Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARHUS MUSEUM
Samleren paabegynder en Række Artikler om vore Provinsmuseer, udarbejdet
af deres respektive Ledere. Aarhus Museum, der i Aar fejrer 50 Aars-Dagen
for dets Grundlæggelse, lægger for, derefter følger Randers, Odense o. s. fr.
OPRINDELSEN til Aarhus Museum gaar paa en
Maade tilbage til Aaret 1851, da en Kreds af
Byens Borgere med Byfogeden i Spidsen
henvendte sig til Kultusministeriet med
Anmodning om at faa overladt Byen en Del Billeder, som den
kgl. Malerisamling paa Christiansborg mentes at kunne
undvære, idet paagældende Kunstnere var stærkt
repræsenterede i denne Samling.
Man lovede fra Byens Side et passende Lokale til
Billedernes Opbevaring og stillede en Forøgelse af Samlingen
i Udsigt ved Bidrag fra den
daværende Kunstforenings
Side. Planen blev velvilligt
modtaget, men imidlertid
paa Grund af Lokalemangel
først realiseret i 1857, i
hvilket Aar Raadhusets
Opførelse tilendebragtes, og
her indrettedes da et
Lokale til Malerierne. Fra
Staten kom 24 Billeder, alle af
danske Kunstnere efter
Abildgaard, og hertil kunde
straks føjes 4, som
Kunstforeningen selv havde
indkøbt i de forløbne Aar.
Samlingen benævnedes
»Galleriet« og stod under
Bestyrelse af
»Gallerikommissionen«, bestaaende af Kunstforeningens Bestyrelse og
et Medlem af Kommunalbestyrelsen.
I Aarenes Løb voksede Samlingen ved Indkøb og Gaver,
saaledes at den i 1872 bestod af 47 Malerier og en Del
Afstøbninger efter Thorvaldsens Arbejder.
Pladsforholdene paa Raadhuset blev da for smaa, og i April 1872
udsendte en Række fremtrædende Aarhusborgere et Opraab
til deres Bysbørn om at bidrage til Rejsningen af en
særlig Museumsbygning. Blandt Opraabets Underskrivere
fandtes blandt andet Hans Broge, Møller A. Weis og
senere Indenrigsminister Ingerslev. Et nedsat Udvalg
arbejdede med Sagen, men først i 1875 lykkedes det at skaffe
de fornødne Penge, idet Staten da bidrog med 10,000 Kr.,
medens der fra Private indsamledes ca. 40,000 Kr., og
Resten af Opførelsessummen, som beløb sig til ca. 65,000 Kr.,
altsaa 15,000 Kr., laantes rentefrit af Staten.
Grunden til Museumsbygningen skænkedes af Møller
A. Weis, Aarhus Mølle, og 1. Pinsedag den 20. Maj 1877
indviedes Aarhus Museum med en større Festlighed,
Kantate, Festmiddag m. v.
Museet var beregnet til at optage dels den fornævnte
Maleri- og Skulptursamling, dels den i 1861 grundede
»Hi-storisk-Antikvariske Samling«, der ogsaa havde haft
Lokale paa Raadhuset, og som i Aarenes Løb var vokset til
at omfatte ca. 1500 nordiske Oldsager og en Møntsamling
paa ca. 2200 Nr., men da denne Afdelings Udvikling næppe
interesserer »Samleren«s Læsere i saa høj Grad som
Kunstafdelingen, lader jeg den iøvrigt uomtalt her, saa
meget mere som den historiske Afdeling af Museet netop
i dette Efteraar har fuldbyrdet sin Skilsmisse med den
gamle fælles Bygning og er flyttet ud i den anden
herværende Museumsinstitution »Den gamle By«, i hvis
Samlinger den indgaar som Led, dog vedblivende under sin egen
særskilte Bestyrelse.
I 1890 ordnedes Museets juridiske Forhold ved en
Skrivelse fra Kirke- og
Undervisningsministeriet af 2T/a
1890, efter at der
desangaa-ende havde været givet
Museets; Bestyrelse Lejlighed
til at udtale sig. Museet
blev herefter en selvejende
Institution, som altsaa selv
ejer alle sine Samlinger
under en Bestyrelse paa 5
Medlemmer for hver
Afdeling. Af Bestyrelserne
udpeges for hver Afdeling et
Medlem af Aarhus Byraad,
medens de 4 andre
supplerer sig selv under
Stiftsøvrighedens Approbation.
Museets første Bestyrelse
kom blandt andet til at
bestaa af Møller A. Weis, Apoteker Meyer og Overlærer
ved Aarhus Katedralskole, L. Kleisdorff — 3 Mænd, hvis
store Interesse for og Kærlighed til Aarhus Museum dette
først og fremmest kan takke for sin Udvikling; navnlig
Overlærer Kleisdorff, som var en fremragende
Kunsthistoriker og god Ven af Julius Lange, præsterede ved sit
35-aarige Arbejde i Museets Bestyrelse et kolossalt Arbejde,
og Tilvejebringelsen af Museets meget værdifulde og
righoldige Samling af Gibsafstøbninger skyldes væsentlig
ham. Som man kan læse sig til i Julius Lange’s Breve har
Kleisdorff ved Anskaffelserne i høj Grad søgt Hjælp hos
Julius Lange. Nu senere kan det vel ses, at Kleisdorff s og
forsaavidt ogsaa Weis’ overvejende Interesse for
Skulpturafdelingen i nogen Grad har favoriseret denne paa
Billedkunstens Bekostning og ogsaa derved bidraget stærkt
til den Pladsmangel i Museet, som hurtigt gjorde sig
gældende. Allerede 10 Aar efter Museets Aabning maatte man
skride til Udvidelse, idet Museet i 1887 ejede 70 Malerier
og over 200 Gibsafstøbninger, hvoriblandt saa kolossale
Ting som Thorvaldsen’s »Johannes-Gruppen« og
»Coper-nicus«, som overhovedet næppe lod sig rumme i den gamle
Museumsbygning. Ved Bidrag fra Ståt, Kommune og
Private lykkedes det at skaffe 50,000 Kr. tilveje, og der
tilbyggedes derefter 2 Sidefløje til Museet, indviede og
aabnede den 12. Juni 1891, hvorefter Museet fik sin nuvæ-
7
Harald Ha nsen: Hane Kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
