Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Modeltegning fra Begyndelsen af
forrige Aarhundrede
get mere ud af sin
Undervisning var
jo at forudse. Man
fristes til at sige,
at Skam skulde de
da ellers faa, de
Unge, som har det
Privilegium at
undervises af en
Mester. Men
sammenligner man
Lærerens
kunstneriske Kvalifikationer med
Elevarbejderne, bliver
Misforholdet
pinligt nok endda.
De mange
Portrættegninger er
løse og i
Henseende til Studiet lidet
lønnende for dem
af Eleverne, som
stræber mod andet
end at blive
Bladtegnere, og de
gennemførte
Modeltegninger er
mærkværdigt ufølsomme i den maleriske Opfattelse. Man
undgaar ikke at forstemmes ved Tanken om, at
Størsteparten af Einar Nielsens Tid skal anvendes paa noget saa
ufrugtbart, og der er intet, som tyder paa, at nogen af disse
Elever skulde have en Fremtid for sig af en saadan Art, at
den fortjente saa stort et Offer.
Hvad de øvrige Skoler angaar, er der Grund til at
bemærke Skolerne i Kunsthaandværk paa Grund af deres
absolute Overflødighed. Akademiet har formodentlig villet
samle alt under sig, siden det har faaet disse Skoler
oprettet, skønt et ringe Statstilskud til f. Eks. en af vore
fortrinlige private Vævestuer kunde have været baade billigere
og mere virkningsfuldt end Oprettelsen af en ny Skole paa
dette Omraade. Denne Famlen med alt og ingenting paa
Akademiet maa holde op. En Skole som den grafiske — thi
ogsaa en saadan har man anskaffet sig — er en typisk
Forsørgelsesanstalt. Skal Akademiet udvide sig over et nyt
Felt, hvor det i dette Tilfælde naturligvis heller ikke vil
kunne gøre Fyldest, da Læreren, Prof. Aksel Jørgensen,
tydeligt nok har godtgjort sin Uduelighed som saadan
gennem sin Malerskole, behøver der vel ikke yderligere at
ansættes tre underordnede Lærere ved samme Skole!
Resultatet er saamænd sikkert nok endda. Det er for Staten en
dyr Belæring, de har faaet, de tre—fire Elever! Thi som
egentlige Elever vil man vel ikke vove at medregne
nogle ældre Kunstnere, blandt hvilke den afdøde norske
Maler Karsten, Billedhuggeren Thomas Bærentzen o. fl.,
der har fungeret som »Elever«? Hvor der er Husrum, er
der Hjerterum, har Professoren vel tænkt.
Arkitekturskolerne har den store Fordel at kunne
undervise i reelle og uomtvistelige Skolefag, som ikke kan
»tages kunstnerisk«. Perspektiv og Forskole m. m. er
Modeltegning fra Exners Tid
(1878)
stadig i gode
Hænder, selv om
de vel nok kunde
opretholdes
billigere og nok saa
naturligt udenfor
Kunstakademiet.
De viderekomnes
Løsninger af
konkrete Opgaver
hører derimod
selvfølgeligt hjemme
paa Akademiet.
Under den for
Tiden herskende
Smag i
Arkitekturen giver disse
Løsninger ikke
Lærernes egne
meget efter. Man
kunde ønske nogle
Arbejder af disse
hængt op til
Sammenligning, f. Eks.
Tegningerne til
Prof. Edvard
Thomsens
Krematorium ! I dette
Ungdommens Aarhundrede var det sikkert formaalstjenligt
at erindre om, at man ikke behøver at gaa til Eleverne;
Professorerne kan ogsaa!
Billedhuggerskolens Opvisning adskiller sig fra de tidligere
ved ikke mere at omfatte forhenværende Elevers Arbejder.
Modelstudiet er lagt over fra Stilisering til en Slags
Mellemting mellem Kompositionsstudier og Øvelser i at lægge
en Figur raat an med realistisk Udformning som videre
Maal. Bestræbelsen virker planløs og betydningsløs, saa
meget mere som Læreren ikke overvaager det eneste, det
under de Forhold var hans Opgave at overvaage, nemlig
at Proportioner, Maal og Forhold ikke udviser de groveste
og mest iøjnefaldende Fejl!
At lade Eleverne arbejde videre paa en Figur som den
her gengivne, hvor det venstre Ben er meget længere end
det højre, foruden at dets Bevægelse strider mod Naturen,
det er den Slags Ting en Akademilærer, in casu en
Akademidirektør, ikke bør tillade sig. Eller er det maaske med
Vilje? Skal de brækkede Ben, der før betegnede
Professorens Paavirkning af Elevarbejderne, fremtidig erstattes
med halte? Ogsaa paa dette Omraade har Professoren jo
givet et fuldgyldigt Paradigma i Udtrykket for hans private
Retfærdighedsbegreber: Statuen i Politigaarden. Dog er
det maaske nok det andet Ben, som det er galt med dér!
Vist er det i hvert Fald, at der er meget andet end
Elevfiguren, det er galt med paa Kunstakademiet. Endnu
erindrer mange, hvad man for tyve—tredive Aar siden
kunde faa Akademielever til at præstere. Indtrykket af den
nuværende Dekadence former sig da som et »før« og et
»nu«. Det staar til Undervisningsministeren, om der
hertil skal føjes et »fremdeles«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
