Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA UDLANDET
Paula Modersohn-Becher, der døde 1919
kun 32 Aar gammel, har nu faaet sit eget
Musæum i Bremen. Den Reaktion, som
Salmonsens Leksikon mener, at man
allerede. sporer mod hendes engang saa
forgudede Kunst, har aabenbart ikke naaet
hendes Hjemby. Denne er ved dette
Mu-sæums Aabning vistnok blevet den første
By, der indretter et selvstændigt Musæum
for en kvindelig Kunstner.
*
Til at indtage de to Pladser i Académie
Francaise, der stod ledige efter Jean
Ri-chepin og René Boysleve, har man nu
valgt Roman- og Skuespilforfatteren Abel
Hermant og Kunsthistorikeren Emile
Male. Begge Valg har vakt en Del Undren.
Måle, der er Direktør for den franske
Kunstskole i Rom, og hvis Hovedværk
handler om den religiøse Kunst i det 13de
Aarhundrede, har hidtil kun været kendt i
en ret snæver Kreds og betyder næppe
meget som Videnskabsmand. Hermant er
mere kendt; lian har skrevet en Snes
Romaner og en halv Snes Skuespil, men da lians
Berømmelse væsentligst skyldes en
Persiflage over den franske Militarisme »Le
ca-valier Miserey«, forstaar man, at hans
Optagelse mellem »de udødelige« baade
vækker Undren og Forargelse netop i de
Kredse, der betragter Academiet med størst
Veneration.
s
Den europæiske Kunstindustri-Udstilling
i Leipzig blev ikke nogen egentlig Succes,
især ikke for de tyske Keramikere. Disse
har, skriver Otto Pelka i »Der
Kunstwan-derer«, for største D,elen forskrevet sig til
en meget lidt oplivende Japanisme, der er
aldeles uden Formaal og Mening; den
viser kun, at man er ved at glemme, at
Kunstindustri er Nyttekunst. Dette,
paastaar Pelka, huskes endnu af Keramikere
i baade Holland, England og Danmark,
og han lader sin Anmeldelse følge af fem
Illustrationer, der alle gengiver danske
Arbejder, to Figurer af Kai Nielsen og tre
Vaser af Jo Hahn Locher.
I Editions des Quatre Chemins er der
udkommet en ny Bog om Maleren Rousseau,
skrevet af Philippe Soupault; dens Titel
er: Henri Rousseau le Douanier.
*
Sensationel Begivenhed indenfor
Kunstindustrien: Et tysk Firma har udskrevet
en Konkurrence om Fremstilling af de i
ydre Form og Udstyr smukkeste
Mundharmonikaer.
Den Kultus, der bliver viet Kipling,
giver sig naturligvis ogsaa Udtryk i de
Priser, Samlere betaler for sjældne Udgaver
af hans Værker. Et lille Hefte »Schoolboy
Lyries«, trykt privatim 1881 i Indien,
betaltes saaledes for nylig i London med 420
Pund Sterling.
KÄTHE KOLLWITZ
6 0 AAR
Den 6. Juli fyldte Kathe Kollwitz 60 Aar.
Hun. der er født i Königsberg som Datter
af en Præst ved en frireligiøs Menighed,
staar nu som det tyske Demokratis
maaske betydeligste Kunstner paa Grafikens
forskellige Omraader. Opvokset i et stærkt
socialt interesseret Hjem modtog hun sine
første kunstneriske inspirerende Indtryk af
Gerhart Hauptmanns sociale Drama
»Væverne«, der resulterede i de seks Blade
»En Væveropstand«. Som i senere Værker
Käthe Kollwitz: Selvportræt
»Krig« og »Død« er det her det arbejdende
Folks Lidelser, og især Mødrenes Kval, der
bliver det bærende Motiv. Ogsaa
Hauptmanns »Florian Geyer« affødte en Række
Raderinger og Stentryk »Bondekrig«.
