Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herman Vedel: Borgmester Godskesen
står det sådan, at der heller ikke er et eneste Arbejde, jeg
vilde sætte hele min Personlighed ind for, intet Arbejde
og ingen Kunstner, som flammer af den sjældne hellige
kunstneriske Ildhu, intet, som i et lynende Begejstringens
Nu brænder sig ind i Bevidstheden og står der for
Evigheden. Der er ingen Ungdom, ingen ny Prometheus, som
blænder og svider vore Sjæle med ny guddommelig Ild,
ingen Begejstring, intet sanseløst Slagsmål mod Himmel
og Helved, ingen Jakobskamp og Isaksofring. Ingen Munch
ingen Willumsen. Ingen Kolos, som skaber Verdner i
blind og sansedrukken Råven.
Det bedste, der er, er en trofast Håndværker, så trofast,
så kærlighedsfuld og begavet en Håndværker, at hans
Hænders Værk glæder og varmer, ligesom trøster for
Savnet af den store ubegribelige Gud Kunsts Værk. Det er
L. A. Rirtg. I »Foråret og den gamle« er Billedets ene
Halvdel mørk: Vinteren og den gamle, i Kontrast mod
dets anden Halvdel: det grønne friske Løvspring uden for
Vinduet. Selv den gamle Dom bliver lyserød og, ny i Lyset.
Til den svarer i Billedets mørke Halvdel Sommerhatten,
som hænger plå sit Søm som et Minde om en Forventning.
Denne tredobbelte ganske symetriske Kontrastbevægelse er
så simpelt skøn at man fristes at kalde den et Fund. En
Skribent, som morede sig over, at den gamles Hånd er
nær ved at komme i Klemme mellem Vindueskarmen og
Billedets Ramme, har åbenbart ikke haft Øje for dette
Forhold. Wanschers kvikke Vits synes mig en klog og
rigtig Iagttagelse. Jeg kunde tænke mig Ring kommentere
den: Gu er den gamle i Klemme.
Vårskyer driver derude. Poplerne har endnu ikke fået
Løv ...
I det andet Billede, af »Brøndgade«, viser han endnu
inderligere sit Sindelag. Se, hvor Telefontrådene, som
krydses i Luften, er opfattet som solid Virkelighed.
Kalkmuren er flødegul, Bageriskorstenen i Baggrunden blødt
sortsodet, Vejens Farve fager. Han tolker sin Verden med
en Livsens langelige Sødme i hvert Penselstrøg, som
ingen, ingen af de andre har, han vor gamle Mester.
Danmarks kæmpestærke og kvindetrofaste Henri Rousseau. En
Kende spids, javel. Men de andre flosser jo.
Den anden af det gamle Trekløver har ikke nær så
meget Bud til unge Mennesker af 1927. Herman Vedel er
allerede afskåret fra at virke under alle Forhold og ændrede
Omstændigheder ved det, at han vender sig til
Forstanden mere end til Følelsen, og den menneskelige Intellekt
som bekendt er underkastet ganske andre hurtige
Svingninger og Forandringer end Følelsesstrukturerne, som
ikke siden Huletegningernes Tid synes væsentligt
forandrede. Hans Billeder er fortrinligt udført, Effekterne er
sikre de lysende Ansigter mod mørk Baggrund, en
Træffer som et Blad hvidt Papir af en eller anden Slags
(stadig med den mørke Baggrund in mente) udelades nødigt.
De opfylder utvivlsomt deres Opgave fortrinligt: ikke at
blive set i Forhallen, Repræsentationsværelset eller
For-handlingssalen, de er beregnet til. Der er
Korridoratmosfære over dem. Det er karakteristisk, at når en Smule
Malerglæde arbejder sig gennem den honnette Færdighed,
Sally Philipsen: Kunsthandler Schou
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
