- Project Runeberg -  Samleren / 1926 /
283

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sønner og Døtre, der travlt optagne virker i det
praktiske Liv.

Eksemplet har skræmt dem.

Ungdommen nu om Dage vil være noget nyttigt.

Disse gamle Efteraarsudstillere der havde meget Talent,
men endnu mere Mod, og derfor aldrig naaede at blive
knæsatte af den store Offentlighed og derigennem
økonomisk sikrede. Der er noget symbolsk og heroisk i, at de i
Aar har grupperet sig om den store Boheme Edvard Munch,
den ene, der naaede at blive
en flot Nummer et i Livets
Puslespil.

Hjalmar Alexander
Kragh-Pedersen har i Aar et
eksotisk Billede, som sikkert
vil faa et stort Publikum.

»Negre og Dyr« kalder
han det. Negre og Dyr, han
har nu altid haft saadanne
nogle underlige Meninger.

Man mærker Duften fra
Negerkraalen, hører
fjendtlig men melankolsk Musik
fra sælsomme
Træinstrumenter. Dingoerne klager
ynkeligt fra Urskovens Dyb,
og paa den fugtige, sorte
Jordbund høres Lyden af
vordende Mesterbokseres
flade, nøgne Fodtrin.

Et lille Billede »fra
Parkettet« er mere morsomt
end sandt.

Det er mange Aar siden
den portrætterede unge
Maler har haft Raad til at
sidde der, og de meterhøje
Flipper K. P. har forsynet
Delikventen ined, har han
ikke haft paa siden sin
Konfirmation.

Den grønne Absinth
Farve han med megen fed Olie
har sat i Ansigtet, er en Saga blot, den tilhører før
Krigstidens glade København.

Rydbergs Kælder med Spegesild og Morgenkaffe,
duftende Rundstykker og Sand paa Gulvet.

Fra mystiske dunkle Irgange kommer vi tilbage til det
klare Dagslys.

Af andre Landskabsmalere man lægger Mærke til er der
Holger ]. Jensen, han har et meget smukt
Solnedgangs-billede. — Jeg synes ikke hans andre Arbejder er saa gode
som de plejer at være. Pænhed og Zirlighed passer til en
vis Grad i alle andre af Livets Forhold, men i Kunsten kan
man nu engang ikke gaa omkring og altid være
søndags-paaklædt.

Daniel Hvidt har en kraftig Modelstudie, som man faar
et godt Indtryk af her i Reproduktionen.

Eline Hoffmann, et meget smukt Landskab, »Bakker i
Møllevang«.

Et »Aftenbillede« af Petri Gissel er vederhæftigt gjort.

»Foraarsbilledet« af Sophus Claussen er en god Malers
fint følte og smukt udformede Arbejde.

Som en Farveeksplosion virker Johan Behrens »Smedie«,
det er ikke mestret, men trods alt talentfuldt gjort.

Har jeg glemt nogen?

Maaske er der et godt Billede gemt hist og her, men for
at bedømme Arbejderne fuldstændig retfærdig, kræves der
mere Tid, end den hele Udstilling er aaben i, saa det

er altsaa ugørligt. Jeg faar
da trøste mig med, at der er
intet menneskeligt, der er
ufejlbarligt.

Skulpturen er som
sædvanlig meget sparsomt
repræsenteret, om det er af
Mangel paa indsendt
Materiale, eller paa Grund af
Komiteens Strenghed, det
aner jeg ikke, ingen faar
det at vide.

E. Breinholdt udstiller en
smuk lille Kvindestatuette
hugget direkte i belgisk
Marmor.

Fru Bille-Holst en god
holdningsfuld Portrætbuste
af en ung Dame med et
morsomt Fysiognomi. Den
vilde komnie endnu bedre til
sin Ret, hvis den blev
hugget i Kalksten.

Pe Ove Christensen har
faaet Kai Nielsen ganske
eftertrykkeligt i den gale
Hals. Han vilde staa sig ved
at kaste Modelerpinden bort
og igen tage fat paa
Maleriet, der havde han da noget
Talent.

Den dekorative Afdeling
er heller ikke ret omfattende.
Det, der skabte Interessen
om den i Aar er de to unge Malere Jørgen Thomsen og Kaj
Motlaus Udkast til Teaterdekorationer. Thomsens Udkast
virker mest overbevisende, de er maaske nok lidt
skematiske, men Farverne staar godt sammen, og det lidt
»trykkede«, der er over dem, vil sikkert forsvinde, naar de
kommer op i større Format.

Men hvorfor saa udstille uden Belysningsmesteren?

Asta Ring Schultz har gjort to kraftige, stort sete
Træsnit.

Ja stort mere er der ikke at fortælle om Udstillingen, den
vil vel nok i Aar, Traditionen tro, som de foregaaende,
vække en Del af den saakaldte Forargelse.

Enkelte oversensible Besøgende vil den maaske ogsaa
gaa lidt paa Nerverne.

Men Tidens Ansigt, som den sande Kunst skal genspejle,
er jo saadan. Der er ikke noget at komme uden om.
Ungdommen har altid Ret. O. V. Borch.

183

Daniel Hvidt: Modelstudie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1926/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free