Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gende, sortmalede Kantslyngninger, der bringer Tanken
hen paa Bindesbøll, ejer en vis umiddelbar
Tiltrækningskraft, fjerner disse Arbejder, med deres med Haanden
udførte Bemalinger, sig dog noget rigeligt fra det, der er
Kunstglassets Hovedbetingelse, at eje en vis gennemsigtig
Skønhed.
Udstillingen i Kunstindustrimuseet har Bud til alle, som
paa en let overskuelig Maade vil lære denne forfinede og
ofte poetisk virkende Kunst at kende. De mange Salg, som
de udstillende Fabriker allerede har kunnet glæde sig ved,
viser, at der herhjemme er en vaagnende Forstaaelse af
denne sublime Kunst, der hidtil blandt Samlere har staaet
i Skygge overfor andre Grene af keramisk Kunst.
RUSSISKE KUNSTNERES UDSTILLING
MAN er temmelig hurtigt paa det
rene med, at den Samling russiske
Billeder, som Den Frie Udstilling
har aabnet sine Porte for, nærmest
er anlagt som en Salgsudstilling,
beregnet paa at faa Publikum i Tale. Nogen
kunstnerisk Begivenhed er Udstillingen i
hvert Fald ikke, men forøvrigt nok et
Besøg værd. Det er jo al Tid en Afveksling
at stilles overfor Billeder af helt andet
Milieu og anden Race end hvad vi her til
Lands er omgivet af til dagligt Brug.
De 6 Malere, af hvis Billeder
Udstillingen bestaar, er næppe ganske tilfældigt
sammenbragte. De synes, i hvert Fald ved
første Øjekast, saa nær beslægtede, at man
uden Væggenes Navnekort vilde have
vanskeligt ved at afgøre, hvor den enes
Arbejder holder op og Naboens begynder.
Efter hvad Kataloget oplyser, er de ikke
blot nogenlunde jævnaldrende, — Mænd i
Alderen mellem 50—60 Aar, — men har
ogsaa Uddannelse tilfælles; er udgaaede
fra Kunstskolerne i Set. Petersborg (den
Gang hed Byen saadan) og Moskwa og
har været Medlemmer af det kejserligt
russiske Akademi og Udstillere paa deres
Hjemlands og adskillige notable
vesteuropæiske og amerikanske Storbyers Saloner.
Efter Sigende skal de have søgt Tilflugt i
Riga nu, hvad vel altsaa betyder, at
Sovjet-Rusland ikke har Brug for saadanne
habile og vel renommerede Udøvere af
Kunsten. Det er da yderst forklarligt, at de
nu søger andre Markeder, og det ser da
ogsaa ud til, at deres let tilgængelige
Kunst har fundet Købere her; om blandt
Byens egne Børn eller mellem Malernes
herboende Landsmænd skal lades usagt.
Som Helhed præges Udstillingen af en
ikke ringe teknisk Dygtighed. Dens Billeder
er sikkert og ofte flot gjorte, med et vist
Humør netop i selve Gøremaaden, som ikke
savner Bravur, dog rigtig nok tit paa
Bekostning af den kunstneriske Følelse.
Paa samme Vis er Koloriten straalende.
Ganske anderledes højstemt virker disse 2
Sale med de russiske Lærreder, end hvad
vi ellers er indstillede paa her. Men disse
knaldende Farver klinger ikke altid ægte,
28
og en sammenstemt fyldig Kolorit er ikke
det, man oftest finder. — Men den findes;
og de koloristiske Bestræbelser er det, der
egentlig interesserer mest paa Russernes
Udstilling.
Udstillingens første Rum optages af en
stor og alsidig Repræsentation for
Bogda-noff-Bjelsky Maleri. Man stemmes straks
her op i det skingrende høje Farveregister,
som er betegnende for det Hele; og dog
er Farven ikke altid denne Kunstners
bedste Side. Nogle af hans største og mest
repræsentative Lærreder, som »Symfoni«,
eller det meget pretentiøse, men
overfladiske, Danieportræt virker, ogsaa koloristisk
set, yderst banalt.
