Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imidlertid forhastet: meget ofte benyttede fornemme Folk
i Datiden overordentlig forskellige Exlibris og
Superexli-bris til deres Bøger, saa ad denne Vej naar vi intet
Resultat. Men forøvrigt forekommer det mig, at der i dette
Tilfælde er adskilligt, som tyder paa, at Hertugen ikke selv
lod dette Bind udføre, men at vi her har med et
Dedika-tionsbind at gøre.
Forfatteren havde faaet sin Uddannelse i
Trediveaars-krigens strenge Skole og paa mange Valpladser sat Livet
i Vove for Stilarternes Trone. Som det ogsaa fremgaar af
den paa en Gang mandige og ærbødige Tone, der præger
Fortalen, bestod der et virkeligt Hengivenhedsforhold
mellem Hertugen og den djærve gamle Krigsmand, som i
Fortalen tilegner ham »His Majestics only ßrother« sin Bog,
Frugten af et langt Livs Erfaringer. Hertugen svigtede hel-
ler ikke sit Hus’ gamle Tjener. Saasnart han som Jakob II
havde besteget Tronen (1685), drog han Omsorg for, at
der blev tildelt Sir James en Statspension.
1 Forbindelse med disse Oplysninger, som Værket giver,
faar den i sig selv ingenlunde afgørende Kendsgerning, at
Hertugen, saa vidt vi kan konstatere, lod sine Bøger signere
med en anden Exlibrisform, forøget Vægt, og jeg anser
det for overvejende sandsynligt, at det
Universitetsbiblioteket tilhørende Exemplar af James Turners Pallas armata
netop er det Dedikationseksemplar, Forfatteren i sin Tid
overrakte sin høje Velynder, og hvis Bind han stemmende
med Tilegnelsen havde signeret med det Vaaben, der
betegnede Hertugen som Ætling af Huset Stuart, som
pres-umtiv Arving til Englands Trone.
Sophus Larsen.
bibliographische institut
HUNDRED-A ARS-JUBILÆUM
Den bekendte store tyske
Forlagsvirksomhed »Das bibliographische Institut«, i
Leipzig fejrer i August sit 100 Aars
Jubilæum.
Forlagets Grundlægger var Joseph
Meyer, der var Søn af en Hofskomager i
Gotha. Som Eksportkøbmand havde han
lidt Skibbrud i Amerika og kom saa
tilbage til Gotha, hvor han til en Begyndelse
udgav en Shakespeare-Oversættelse,
grundlagde et »Korrespondenzblatt fiir
Kauf-leute« og et engelsk Fjortendagsblad.
August 1826 startede han Forlaget. Hans
Planer med Hensyn til dets Virksomhed var
at gøre Verdens- og den tyske
Nationallitteratur tilgængelig for »Folket«.
Masseproduktion og Masseafsætning skulde være
Midlerne hertil, og realiseredes det i Form
af et »Groschen-Bibliothek«, der siden blev
til »Meyers Volksbücher«. Han brød straks
med Forlæggernes dengang ubegrænsede
Forlagsrettigheder og kastede sig over
Klassikerne og i Kampen mod Forlæggerne
sejrede han. Han udgav samtidig tre
Klassikerudgaver, hvoraf »Cabinetudgaven« i
Tidens Løb især slog igennem og i Form
af »Meyers Klassikerausgaben« fik
Verdensry. Oprindelig besørgede han selv hele
det med Udgivelsen forbundne litterære og
historiske Arbejde (Udarbejdelse af
Indledninger, Noter etc.). Men allerede to Aar
efter Starten gik han i Kompagni med
Brødrene Scheller og flyttede Foretagendet
til Hildburghausen, hvor det hurtigt
voksede til at omfatte Trykkeri, Bogbinderi,
geografisk-artistisk Anstalt og tekniske
Værksteder. I den Tid startes et stort
anlagt Bibelforlag, mens et Tidsskrift »D,er
Volksfreund« bliver forbudt af Censuren —
og efterfølges af »Universum«, der til
Tider havde over 80,000 Abonnenter. 1830
udvides med et geografisk Forlag, hvis
Virksomhed paabegyndes med »Udgivelsen
af »Meyers Universalatlas« (1830—37); si-
den udkom »Meyers grosse Handatlas«.