Aarene har ikke sløvet Kunstnerinden, de sidste
Tiders Begivenheder har hun stadig fulgt
og omsat i sine Værker, af hvilke
Mindebladet over Liebknecht vel nok tydeligst
vidner om hendes uforandrede Stilling i
den sociale Kamp. Maaske netop herfor kan
den udenforstaaende synes, at hendes
Landsmænd overvurderer hendes Kunst,
idet de lader sig henrive til for stor
Beundring af den agitatoriske Kraft og dybe
menneskelige Medfølen med Samfundets
Stedbørn, der præger baade hendes Værk
og hendes Liv. At hun er en betydelig
Grafiker lader sig ikke nægte, men just at
stille hende ved Siden af eller over hendes
Læremester Klinger turde være en
Overdrivelse, der maa skrives paa Tidens
Regning.
Nordstedt og Söners Forlag har udsendt
en ny Bog af Erik Wettergren
»Scenerier«, en Samling Essays om Rejser, Kunst
og Teater,, viet Mindet om Emil
Hannover og August Brunius. Af Kunstnere
behandles Gericault, Henri-Matisse, Eilif
Peterssen, Harriet Backer og Prins Eugen i
Oversigtsartikler, der paa faa Sider giver
ret rammende Karakteristiker — derefter
følger et Afsnit om nyere svensk Kunst,
bygget over Indtryk fra Kunstudstillinger
i 1925. Forfatterens Hovedinteresse er her
Isaac Griinewald, hvis Kunst
karakteriseres som stammende fra to Kilder: det
umiddelbare Forhold til Naturen og
Deko-reringslysten; men disse Kilder rinder hos
ham parallelt og gaar kun sjældent op i
uadskillig ægte Forening.
I Afsnittet om Teater findes en kort
Anmeldelse af Poul Reumerts Optræden som
Tartuffe paa Dramatiska Teatern.
Af »Bonniers allmänna konsthistoria« er
der udkommet to ny Bind, hvoraf det ene,
skrevet af Axel L. Romdahl, behandler den
nordeuropæiske Billedkunst i 14- og 1500
Aarene, mens det andet, skrevet af Ragnar
Josephson, omhandler Romantiken.
Samtidig har Bogforlaget »Natur og
Kultur« udsendt en stor finsk Kunsthistorie
under Redaktion af L. Wennervirta, der
selv skildrer den nyere Tids Kunst.
Faa Bøger har haft større Indflydelse
paa det nyere tyske Aandsliv end det
anonyme Værk »Rembrandt als Erzieher«, der
udkom i 1890 og var et omfattende Opgør
med de herskende Anskuelser paa alle
Aandslivets Omraader. Bogens Forfatter
hed Julius Langbehn, han var født 1851 og
døde 1907. Om ham har nu Benedikt
Mom-me Nissen paa Herder og Co.s Forlag
udsendt en 353 Sider stor Bog »Der
Rem-brandtdeutsche« med et Forord af den
kendte katolske Biskop Keppler, der stod
Langbehn meget nær og sikkert ikke er
uderç Skyld i, at denne gik over til
Katolicismen.
Nissens Biografi er -en klar og
indgaaende Redegørelse for Langbehns ydre
Livs-kaar og hele aandelige Udvikling, dennes
Forudsætninger og hans Værks Betydning
for Samtiden. Af særlig Interesse er
Skildringen af Langbehns Forhold til Leibl og
Hans Toma, hans Besøg hos Nietzsche og
Bismarck, og hans Overgang fra
Kunstidealist til troende Katolik. Bogen er ikke
blot et Bidrag til Forstaaelse af selve
Fænomenet »Der Rembrandtdeutsche«, men
den giver ogsaa et meget væsentligt
Bidrag til Forstaaelse af hele den aandelige
Kamp, som tog sin Begyndelse omkring
1890, Kampen mod Naturalismen og
Pro-klameringen af en ny Individualisme, der
saa sin Fuldkommengørelse i Kunsten.
Netop fordi Langbehn er saa typisk og paa
adskillige Omraader i sin Udvikling danner
Sidestykket til Typer i andre Landes
Aandsliv har Bogen om ham Krav paa
Opmærksomhed ogsaa herhjemme.
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:59 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samleren/1927/0208.html