Andre er mere karakterfulde, saaledes
»En tidligere Fædrelandsforsvarer«, der
viser os en midaldrende Mand, som sælger
Aviser fra sit aabne Stade paa Gaden med
en Lygte lysende over Bordet med Bladene
og over Sælgerens markerede Officerstræk,
der synes uimodtagelige for Vinterens Sne
og Kulde omkring ham. Som
Menneskeskildrer er Bogdanoff mest’sympatisk i sine
Billeder af 12—14 Aars Drenge. Det var
med saadanne Billeder, han først vakte
Opmærksomhed, og dem findes der ogsaa
smukke Eksempler paa her som »Ung
Sværmer«, Drengen, der staar mellem
Havens Træer, betaget af Lyset og Solens
Spil i Løvet omkring ham, et rigtigt
Som-merbillede, eller det elskværdige Maleri af
de to smaa Vogterdrenge.
Kunstnerens, interessanteste Motiv i
malerisk Henseende er »Et forladt Hus« med
dets udmærket studerede Redegørelse for
Stoffet i den gamle fornemme Villa, hvor
de umalede Plankevægge spiller i Lyset
med et fint silkeagtigt Skær, medens de
hvide Syrener og nogle enlige, dybt blaa
og violette Blomster lyser mægtigt op i den
tilgroede Haves forvildede Yppighed.
Mellem Landskabsmaleren Vinogradoffs
mange muntre, men ikke meget
udprægede, Billeder lægger man ogsaa Mærke til
et Par med saadanne gamle Haver og
blomstrende Syrenbuske.
Vissolsky er Jægernes og Dyrenes Maler
og viser noget Slægtskab med Bruno
Liljefors; har bl. a. samme Sans for Dyrenes
Camouflerirtg, der lader dem smelte
sam-rneii med Omgivelserne, som man ser det
i Billedet af Isfuglen. Nogle meget levende
Portrætstudier af russiske Pelsjægere og
smukke Akvareller af Rovdyr har naturligt
nok hurtigt fundet Købere.
Udstillingens mest udprægede Kolorist er
ubetinget Zukowsky, der arbejder med
dristige Kontrastvirkninger. Man skal vænne
sig lidt til hans Billeder, men de vinder ved
nærmere Bekendtskab.
Den mærkelige, næsten barbarisk
pragtfulde gamle Klosterport, et Stykke ægte
russisk Arkitektur, fantastisk konstrueret
og skrigende, i de grelleste Farver har han
set og gengivet med noget af den samme
naive Farveglæde, som maa have besjælet
Portens Skaber.
En lignende Oprindelighed i Følelse
parret med overlegen Gengivelsesevne viser
det kraftige Billede, »Midnat«, i Kontrasten
mellem det kolde Maanelys udenfor
Vinduerne og Virkningen af den røde Lampe
foran Helgenbilledet inde i Stuen. Ogsaa i
et Par andre landlige Interiører finder man
den mest levende Malerfølelse for Lysets
Brydninger. »Havesalen« er saa
stemningsfuld med sine gammeldags Møbler og
Solpletterne, der ses ind gennem Løvværket,
halvvejs dæmpet af de klare Gardiner, at
man uvilkaarligt kommer til at tænke paa
Scenerne ude paa Godset i Tschekoffs
»Kirsebærhaven«.
Denne Udstillings Kunst bringer ellers
kun undtagelsesvis et direkte og
overbevisende Bud fra dette underlige og underligt
dragende Rusland, som vi gennem andre
Kunstarter, Litteratur og Skuespilkunst
især, er blevet ført saa nært paa Livet.
Zukowsky er den af Malerne, som røber
det mest uforfalskede Russertemperament.
Hans Oprindelighed og Ægthed øver større
Tiltrækning end Kollegernes mere
almindelige, mere verdensmæssige og udvendige
Kvaliteter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