Paa samme Tid udvides med et
Kunstforlag, hvortil Meyer knyttede nogle af sin
Tids betydeligste Kunstnere, hvoriblandt
Ludw. Richter og Kaulbach.
Men i 1839 paabegyndes Udgivelsen af
det Værk, der mere end noget andet har
gjort denne Forlagsvirksomheds Navn
verdensberømt, »Meyers
Konversationslexi-kon°. Det var oprindeligt planlagt til at
skulle omfatte 21 Bind, men voksede til 52
Bind, og skønt det — trods en Startsucces
med 70,000 Subskribenter — var forfulgt af
Tidens Ugunst (Censur o. s. v.) og faktisk
blev en Salgsfiasko, saa gennemførte han
dog sin »Enzyklopädie des menschlichen
Wissens für Gebildete aller Stande«.
Midt i sine mægtige Planer døde saa
Meyer i 1856. Han var paa det Tidspunkt
ikke blot en stort anlagt Forlægger, men
Ejer af Bjerg- og Jernværker,
Skinnefabri-ker o. s. v. og stræbte efter at skabe en
stor Industri- og Finanskoncern — men det
hele brød sammen med hans Dod og
Sønnen Hermann M. maatte overtage Forlaget
med en Gæld paa 100,000 Gylden.
Hermann Meyer begyndte sit Arbejde
med at omforme Klassikerudgaverne. Det
af Heinrich Kurz ledede »Bibliothek der
deutschen Nationallitteratur« blev nu
udgivet paa Grundlag af historisk-kritiske
Arbejdsmetoder og omhyggelig
Tekstrevision. Ved Siden af dette Foretagende kom
saa »Bibliothek ausländischer Klassiker« i
tysk Oversættelse, hvoraf der kom 163
Bind. Senere blev de to Biblioteker slaaet
sammen til et »Bibliothek deutscher und
ausländischer Klassiker«, hvoraf er
udkommet 119 Bind. Imidlertid var et Optryk af
Konversationsleksikonnet udkommet og for
at gøre det mere udbredt blandt
Middel-standsfolk foranstaltes en ny Udgave, men
trukket sammen til 15 Bind, den oplevede
tre Oplag i Tidsrummet 1857 -83. 1862
paabegyndtes Udsendelsen af Meyers
Rejsebøger og 1881 af »Meyers Sprachführer«
og i Tres’erne opnaar »Brehms Tierleben« i
seks Bind en stor Succes; den er siden
kommet i en Mængde forkortede og
udvidede Udgaver. 1874 flyttes hele
Virksomheden til Leipzig, hvor dens rent
bygningsmæssige Udstrækning stadig vokser, og ti
Aar efter trækker Hermann Meyer sig
tilbage fra Ledelsen, der overtages af hans
fire Sønner.
Efter den nve Ledelses syv Aars Arbejde
udkommer 4. Oplag af 16-Binds Udgaven
af Leksikonnet (1885—90), hvorefter
følger en 5. Udgave i 17 Bind, en 6. Udgave
i 20 Bind samt Supplementsbind.
Haand-leksikonnet kommer efterhaanden i 6
Udgaver (1909) tilmed en ny Et-Binds
Udgave. Efter Krigen er udkommet en 7.
Udgave af den »store Meyer« (1924) og 7.-8.
Udgave af Haandleksikonnet.
Blandt Forlagets andre Udgivelser i dette
Tidsrum maa nævnes en Række populære
geografiske Arbejder i Serierne
»Allgemei-ne Ortkunde« og »Allgemeine
Länderkun-de«, og 1896 begynder man paa en
»Sanim-lung " illustrierter Literaturgeschichten«,
der omfatter en tysk, engelsk, fransk og
italiensk samt en Verdenslitteraturens
Historie, hvoraf især de fire første er blevet
meget udbredte Studie- og Opslagsbøger.
Hundredaarsjubilæet fejrer Forlaget ved
Udsendelsen af en Goethe-Udgave i 18
Bind. Endvidere har det udsendt et lille
Festskrift, der skildrer Forlagets
Udviklingshistorie i Billeder, Ord og Tal. Og den
viser meget smukt at dette
Forlagsforeta-gende, der er uden Sidestykke, har
gennemført sin Udvikling uden paa noget
Punkt at gaa paa Akkord. I saa Henseende
adskiller det sig. fra de fleste Forlag i
Tyskland og — herhjemme.
ceh.
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
