Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aug.Jerndorff: Efteraar paa Heden. Motivet fra Utoft Plantage. 1896
Fruen med enestaaende Energi og Dygtighed skaffede de
resterende Penge tilveje. Randers fik saaledes til Huse det
i Rumfang største Billede, det nogensinde har ejet.
Efter denne Storm i et Glas Vand kom rolige Aar, i
hvilke Musæet efterhaanden kunde forøges med højst
værdifulde Billeder af Kunstnere som L. A. Ring, Haslund,
Constantin Hansen, Viggo Johansen (Nana og hendes
Mor), P. C. Skovgaard, P. A. Schou, Willumsen o. a.
Men saa truede i 1908 hele Musæets Forparti med at
falde sammen og Bygningen maatte lukkes paa ubestemt
Tid.
Den var desværre lagt i en næsten bundløs Sump. Det
burde jo have advaret Arkitekt og »Kontrolkomité«, at de
18—20 Alen lange Pæle, der nedrammedes som Pilotering
for Fundamenterne, gik ned i faa Slag af Rambukken. Da
der saa skulde bygges paa dem, var Pælene for største
Delen ikke til at finde. Opfiskes kunde de ikke, da de
sikkert paa egen Haand havde fortsat Rejsen ned i Mudderet.
Man tog det dog ikke »filistrøst«, om Fundamenterne kom
til at ligge paa eller langt ved Siden af Pæleenderne,
forblev en Hemmelighed imellem de Opførende. Resultatet var
det nærliggende, at Murene nu, 15 Aar efter Opførelsen,
faldt ned. Saa maatte der paany gaas Tiggergang om
Bidrag, denne Gang endog overstigende den første
Opførelsessum, og naturligvis var ingen videre begejstret over
paany at maatte punge ud.
Heldigvis havde Musæet nu som Formand en dygtig
Arkitekt, Jensen Wærum, der nylig er død. Hans Snille og
Energi fik rejst en ny Bygning i Forbindelse med den
brøstfældige gamle, saaledes at den nye fuldstændig
balden gamle. Hele Bygningen blev omtrent dobbelt saa stor
soTn før og Kunstafdelingen fik en højt hvælvet
Ovenlyssal, der sikkert er den bedste udenfor Kjøbenhavn.
Indvielse Nr. 2 fandt Sted i Aaret 1912, men var knap
saa højtidelig som Nr. 1.
Medens Gjenopbyggelsen fandt Sted, havde Musæet
bragt til Huse sin største Skat: Kr. Zahrtmann« »Leonora
Kristina modtager Besøg i Fængslet af Dronning Charlotte
Amalie«. Billedet havde været udstillet paa »den frie
Udstilling« i 1893 og havde siden henstaaet hos Kunstneren.
Da en Udsending fra Musæet 15 Aar efter fandt det
staaende i Pulterkammeret og udtalte sin Forbavselse derover,
svarede Zahrtmann paa sin beskedne Maade: »Der er
saa-mænd aldrig nogen, der har villet købe det«. Inden faa
Dage var det som Gave fra »Feldbereder Hansens Legat«
indkøbt til Musæet sammen med
»Hvedehøsten i Civita d’Antino«.
Leonora-Billedets Sceneri er
kjendt fra »Jammersmindet«.
Slotsfogden kommer stærkt
beruset, ledsaget af nogle Damer,
ind i Fængselscellen, »sidst« for
at bruge Leonora Kristinas
egne Ord: »worris
allernaadig-ste Dronning, som jeg mest
beskuede ... hendes Majestæt
støttede sig til Slagbordet straks
efter Helsen, Frk.Augusta løb hid
og did i hver Vraa«. Efter nogle
saftige Bemærkninger imellem Leonora Kristina og Frk.
Augusta kommer saa det Optrin, Zahrtmann har taget Sigte
paa. »Den naadige Dronning saae immer fort. sørgmodig
ud, talte intet.« Leonora kyssede Haanden, som
Dronningen bød hende, holdt den fast og bad hende intercedere
for hende. »Hendes Majt. svarte icke med Ord, men med
grædende Taarer.«
Det er denne Dronningeskikkelse, der i Zahrtmann?
Billede er bleven Hovedfiguren, skjøndt hun sees helt i
Billedets Yderkant. Hendes halvbortvendte Profil, hendes
Skulder og Arm, der støtter sig til Slagbordet, idet hun er nær
ved at synke i Knæ, er af en Skjønhed, hvortil der er faa
Sidestykker i dansk Kunst.
Et Besøg i 1916 af Direktør Karl Madsen fik den største
Betydning for Musæet. Direktøren foreslog Bestyrelsen, at
Musæet deponerede i Statens Musæum for Kunst. Wilh.
Marstrands: »Den vantro Thomas«, imod at dette Musæum
ydede Randers Musæet rigeligt Vederlag i Form af Billeder
af ældre dansk Kunst. Det vakte jo en Del Bestyrtelse, at
der kunde tænkes paa at overflytte »Marstrand« til
Kjøbenhavn, men Direktør Madsen fremlagde saa
overbevisende de Grunde, der talte for, at Billedet indlemmedes
imellem Statsmusæets mange og store Værker af Marstrand,
at Bestyrelsen bøjede sig. At Randers Musæet ved denne
Lejlighed vilde komme i Besiddelse af fin gammel Kunst,
som det næppe selv vilde faa Midler til at anskaffe, talte
jo ogsaa stærkt for at antage Forslaget. Resultatet blev, at
Randers Musæum fik ikke mindre end 10 Billeder som
Depositum: Marstrands store »Besøget«, desuden Billeder
af Exner (»Sorteper«), Dalsgaard (»Kirkegangskone«),
Carl Bloch, Ernst Meyer, Jørg. Roed, Rump, Rørbye, Sonne
og Vermehren, nok til helt at fylde den ovenomtalte store
Ovenlyssal i Forening med de allerede dér ophængte.
I Aarene efter denne store Forøgelse er tilkommet bl. a.
ypperlige Billeder af Abildgaard, Alb. Gottschalk, Poul
Christiansen, Johannes Larsen, Peter Hansen, Syberg,
Svend Hammershøj, Karl Schou o. a.
Musæets Kunstafdeling indeholder nu, foruden en Del
Skulptur, 160 Malerier af 114 Malere, hvoraf 65 er
repræsenterede paa Statens Musæum for Kunst. Musæet er saa
fyldt, at der snart maa tænkes paa at rydde en Del af de
oprindelige ikke meget værdifulde Billeder til Fordel for
nye Indkøb.
Alexander Wilde.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
