Manuskriptet var imidlertid ikke modent til
Trykken, Bevillingen opsparedes og først
flere Aar efter tog Trykningen sin
Begyndelse.
Jeg, der den Gang var Formand for
Nurnismatisk Forening, fik efterhaanden
Lejlighed til videnskabeligt at trænge
nærmere ind i vort Møntvæsens Historie og
drage Sammenligninger med Udlandets
Behandling af lignende Emner, og jeg
tilegnede mig derved efterhaanden den
Overbevisning, at en Møntbeskrivelse for at
svare til den moderne Forsknings Krav
maa være ordnet efter de Møntsteder,
hvorfra Mønterne er udgaaede og de
Landskaber, for hvilke de er bestemte. Der vil
i saa Henseende kunne henvises til utallige
Værker fra Udlandet, ja, jeg vil hævde, at
det næsten er uhørt i moderne Videnskab
at ordne Mønterne rent kronologisk, jeg
skal imidlertid som særligt fremragende
Eksempler fremhæve det af Hertugen af
Cumberland bekostede, af E. Fiala
udarbejdede storslaaede Værk over
Welferhu-sets Mønter, samt det af Kongen af Italien
bekostede Værk over Italiens Mønter. Inden
Trykningen af Schou’s Beskrivelse
begyndte, henledte jeg Forfatterens
Opmærksomhed paa Fiala’s Værk og bad ham
overveje, om det ikke var en Undersøgelse
værd, hvorvidt vor nye Beskrivelse skulde
være rent kronologisk, men Forfatteren
nærede Betænkelighed ved en saadan
fuldstændig Omarbejdelse af sit Manuskript.
Nærværende Anmelder finder Anledning
til at fremhæve dette, eftersom han ganske
ufortjent nyder den Ære paa Værkets
første Side at være fremhævet som en af dem,
der i særlig Grad har fremmet dette Værks
Trykning og ligesom garanteret for
Rigtigheden af dets kronologiske Form, thi
videnskabelig set beklager jeg, at Bogen har
faaet den Systematik, som den har, hvad
Forfatter og Udgiver ikke var ubekendt
med. I et Monarki bestaaende af tre
historisk set saa uensartede Bestanddele som
Danmark, Norge og Hertugdømmerne kan
det kun blive vildledende fuldstændig at
sammenblande de i disse Bestanddele
slagne og udgivne Mønter, der hyppigt var
af ganske uensartet Karakter. For
Holstens Vedkommende er Forholdet særlig
iøjnefaldende, idet de i dette Hertugdømme
udgivne Mønter maa regnes for tyske, da
Holsten udgjorde en Del af Tysklands ne-
dersachsiske Kreds. De paagældende
Mønter blev tilmed møntede efter det tyske
Riges Korn og Skrot, ja, endog tildels
forsynede med tyske Møntbetegnelser. Sloges
der Mønter f. Eks. med det norske Vaaben
i Holsten, var det for at dække over, at
disse ikke var nøje udmøntede efter tysk
Møntfod. Naar Forfatteren endog blandt
danske Mønter medtager Oldenborgs
Mønter i den Tid Grevskabet tilhørte det
oldenborgske Kongehus, kan enhver se, hvor
misvisende dette er; jeg tænker ikke, man
i Oldenborg vil finde det korrekt, at disse
Mønter er anset for danske.
Men selv fra et Samlerstandpunkt er
denne kronologiske Sammenblanding af
Landsdelenes Mønter meget angribelig.
Den kan vel være »praktisk« for en dansk
Samler, men jeg tvivler paa, at en norsk
eller tvsk Samler vil være Hr. Schou
taknemlig for denne Ordning.
Forfatteren synes selv til Slut at have
faaet en Forstaaelse heraf, thi i det af ham
forfattede Katalog over L. E. Bruuns
Dubletter, som jeg tidligere har haft den Ære
at anmelde her i dette Tidsskrift, har han
dog i hvert Fald indenfor de enkelte Aar
ordnet Mønterne efter Møntstederne,
hvorfra de er udgaaet, medens de i den ny
Beskrivelse end ikke er ordnet paa
denn-Maade, men kun efter Møntsted indenfor
hver Møntværdi, under hvert Aarstal,
tilmed saaledes at Møntstedets Navn ikke er
angivet. Som Nøgle til Oplysning herom
har Forfatteren for hver Konge angivet de
Møntmærker, der angiver Mønternes
forskellige Herkomst, men det siger sig selv,
at den, der kun vil samle de norske eller
tyske Mønter herved faar en brydsom
Opgave med at finde ud af denne Beskrivelse.
Ved Udarbejdelsen af disse nødtørftige
mønthistoriske Oplysninger, som
Forfatteren øjensynlig har følt sig nødtvungen til
at give for dog i nogen Grad at
imødekomme Videnskabens Fordringer, har
Forfatteren ikke været heldig; de er baade
mangelfulde og fejlagtige. Jeg har for et
kortere Tidsrum gennemgaaet dem og
fundet talrige Misforstaaelser, som jeg dog
ikke skal trætte Samlerens Læsere med at
gennemgaa enkeltvis. Jeg vil til Bevis blot
fremføre, at Christian Wineken ikke døde
1747, men 46, at P. N. van Hauen (ikke von
Haven) ikke fulgte umiddelbart efter den
afdøde, men at dennes Enke i et Par Aar
drev Mønten i København, at Wahl blev
Møntmester ved Bankens Mønt 1759, at
Bauert ikke forflyttedes 1763 til
København, men fra 1763 til 1766 var
Stempel-skærer baade for Mønten i København og
i Oldenburg, at han selvfølgelig ikke
sejrede 1764 i en Konkurrence om
Stempel-skærerembedet i København, naar han
allerede fik dette 1763, at de Specier, der
udgjorde det formodede Konkurrencearbejd"
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
