- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
254

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AF ET TRES-AARIGT KUNSTNERLIV

ERINDRINGER FRA MIN BARNDOM OG UDVIKLING

Georg Jensen fyldte den 31. August 60 Aar. — Den udmærkede Kunstner hur paa Samlerens Opfordring
skrevet efterfølgende Artikel som bl. a. Illustrationer ledsages af Gengivelser af hans förste Billedhuggerarbejder.

JEG blev født i den lille
Fabriksby Raadvad en
Sensommerdag 1866,
nemlig den 31. August.
Fra mine allertidligste Aar
har jeg ingen Erindring,
kun husker jeg, at det altid
var dejlig varm Sommer paa
tnin Fødselsdag.

Raadvad var et Paradis
paa Jorden, den herligste
Skov af mægtige Ege- og
Bøgetræer, den store Dam,
hvorfra Aaen, som drev
Vandmøllen, delte sig i to
Arme og løb videre igennem
Mosen med det mystiske
Eliekrat, hvor Kragerne lige
efter Solnedgang samledes i
store Flokke og skreg op,
saa at man kunde høre det
langt væk. Vi Børn var
enige om, at de holdt Rigsdag
der.

Dejlig var den gamle
Ellemose, jeg tror, at den har
sat sit Præg paa hele mit
Liv, — den virkede
dragende og dog frygtindgydende paa mit Sind, og uden at jeg
vidste af det, indsugede jeg Indtryk, soin ligger til Grund
for min Kunst; om Dagen laa den i bagende Sol,
hemmelighedsfuldt duftende og lydløst levende; intet kunde man
høre, kun ane, hvad der foregik mellem
de næppe synlige Væsener, som
befolkede den.

Jeg husker, at jeg en Dag som lille
Purk skulde hente Mælk hos en
Skovløber; min Moder havde givet mig en
Kobberpotte med Hank med til Mælken.
Jeg skulde igennem Skoven, men det var
for fristende, jeg maatte lægge mig i den
dejlige Skovbund for at se paa alt det
myldrende Liv, soin rørte sig. Først var
det en lille tyk Bille, der møjsommeligt
krøb op ad et langt Græsstraa, og da
den endelig efter mange farlige Sving
naaede Toppen, skilte den sit
Rygskjold og fløj bort. Saa hørte jeg nogle
smaa spæde Pip, det var en lille
Spidsmus, som ståk Hovedet frem, og vips,
greb jeg den i Nakken og i Mælkepotten
med den! Sejrsstolt gik jeg og morede
mig med den, til jeg naaede Skovløber-

huset, dér maatte jeg til min
Sorg ofre den, da jeg jo
skulde have Plads til
Mælken. Men i sin Skræk havde
den lille Mus besørget
baade smaat og stort i
Spanden, det hældte jeg ud og
fik saa Mælken i Stedet for.
Naturligvis kom jeg for
sent hjem, og der var i en
god Mening til mig.

Aarene gik, og jeg skulde
til at gøre Gavn til Støtte
for den store Familie,
hvorfor jeg fik Plads som
Hjælpedreng i Raadvad Støberi,
ved hvilket min Fader
arbejdede. Jeg blev sat til at
»slaa Sand«, det vil sige,
det Sand, som det smeltede
Metal hældes ned i, bliver
efter Støbningen, der
udtørrer det som Støv, overgydt
med Ølbærme, blandet og
slaaet sammen, til det igen
bliver en plastisk Masse.
For en Dreng i min Alder
var det et anstrengende
Arbejde, jeg maatte op Klokken 5 om Morgenen og havde
ikke mere Barndommens næsten ubegrænsede Fritid.

Senere blev jeg forfremmet til Lærling i Gørtler
Værkstedet, og fra da af havde jeg kun Lejlighed til mine
Drømmerier i Skoven i mine knapt
til-maalte Fristunder, men i dem laa jeg som
Regel ogsaa altid paa Ryggen, med
Armene under Hovedet, og stirrede op i de
høje bredkronede Bøgetræer; — jeg
husker en Gang jeg lod mig forlede af
Eventyrtrangen, tog en Baad og lod mig
drive med Strømmen nedad Aaen og ind
i en Tværkanal for at søge efter
Kragereder. Jeg gik i Land, men var ikke naaet
ret langt, før Klokken kaldte tilbage til
Værkstedet; men, o Skræk, da jeg kom
hen for at springe i Baaden, var den
borte, i min Iver havde jeg ikke faaet
bundet den ordentligt, og da nu
Vandmøllen var sat i Gang efter
Middagspausen, havde Strømmen revet Baaden
løs og trukket den med sig! Jeg maatte
vade over Aaen, blev pjaskvaad og kom
naturligvis for sent til Arbejde, men slåp
dog for videre Tiltale. — I den store

Mit første Billedhuggerarbejde. (Min Fader)

168

Georg Jensen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free