Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidelighed, sin Festivitas i Stemning og Rum som ved sin
tindrende Farvepragt et Mesterværk af ganske
enestaaende Art indenfor den danske Kunsts Enemærker.
I 1906 malede Kunstneren det store almenkendte
Billede af Middagsselskabet hos Grosserer Jacob Moresco
»Man rejser sig fra Bordet« med en Mængde veltrufne
Portrætter af fremtrædende
kjøbenhavnskeMatadorer og
prominente Personligheder.
Den vanskelige Gruppering
af det store festklædte
Herreselskab er meget livfuldt
gennemført, og hver enkelt
Deltager er træffende
karakteriseret i levende Gestus og
Stilling. Egentlig malerisk
kan et saadant Billede
selvfølgelig aldrig blive, det
forhindrer det brutale
elektriske Lys fra altfor talrige
Kroner og Lampetter.
Samtidig reduceres Malerens
Virkemidler ned til det
mindst mulige, saa han kun har sin Sikkerhed i Tegning
og Form at stole paa. Med stor Dygtighed er disse
Vanskeligheder overvundne fra Tuxens Side. Det
ubarmhjær-tige Lyshav i Spisesalen har han mestret til at støtte
Udviklingen af en Række fint stemte Toner.
Blandt de Enkeltportrætter, Kunstneren har malet, maa
først og fremmest nævnes Glyptothekets skønne Billede af
Fru Otilia Jacobsen, som ved sin Charme i Skildringen af
den meget sympathiske
Dame og ved sin elegante
tekniske ’ Overlegenhed staar
højt mellem de bedste
moderne danske Portrætter.
Navnkundigt er det
ypperlige Portrætstudie af
gamle Dronning Viktoria af
England. i Den
Hirsch-sprungske Samling, gjort
med en gnistrende
Inspiration og med en
umiskendelig fin Følelse for den høje
Protrætteredes
menneskelige Værd. Det er
impressionistisk Kunst af betydelig
Rang og historisk set af den
højeste Værdi.
Det smukke Billede af
P. S. Kröyer, der i et af sine sidste Leveaar vender hjem
fra Arbejde paa Skagens Sønderstrand, fuldt belyst af den
nedgaaende Sols varme Straaler, som faar den lysklædte
Maler til at staa plastisk mod den østlige Himmels kølige
Blaa, hører til de af Tuxens Portrætter, der ikke bør
forbigaas i denne korte Omtale.
I 1907 udstilledes et Arbejde, som indtager en særlig
Plads indenfor Lauritz Tuxens samlede Produktion. Det
forestiller det skæbnesvangre Øjeblik, da Charon paa
Floden Styx støder sin Baad fra Land for igen at føre Eury-
dike til Underverdenens Skygger, medens Orpheus maa
blive tilbage paa Flodbreddens Klippe og forgæves i sin
Fortvivlelse udstrækker sin Arm mod den allerede halvt
livløse Elskede.
En egen Elverlandsstemning er der over den unge
Kvindes skønne Skikkelse, som vilje- og modstandsløs maa
bøje sig for den
uafvendelige Skæbne og maa følge
med den forhadte
Færgemand tilbage til Tusmørket
ved de stille Flodbredder i
Persefones Rige.
Hvor kunde man ønske,
at den dygtige Kunstner
hyppigere havde taget
Myte-Motiver op .og behandlet
dem med samme varsomme
Følelse som her hos
Eury-dike-Figuren. Allerede i et
langt tidligere Arbejde,
nemlig i den smukke nøgne
Modelfigur i Hirschsprungs
Samling, træffer man en
Finhed og Delikatesse i Fremstillingen af det unge
Kvindelegeme, som viser, hvor den kun altfor sjældent betraadte
Vej ligger til en Egn, i hvilken kun den strængt skolede
Begavelse kan opholde sig i længere Tid.
Mon ikke den altid tilstedeværende Uro og Udlængsel
i Malerens undertiden altfor energiske Naturel her har
noget at bebrejde sig? Eller er det den danske Atmosfære,
hvor Drøm og Fantasi saa sjældent er forbundet med
betydelige Evner til at iklæde
dem Eventyrets koglende
Skiften mellem Poesi og
Virkelighed.
Tuxens sociale
Uafhængighed og tildels
kunstneriske Særstilling har
selvfølgelig medført, at han fik
overdraget en Række
Tillidshverv af meget forskellig
Art, navnlig som Leder af
store udenlandske
Udstillinger. Og han sparede sig
ikke, naar Planerne og
Udvalgene krævede Omtanke
og de øvrige Forberedelser
et indtrængende Arbejde.
Hans Interesse for de unge
Talenter har mange Gange
i Aarene lige fra Midten af Firserne, da han underviste paa
»De frie Skoler«, til hans senere Gerning som Professor
ved Kunstakademiet givet sig stærke Udslag til Fordel for
Malerkunst af udpræget radikal Karakter.
Indenfor sin egen Kunst er han bleven sine Idealer fra
Ungdommens Vækstperioder tro. Hans Personlighed som
Maler bunder i den stærke og dygtige naturalistiske
Periode mellem Halvfjerdserne og Aarhundredskiftet. Her
staar han med Ære blandt de Kunstnere, hvis Værker vil
huskes som betegnende og bærende for deres Tid.
Viggo Jastrau.
Rcdningsbaaden gaar ud. 1876
.Balgen". 1876
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
