Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBORG MUSEET 19 2 5—2 6
Ingen af vore offentlige Samlinger kan glæde sig ved en større Publikumsyndest end Frederiksborg
Museet (endda det ved sin Beliggenhed er det vanskeligst tilgængelige). I førsie Række skyldes det
selvfølgelig Museets Leder den sjældent initiativrige Magister Otto Andrup. Nedenstaaende Artikel fra hans
Haand giver et godt Indtryk af de Egenskaber der har gjort Magisier Andrup tit vor dygtigste Museumsleder.
DERES Idé om fra Museerne selv at faa populære
Oversigter over Erhvervelserne i det forløbne
Aar finder jeg fortrinlig. De officielle
Beretninger med deres koncise Affattelse og noget
uoverskuelige Opregning af vigtigt og mindre vigtigt giver
ingen Plads for en nærmere Udregning af de mange
kunstneriske eller historiske Problemer, som gennem
Erhvervelsen er rejste. Jeg synes derfor, at det er morsomt for
Museumsfolk at faa Lov til i »Samleren« at berøre disse
clifficile Emner; de taler
dog til mange Kunstelskeres
Interesse, og de ofte endnu
famlende Hypotheser, man
nødsages til at danne sig om
de erhvervede Arbejders
Tilblivelse, vil, ved at de
kommer frem i Dagens Lys
og jævnføres med andres
Erfaringer, kunne vinde i
Kraft eller svækkes til
Skygger. I begge Tilfælde
lukrerer vor Viden om de gamle
Ting. Hvad personlige
Hensyn angaar, tør vi vel
fast-slaa, at det ingenlunde er
til Beskæmmelse at have
taget Fejl i vanskelige
Ju-geringer. Hvad man ved, er
jo kun lidt; for at opnaa
Landvindinger maa man
ofte vandre paa fejle Spor.
Om blot noget af det,
som man har ment at kunne
opstille som antageligt,
viser sig at være rigtigt, er
meget vundet. Det er
saaledes til Fordel for Faget,
at Problemerne udluftes; gør Forskerne noget rigtigt den
ene Gang, fejler de den anden. Ufejlbare Museumsfolk
eksisterer ikke. I hvert Fa’ld bør de ikke være fil; thi de
vilde kun kunne bevæge sig paa et lille, fuldt opdyrket
Felt. Jeg finder altsaa Deres Idé om disse »friske«
Oversigter over Erhvervelserne fortrinlig og takker Dem, fordi
De har taget Frederiksborg med.
1925—26 (Aaret gaar paa Frederiksborg fra Oktober
til Oktober) har været en af de mest levende Perioder i
Museets Tilværelse; Udstillingen paa Charlottenborg
kaldte mange Gaver og Tilbud frem, og Forholdene i
Sommerens Løb har øget Erhvervelsernes Tal, saa at de
nytilkomne Kunstværker og . Kunstgenstande løber op til
henimod 100 Stykker. Af disse Ting er ingen uden Interesse;
men en Gennemgang af saa mange Emner vilde fylde flere
Numre af »Samleren«. Jeg maa da holde mig til enkelte
af de mere fremtrædende »Erobringer«.
Fra Paris kom der i Efteraaret en Meddelelse om, at en
Træstatuette af en dansk Konge fra Tiden omkring 1550
vilde komme til Auktion, udbudt af den franske Ståt, og
erklæret for utvivlsom autentisk af de Sagkyndige.
Gengivelsen af Kunstværket bestyrkede ingenlunde denne
Opfattelse. Museet bevægede da flere franske Eksperter,
blandt andet Direktøren for Skulpturmuseet paa Louvre,
Paul Vitry, til venligst at se paa det mærkelige Stykke;
deres Dom gik ud paa, at Statuetten var af utvivlsom
Ægthed, om end med enkelte
Tilsætninger. Stykket var
ingenlunde ukendt blandt
Museumsfolk; det havde
siden 1890’erne hørt til
forskellige prominente
Samlinger, var en Gang bleven
betalt med 75,000 Guldfrancs
og havde været
Hovedstykke i en Proces om
Forfalskning af Kunstværker, en
Proces, som, formelt i hvert
Fald, rehabiliterede
Stykket. Der var derfor vel
nogen Grund til at holde sig
tilbage; men
Franskmændenes Erklæring bevirkede, at
Museet besluttede at søge
det erhvervet, om det kunde
faas for en mere beskeden
Sum; det lykkedes at købe
det for ca. 10,000 Kr.
Opstillet paa Slottet gør
Stykket en overmaade
morsom Virkning; det skriger,
naar man ser paa det, af
Falskhed; Guldet synes
foldet meste uægte;
Patineringen er ny; der findes helt hvide Rester af Kredermasse
o. s. v. Det er klart, at vi ikke staar overfor et urørt
Stykke. Tvivlen vokser, naar man ser, at flere Enkeltheder
(Hjelmsbusk f. Eks.) har hel anden Skæring end det
øvrige, og naar dertil kommer en Uoverensstemmelse i Stil
mellem Rustningens noget tidlige Form og dens snart
gotiske, snart Renaissance-Ornamentering, er det ikke
uforklarligt, at Stykket ikke netop har det bedste Ry. Til
Fordel for Arbejdets Ægthed taler andre Ting. Ikke just det,
at det er udført i gammelt Træ; thi gammelt Træ kan
altid faas; mere at det helt igennem synes skaaret med
gammelt Værktøj. Hertil kommer psykologiske Aarsager.
En Forfalsker, som anvendte saa megen Tid og saa megen
Omhu paa sit Værk, vilde sikkert ogsaa have lagt mere
Vægt paa at skabe et Arbejde, som syntes typisk for en
bestemt Tid, og ikke som her valgt et Stykke, hvor
Stilforskellen er iøjnefaldende. En Falskner vilde vel ogsaa
/
Raadsformand Gustav Philipsen. Malet af J. F. Willum s e 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
