Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremstillinger kun spiller en forholdsvis underordnet Rolle
i hans Produktion som Helhed betragtet, yder hans
Præstationer paa Landskabsmaleriets Omraade et vigtigt
Bidrag til Bedømmelsen af hans Kunst og hans
Personlighed. Et af de smukkeste Eksempler derpaa er utvivlsomt
hans »Keglespillere« (London, National Gallery) med de
ranke Træer i Baggrunden, soin synes at være inspirerede
af Paulus Potter eller Aert van der Neer. Hvor
hyggeligt sidder man ikke
i hans skyggefulde
Haver med de
afholdte Traktørsteder [-(»Gartenwirtschaf-ten«),-]
{+(»Gartenwirtschaf-
ten«),+} f. Eks.
Billederne i Berlin og
Firenze, paa hvilke
Træernes og Løvets
Behandling ikke blot
viser os Steen’s fine
Sans for koloristiske
Nuancer, men ogsaa
aflægger et særdeles
tiltalende Vidnesbyrd
om en udpræget
poetisk Følsomhed og et
inderligt Forhold til
Naturen.
Steen’s
Fremstillinger af Fester og
Gilder, af fornøjelige [-Familiesammenkomster-]
{+Familiesammenkom-
ster+} og Satyrens
Besøg hos Bonden, af
Triktrakspillere og
Alkymister, af
Kroscener med og uden
efterfølgende
Slagsmaal, hans utallige
begejstrede
Hyldester til Bacchus og
Venus og hans
yndede Skildringer af
el-skovssyge Piger har
saa hyppigt — baade
i den inden- og udenlandske Literatur — været Genstand
for en udførlig Redegørelse, at man med rolig
Samvittighed har Lov til at fatte sig i Korthed. Hvad deres
kunstneriske Værdi i al Almindelighed angaar, saa møder man
ved Siden af mange omhyggeligt og med stor Mesterskab
malede Billeder ogsaa en Del andre, som man paa Grund
af deres mangelfulde Komposition, uheldige Farvesymfoni
og sjuskede Gennemførelse kun nødig gaar med til at anse
for ægte Værker af Steen, endskønt deres ydre
Signalement er i den bedste Orden. Set fra et kulturhistorisk
Synspunkt udgør de fleste af disse Billeder en tillige morsom
og interessant Kommentar til vort Kendskab saavel om
Livsvanerne og Skikkene som om Boligforholdene og
Stuernes Udstyr i Holland mellem 1650—80. En Del af hans
Genrebilleder opviser et mere eller mindre nært Slægtskab
med lignende Fremstillinger af Ostade og Teniers, dog er
Keglespillerne" (London)
der ingen Tvivl om, at Steen er dem overlegen baade med
Hensyn til Karakteristikens Prægnans og til sin Humors
naturlige Friskhed; derimod har han kun sjældent naaet
den tidligt afdøde Brouwer’s Opfindsomhed og Aandsfylde.
For at vinde en fyldestgørende Forestilling om det
muntre Liv, som udfoldede sig i en Datidens Krostue, behøver
man blot at fordybe sig i en nøje Betragtning af Steen’s
tilsvarende Billeder, f. Eks. i Haag (Mauritshuis) og i
Paris (Louvre); hvad
hans Skildringer af
»stemningsfulde«
Fester angaar, saa
kan Steen maale sig
med Jordaens: man
tænke blot paa hans
»Prinsjedag« i
Amsterdam, som
fremstiller et Gilde i
Anledning af den
aarlige nationale Fest
den 14. November
paa Prins Wilhelm
lll’s Fødselsdag,
eller paa den ovenfor
omtalte
»Helligtre-kongerfest« i Cassel.
Særlig
maadeholden-de har Hollænderne
ikke været paa deres
Festligheder og
Sammenkomster: ogsaa
dette levendegøres ai
Steen med hans
sædvanlige kaade
Humor. Gik det
nogenlunde skikkeligt til,
saa kunde man
tilnød, selv om med
øjensynligt Besvær,
vende hjem i en
Baad, som det ses
paa »Den lystige
Hjemkomst«
(Amsterdam, Rijksmu-seum) eller paa et andet lignende Billede hos en
Privatsamler sammesteds (Nr. 64 i Fortegnelsen over den nævnte
Udstilling); men det hændte vel mindst lige saa tit, at den
frembrydende Dag kastede sine første Straaler paa et
saadant Par, som Steen har foreviget i et af sine bedste
Ungdomsbilleder, »Morgenen efter Sviren« i Amsterdam, hvis
nærmere Fortolkning ligeledes findes i det ovenfor citerede
»Brev« af Holger Drachmann.
Der er gentagne Gange bleven fremsat en Formodning
om, at der ligger en tilsigtet Tendens til Grund for Steen’s
Billeder. Man fejler vel næppe iinod Sandheden ved paa
det bestemteste at afvise en saadan Paastand. Jan Steen
har først og fremmest været Maler, derefter en aandfuld
Fortæller og en morsom Humorist. Tillige kunde han ogsaa
være en bidsk Satiriker og en ironisk Karikaturtegner,
hvilket fremgaar af Billeder som f. Eks. »Den gamle Frier«
vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
