Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qeorg jensen & Wendel
Kgl. Hof-Leverandør
Kgl. svensf^ Hof-Sølvsmed
BREDGADE 21 ØSTERGADE 29
Erhoeroet af Metropolitan Museet i New York
Qeorg Jensen Sølv
GRjIND PR1X
PARIS 192 S
Kendere køber kun i
„GAMLE HJEM-
NY ØSTERGADE 7
Fineste franske Broncer som Kandelabre,
Lysekroner og Uhre
FINESTE FRANSKE MØBLER - EMPIRE, LOUIS XV OG LOUIS XVI
LIDT OM SORTKUNST OO CLAIROBSCUR-T RÆSNIT
Som man for den bildende Kunst i
Almindelighed oplever hyppige
Smags-ændringer, og de forskellige
Stilepokers Samlingers og Samleres Smag ofte
har vekslet, har i særlig Grad den
mangesidede Grafik maattet erfare, at een
Teknik staar Tidssmagen nærmere end en
anden. Lithografiet er først for nogle Aartier
siden paa en vis Maade genfødt til nyt
Liv, og nutildags savner den næp.pe
Interesse fra nogen af den grafiske Kunsts
Venner. Men der eksisterer endnu en Art
Grafik, som længe var trængt i
Baggrunden og først i de sidste Aartier atter er
kommet til Ære og Værdighed, saavel hos
Samlere som Kunstnere. Det-er
Sortkunsten, den Afart af Kobberstikket, som
omkring det 17. Aarh.s Midte opfandtes af
Ludvig von Siegen, en halv Dilettant og
æventyrlig Krigsmand fra
Trediveaars-krigens Tid. Ligesom Maleri er
Fladeteknik, er Sortkunsten Grafikens
Fladeteknik. Den kan bedre end nogen anden
Teknik løse den Opgave, som Oliemaleriet
stiller til den reproducerende. For den
Tids Kobberstikkere og Raderere, hvis
Bestræbelser gik ud paa at udvinde den mest
mulige Lyseffekt af Pladen, maatte den ny
Metode være meget formaalstjenlig. Den
bestod væsentlig deri at frembringe
Tegningen paa den med Granierstaalet fuld-
stændig opflaadsede Kobberplade, ved
Udjævning med Skrabejernet, saaledes at de
Steder, der skal virke lyse paa den
fløjlsagtige mørke Baggrund, fremhæves.
Virkningen er altsaa den, at hvor
Ruhe-den er fjernet, giver Aftrykket mest Lys,
og hvor den forbliver uberørt, faar man
de dybeste Skygger.
Det gik Opfinderen af denne Teknik
som mange andre Banebrydere og
Opdagere. Hans Anmodning om Fremme af
sin Opfindelse forsvandt i de hemmelige
Statsarkiver, og det blev andre, der drog
Fordel af den. Hans Hemmelighed blev
snart forraadt, maaske ogsaa af ham selv.
Andre fornemme Dilettanter, Prins
Rup-precht af Pfalz og Mainz Kanonikus Th.
Caspar von Fürstenberg fik i hvert Fald
snart Nys om Siegens Metode. De
nederlandske professionelle Kobberstikkere
Abraham Blooteling, Wallerant Vaillant,
Nicolas Verkolje, Cornelisz Dusart o. a.
anvendte med stort Udbytte hans
Teknik. Fra dem stammer vel da den
Sortkunst, som øvedes med. saa stort Held af
Isaac Beckett, John Smith, James Mc.
Ar-dell, og endnu i det 19. Aarh. fejrede
Triumfer i Valentin Greens, Richard Erloms,
William Dickinsons og John Raphael
Smiths Arbejder. De er ofte i de senere
Aar kommet frem i Auktionssalene, og de
der opnaaede Priser, viser den Anseelse,
disse Arbejder har blandt
Kobberstiksamlere.
I Tyskland mødte Siegens Kunst kun
ringe Forstaaelse. Kun i Augsburg og
Nürnberg øvedes den til Tider. I sidste
Trediedel af forrige Aarhundrede fandt
den endnu en Gang Anvendelse, men det
var ikke den rene Sortkunst, idet den ved
rigelig Anvendelse af Gravstik og
Roulette blev til en Blandingsteknik. Det var
den Teknik, vi finder i de Billeder, mest
af anekdotisk Indhold, som smykkede
Væggene i vore Forældres og
Bedsteforældres Hjem.
I det sidste Aarhundrede er det atter
engelske Kunstnere, der maalbevidst har
tilvendt sig Sortkunsten, hvormed Strang
og Legros opnaaede vidunderlige
Virkninger, og efter dem fulgte i Frankrig
Legrand. I Tyskland er der ogsaa enkelte
Kunstnere, der med Udbytte giver sig af
med Sortkunsten. Bortset fra Klinger var
Koeppings Elev Franz August Boerner den
første, der lejlighedsvis betjente sig
deraf, paa Grund af sin store Begavelse
understøttet af Berlins Kobberstikkabinets
daværende Direktør, Friedrich Lippmann.
Et af hans første Blade i Sortkunst er
sikkert »Grevinde Potocka«. Blandt
Gengivelser efter gamle Mestre er »Sovende
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
