Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HORSENS MUSEUM
I den med saa megen Interesse modtagne Serie om vore Provinsmuseer er vi denne Gang naaet til
Hjrsens, om hvilket dette Museums Leder kgl. Bygningsinspektør Viggo Norn nedenfor fortæller.
ET Provinsmuseums Virkefelt er naturligt begrænset
til et bestemt Omraade, og dets Formaal maa
være at samle de Genstande af historisk og
kulturhistorisk Værdi, som ikke paa anden Maade vil
blive bevaret for Eftertiden, saaledes at man gennem disse
Samlinger kan faa en saa fyldig Oversigt som mulig over
det paagældende Omraades Kultur gennem Tiderne.
Dette Program er ikke
hidtil praktiseret, fordi
Mu-seumssagen mangler
Organisation. Provinsmuseerne
staar uden officiel
Forbindelse og Samvirke med
hverandre og med
Nationalmuseet. Som en Følge deraf
er store kulturelle Værdier
i Tidens Løb gaaet tabt. I
Modsætning hertil bør
Museerne ikke erhverve Ting,
som betryggende kan
bevares paa den Plads, hvor de
hører hjemme, og i den
Forbindelse kan anføres, at
adskilligt af det Kirkeinventar, som nu findes paa Museerne,
burde have været bevaret i de paagældende Kirker.
Ud fra den Betragtning maa det derfor være rigtigt, at
der oprettes lokale Museer som Samlingssteder for et
begrænset Omraade. Tingene bliver i den Landsdel, hvor de
hører hjemme, og man kan bedre overse et begrænset
Omraade og paase, at saa lidt
som muligt af Værdi gaar
tabt. Hertil kommer, at
Faren for uerstattelige Tab,
som vokser med Samlingens
Størrelse og Værdi,
formindskes, naar de ikke
ophobes paa et enkelt Sted,
men fordeles paa mange
Steder over hele Landet. En
Ulempe vil det være, at det
bliver vanskeligere at faa en
samlet Oversigt, men det
maa kunne opvejes af
Fordelene.
Naar der utvivlsomt i
Tidens Løb er gaaet mere tabt af Fortidens Frembringelser
end nødvendigt, skyldes det vel nok i første Række
Mangel paa Forstaaelse, og det maa derfor tjene vor Tid til
Ære, at Forstaaelsen nu er større, og at man for at redde
det mest mulige af Fortidens værdifulde kulturelle
Efterladenskaber nu har oprettet Museer i alle Landsdele.
Provinsmuseernes Vilkaar har aldrig været gode, og
særlig for nyere Museer har det været vanskeligt. De
økonomiske Midler har været meget .begrænsede, Forstaael-
Aftryk af Jærn til Bagning af Vafler
Antependium fra Norup Kirke
sen hos Befolkningen forholdsvis ringe, og Konkurrencen
med private Samlere med rundeligere Midler følelig, i
Særdeleshed i Krigstiden, da Landet blev gennemtrawlet af
Opkøbere.
Man vil derfor forstaa, at den Opgave at skabe et
Museum under de Betingelser giver vanskelige
Arbejdsvil-kaar, og Resultatet maa derfor ogsaa bedømmes under
disse Forudsætninger. I
Horsens blev 1906 dannet
en Museumsforening af
Interesserede, som satte sig
det Maal at søge dannet en
Samling af Kunstværker,
Oldsager og Genstande af
historisk Interesse.
Museumsforeningen
begyndte paa bar Bund, men
modtog efterhaanden en Del
Museumsgenstande som
Gaver fra Byens Borgere,
og indkøbte
Museumsgenstande for de Midler, der
indkom gennem
Kontingenter og Bidrag. Museumsgenstandene anbragtes de første
Aar i nogle lejede Lokaler. I 1907 gjorde Bestyrelsen et
desværre forgæves Forsøg paa at erhverve »Claus
Cort-sens Gaard« paa Søndergade, men uagtet en privat Mand
stillede 30,000 Kr. til Raadighed, lykkedes det ikke at
redde Bygningen. Den blev nedbrudt, og Facaden er
senere opstillet paa en anden
Plads.
1914 blev der ved
testamentarisk Bestemmelse i
fhv. Lodskaptajn
Løwen-steins Dødsbo skænket en
Kapital paa 60,000 Kr. til
Museet, hvoraf de 40,000
Kr. skulde anvendes til en
selvstændig
Museumsbygning paa en af Kommunen
skænket Grund i
Karoline-Amalielund. Den ny
Museumsbygning toges i Brug
i Efteraaret 1915.
Horsens Museum var nu
en selvejende Institution, og Museumsforeningen overdrog
dets Samlinger til Museet.
Paa Foranledning af Museet blev der i 1921 foretaget
en Undersøgelse af Borgpladsen i Bygholm Park, hvor der
fandtes Fundamenter af flere Bygninger fra den af Erik
Menved i 1313 opførte Borg, som senere benyttedes til
Bolig for Lensmanden over Bygholm Len.
Ved Udgravningen fandtes en Del Lerkar fra det 13. —
14. Aarhundrede, mange Kakler, nogle Vaabendele, Dele
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
