Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Art. To Aar efter hans
Ankomst til Italien afgik han
ved Døden som Følge af et
ulykkeligt Fald i sin
Malerstue i Florens. Han blev
saaledes kun 50 Aar
gammel.
I 1921, Hundredaaret for
hans Fødsel, arrangeredes
der en Udstilling af en Del
efterladte Arbejder,
deriblandt adskillige
Tegninger, som hidtil havde
henligget upaaagtet i hans
Mapper og Skitsebøger. Det
var paa Slægtninges
Foranstaltning, Udstillingen
afholdtes; men den havde
Baggrund i den Interesse,
David Jacobsens Kunst om
Sider havde vakt og som
havde givet sig Udslag
deri, at Galleriet i 1918
havde optaget tre af hans
Arbejder.
Da jeg under
Gennemgangen af denne Udstilling
kom til den her gengivne
Tegning, slog det mig
straks, at den havde en
paafaldende Lighed med den
Forestilling om Kierkegaards Ydre, jeg selv efter saa
indgaaende Undersøgelser var havnet i. Kun maatte dette
Portræt være tegnet efter Kierkegaard i hans yngre Aar,
antagelig medens han var sidst i Tyverne eller i
Begyndelsen af Trediverne. At Tegningen er udført efter Model,
er givet, og at Modellen har været Søren Kierkegaard
anser jeg vedblivende for overvejende sandsynligt. Samtlige
Karaktertræk i Profilen genkendes fra H. P. Hansens
Tegning og Marstrands saakaldte Karikatur.
Særlig karakteristisk er Vinklen mellem
Underlæbens og Hagens Linjer, men ogsaa Vinklen
mellem Overansigtets og Underansigtets
Linjer er i Overensstemmelse med de nævnte
Fremstillinger og tillige med Maskeportrættet,
hvad vist enhver Portrætkunstner vil give mig
Ret i. Øjets Beliggenhed er ligeledes ens paa
alle de nævnte Billeder, Haar, Klædedragt
o. s. v. er saadan, at Antagelsen paa intet
Punkt modsiges.
Fremdeles er Stemningen over den skønt
opfattede Tegning i sin Tungsindighed
overensstemmende med den litterært begrundede
Opfattelse af Kierkegaard, og forskellige
Smaatræk ved Interiøret, ved hvilke jeg til en
Begyndelse studsede en Smule, erklærede de
Kyndige, til hvem jeg henvendte mig, for
medvirkende til at støtte min Formodning. Jeg
undrede mig saaledes over de mange Tobakspi-
/3 "
Søren Kierkegaard. Skitse af Marstrand.. Tilh. Bymuseet
Søren Kierkegaard
Karikaiurtegning af Marstrand
ber, men afd. P. A. Heiberg
oplyste mig om, at der var
talrige Tobaksregninger
blandt Kierkegaards
Papirer. Hvad jeg i Begyndelsen
opfattede som en
gammeldags Spyttebakke med Sand
i, i Stil med dem i Frue
Kirke, var Prof. Kromann saa
elskværdig at opfatte som
en Bog, hvilket svarede til
Kierkegaards Vane: at
stikke Bøger, der var ham i
Vejen, ned under Stolen, og
det løjerlige Arbejdsbord
var ligeledes et Indicium,
idet Kierkegaard et Sted
fortæller, at nu har han
omsider faaet en Snedker til
at låve ham et Bord efter
hans eget Ønske, et,
hvorved han kunde sidde med
Benene, som det passede
ham bedst. Inspireret af saa
megen Medgang tydede jeg
selv den sidste Gaade: den
løjerlige Krukke, eller hvad
det var, der ses lige over
Hatten og som kunde synes
fyldt med Malerpensler. Det
er en Pose med Fidibusser
og lignende Grejer, og den
staar ikke paa Bordet, men hænger pænt paa Væggen ved
Siden af Piberne.
Endelig staar der paa de Papirer, hvorpaa den
fremstillede skriver, den mystiske Indskrift: »Berlingske ...
Sludder (mirabile dictu!) Leve Corsaren.«
Antager man, at disse Ord er skrevet samtidig med
Tegningens Udførelse, kan den være fra de Aar, omkring
1843, da Kierkegaard var vel anskrevet hos Goldschmidt
og vel omtalt i Corsaren. Men det kan ogsaa
tænkes, omend det ikke er slet saa
sandsynligt, at Udførelsen er sket i 1846 under
Corsarens værste Angreb og Drillerier, idet
Kierkegaard overfor andre forsøgte at lade, som
om han selv morede sig derover, og paa
Kaffehuset, hvor mange iagttog ham i den Tid, paa
Trods forlangte Corsaren og talte om den, idet
han bestræbte sig for at anslaa »en let
Kon-versationstone«. Er han blevet tegnet paa dette
Tidspunkt, og har han opdaget, at Tegneren
har anbragt ham med en Berlinger foran sig,
skulde det ikke være ham uligt, om han selv
havde korrigeret Indskriften. At denne skulde
være rettet længe efter, at Tegningen blev
tegnet, og maaske efter at Goldschmidt havde
opgivet Corsaren, turde i hvert Fald være
mindre sandsynligt. Tegningens Tilblivelse maa
sikkert henlægges til det Tidsrum 1840—46,
da Goldschmidt udgav Corsaren.
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
