Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. E.Weber & Sønner
KGL. HOF-FORGYLDERE
ST. KONGENSGADE 36=38
Telefon Palæ 826
FORGYLDTE
MØBLER - SPEJLE
TRÆLYSEKRONER
OG LAMPETTER
SPECIALITET:
INDRAMNING OG RESTAURERING
AF GAMLE KOBBERSTIK
OG MALERIER
CARL ABILDGAARD
Alt til
Knipling og
Sløjd
GL. KONGEVEJ 104 - KØBENHAVN V.
TELEFON 8023
»Nybrogade ved
Vintertid«
(Udsigt mod Thorvaldsens Museum)
O. SVENSSONS
STORE FARVELITHOGRAFI
ill Farver
Et af Kjøbenhavns smukkeste Prospekter
Bogladepris 30 Kr.,
for »Samlerenes Abonnenter 10 Kr.
Faas kun direkte fra „Samleren’’s Ekspedition:
Frederiksborggade 1, Opgang B.
Selve Billedets Størrelse (uden Kartonen)
ca. 45X60
En stor og overordentlig
dekorativ Vægprydelse
Indrammes uden Kartonen i forgyldt Liste
Kun ganske enkelte Eksemplarer er tilbage hos
Ekspeditionen
For de Eksemplarer der endnu maatte bero i
Boghandlen træder den oprindelige
Pris — 30 Kr. — i Kraft straks
lem. Det står jo ikke til å nekte, at vi
suk-sesivt og med vitende, vilje og velbehag
har isolert oss mer og mer siden vår
endelige frigjørelse i 1905. Vi er idag kulturelt
lengere fjerne fra Europa enn vi var det
for 40 og 50 år siden; vi er på god vei til
å opføre en kinesisk mur rundt landet, som
vil ende med å forflate og fordumme og
se-minarisere oss allesammen. Det er
fremdeles uimodsigelig, hvor hårdt det enn kann
være for vår selvfølelse å innrømme det,
at Danmark i lange, lange tider har vært
for oss som et åpent vindu, som vendte ut
mot Europa. Det var gjennem dansk
formidling, at de europeiske kulturstrømmer
nådde oss og vant fotfeste her. Der var
visstnok også en og ånnen i de dager, som
talte og skrev om en orientering mot vest,
mot England og angelsaksisk kultur. Men
det var ord, som var skrevet i sand. De
kulturstrømninger som nådde oss og som
vi efter vår evne og vårt temperament
nyttiggjorde for oss, kom alle fra Tyskland
og Frankrike, kanskje mest fra Tyskland,
men atlesammen via Danmark. Der var i
de dager, i hele den siste halvpart av
århundredet, et åndelig samkvem mellem de
to folk, som man nu ikke engang har en
anelse om, en kultureli samhørighetsfølelse,
som var av like stor nytte for os begge.
Skal jeg i denne forbindelse behøve å
nevne, hvad danske rnenn som Søren
Kier-kegård, som Grundtvig, som Georg
Brandes har betydd for norsk åndsliv, eller er
det nogen her hjemme, som ikke vet, at
Bjørnson og Ibsen blev knesatt der nede
som en av deres egne og utøvet en
innfly-telse i vide kretser som knapt nogen av
deres egne. Og jeg kunde nevne navn pä
navn — man skal ikke kaste mig i nesen,
at dette bare er isolerte tilfelle og at det
her dreier sig om genier, som har hele
Verden til tumleplass og til fedreland;
mangfoldige er de menn, kunstnere og
Forfattere og andre, som har funnet hjelp og
opmuntring og et hjem der nede, når de små,
grå forhold her hjemme tvang dem til å
forlate redet og spile vingerne til flugt.
Og den gang fulgte vi med den aller
største interesse med i alt, som skabtes av
verdi i kunst og litteratur der nede i
Danmark, og den samme glødende interesse
var det der likeoverfor norske åndsverdier.
Og nu? Den gang pløiet vi i fellig våre
marker til gagn og giede for begge parter.
Vår vilje, vår energi, vår evne sliptes ved
dette fredelige samarbeid, vi hentet hver
på vår kant fornyelse og nye krefter, vi
var begge innstillet på å yde det ytterste,
det største, vi formådde. Og nu? Nu pløier
vi hver vår brakkmark, mens vi mistenkelig
skuler til siden for å se, om kanskje ikke
nogen strå av vår grøde av vanvare skulde
være kommet inn over naboens
grense-skjell. Å, herregud, hvor er det ikke småtl
og pauvert altsammen!
Det er godt og vel efter evne å ville
hevde sig selv, det er bare et ærekjært folks
simple plikt. Men en selvhevdelse, som går
ut på helt å isolere oss fra hele den øvrige
verden, den må der være noget muggent
ved, den må det være på tide å blåse et
nytt innhold i. Jeg gir pokkeren i all
po-litikk og alle politiske divergenser — la
dem, som er satt til å stelle og stulle med
det, klare brasene så godt de kan. Men vi
andre, helt det menige folk, som åndelig
talt tar skade ved den stadig voksende
en-somhet, hvori vi lever, vi krever som før
frisk luft, vi vil som før ha åpne vinduer,
vi vil lufte ut all gråheten og surheten og
armodsligheten, som holder på å kvele oss.
Der må frem for alt et langt livligere
samkvem, et langt mere intimt samarbeid til
med våre naboland, med Sverige, ikke
mindre enn med Danmark, kunstnerisk og
kulturelt, og ikke bare i feststunder under
sang og begerklang, men et målbevisst
samarbeid til alle årets tider. Her har
pressen i alle de tre nordiske land en opgave,
som vilde komme til å sette varige merker,
ifall man grep saken an på den rette måten.
Uten pressens hjelp .vil alt komme til å
stå i stampe som før, og vi vil neppe
komme ut af denne polare mørketid og atter
få solen å se.
Det er ut fra disse betraktninger, at jeg
anbefaler norske lesere å stifte
bekjent-skap med det utmerkede, danske
kunsttidsskrift »Samleren«.
vii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
