Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARENAEN
AARO. 2 JULI 1927 NR. 2
P. BILLE-HOLST ■ O. V. BORCH - JEAN COCTEAU - LUDVIO KARSTEN - WILLIAM LØNNBERG
KUNST OG KULTUR
DET norske Kunsttidsskrift »Kunst og Kultur« har
i sit sidst udkomne Hefte Artikler om svensk,
norsk og dansk Kunst. Den udmærkede norske
Kritiker Jappe Nielssen skriver en dybt følt og
beaandet Artikel om Karsten. Hans Værdsættelse af
Karstens Kunst er
præget af en sikker
Forstaaelse baade af
dens Fortrin og
Mangler — de
Mangler, der uhjælpelig
klæber ved alt
Menneskeværk.
Jappe Nielssen
skriver bl. a.:
— Naturen var
ham en stadig Kilde
til glæde, til
skjæl-vende fryd; den
kunde stundomtil
hensætte ham i ekstase,
saa han glemte alt og
gav sig Gud og sit
talent i vold og i
henførelse skapte disse
mesterværker, hvis
Navn i Fremtiden
vil prentes med
guldbokstaver i vor
kunsthistorie. Som
maler vil han for fremtiden komme til at staa som noget
av et unikum i norsk malerkunst. Han er kanske den
fineste kolorist, ved siden av Munck, som vort land
nogensinde har fostret.
For ham var farven alt, for den ofret han med glæde
baade form og tegning og indhold. Han var en maler af
Guds naade og artist like ind til margen.
Nogen stor kunstner var han forsaavidt ikke, som den
rent menneskelige indsats i hans billeder, aanden, sjælen,
hvad man nu vil kalde det, som oftest helt manglet. De
mænd, som kunsthistorien har knæsat som kunstens
stormænd, som dens genier og heroer, virker jo ikke bare ved
den mere eller mindre straalende overflate som de kunde
gi sine billeder, men i langt højeré grad ved det
sjælelige indhold som de puster ind i sine verker, og ved
ut-straalingen av sin egen personlighet. Det er ikke bare
den glimrende virtuos, man venter at finde, naar man be-
finder sig foran et kunstværk, men man leter ogsaa efter
mennesket, som stod bak, og efter det sind, hvori det
engang blev undfanget i sorg eller glæde, i vé eller lyst.
(Det er tydeligt at mærke her, hvor Jappe Nielssen har
tænkt paa det store Skel mellem Munck og Karsten.) Men
i sit haandelag som
penselvirtuos og
farvekunstner var han
uforlignelig, var han
en magiker, som
med den største
selv-følgelighet overvandt
alle vanskeligheter og
skapte en
skjønhets-verden, som ofte var
bygget op av de
ringeste motiver. —
Det kunde være
fristende at citere
hele Jappe Nielssens
Artikel, i og for sig
er det Synd at
plukke ud hist og her, da
intet af hans Ord er
overflødigt, men
tilsammen danner det
sande Billede af
Nordens største
maleriske Begavelse, men
man maa anbefale
alle Kunstvenner at erhverve sig Tidsskriftet, ydermere
som Artiklen ledsages af et ypperligt flerfarvetryk efter en
af Karstens Parafraser over Watteau. Det er noget af det
smukkeste, der har været frembragt af norsk
Reproduk-tionskunst i de senere Aar; hver en haarfin Nuance i
Karstens rigt faceterede Maleri er præsist og nøjagtigt
gengivet.
Hvis man skulde vælge— selv efter en Reproduktion —
Originalarbejdet eller Karstens »Kopi«, vilde det for en
Elsker af Farvens skønne Kunst ikke være svært.
Arne Lofthus causerer over Joakim Skovgaards
dekorative Kunst; han føjer ikke noget væsentligt nyt til
Billedet af ham, men det er en kvikt skrevet og morsom
Artikel — og det passer jo forsaavidt til Skovgaard — med
Genfortælling om sit Medarbejderskab under Skovgaard i
Viborgtiden, om en hel Del af Skovgaards før omtalte
Besynderligheder, der nu, set paa Afstand, virker meget pud-
Ludvig Karsten: Nedtagelsen av korset 1925. Statens Museum for Kunst, Kjøbenhavn
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
