Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVE STI K
I. FARVETRÆSNITTET
Samleren vil i Fremtiden, naar Pladsen paa nogen Maade tillader det, bringe en Side om grafisk Kunst
og dens Udøvere. Vor Medarbejder fortæller denne Gang om Farvetræsnit f Ctairobscur) og vil i de kommende
Numre skrive om Farvestikket. Artiklerne vil hver Gang være ledsaget af en Oversigt over Navne og Priser.
DET er gaaet med Opfindelsen af de
forskellige Grene indenfor den
grafiske Kunst, som det lader til alle
Dage at være gaaet til med Opfindelser:
de dukker op samtidig paa mere end et
Sted.
Netop saaledes gik det med Opfindelsen
af Farvetræsnittet, det saakaldte
Clairob-scur eller Chiaroscuro. 1 Løbet af den
første Snes Aar af Femtenhundredetallet
udførte baade tyske og italienske Mestre
Træsnit i to og flere Farver og det vil
rimeligvis aldrig kunne slaas
fast, om Italienerne
havde set de tyske Stik, før
de selv lavede dem. Men
det er i hvert Fald
sikkert, at de første tyske
Stik er daterede 1506, og
de første italienske 1518.
Det egentlige Træsnit
er meget ældre, saa
gammelt, at man ikke
nøje kan bestemme, hvor
langt det gaar tilbage i
Tiden. Allerede
Kinesere, Indere og Ægyptere
forstod at skære
Træ-skabloner til Aftryk paa
Tøj.
Den ældre
Træsnitteknik, den, som anvendtes
indtil omtrent Aar 1650,
da den hele Kunst
syntes at forsvinde for en
Tid, var meget forskellig fra de Metoder,
der toges i Brug ved Træsnittets
Genoplivelse i Slutningen af Syttenhundredetallet,’
da det rettelig burde kaldes Træstik i
Stedet for Træsnit. De gamle snittede nemlig
ganske bogstavelig med en Kniv, medens
det nyere Træsnit udførtes med Gravstik,
ganske som om det var en Metalplade, der
arbejdedes i.
De gamle Mestres Kniv var dannet af et
Stykke Uhrfjederstaal, slebet skraat til og
skærpet i den ene Ende. Den blev sat i
et Træskaft, der var spaltet i to Dele, saa
Kniven let kunde tages ud, slibes om,
hvorved den jo blev kortere, og atter sættes
ind. Den var yderst omvunden med en
Snor. Træet skulde være saa lidt aarigt
som muligt, saa man valgte helst
Æbleeller Pæretræ eller Buksbom. Kniven førtes
imod den Person, der skar, og for hver
Linie, der skulde frem, maatte der skæres
to i Træet, saaledes at det omgivende Træ
kunde fjernes og Mønstret — Billedet eller
Bogstavet — kom til at staa i Relief.
Denne Teknik tillod kun Konturtegning og
den enklest mulige Stregføring, Skygger,
Modellering og Perspektiv mangler endnu
ganske paa de allertidligste Træsnit, men
de var ogsaa udførte af ganske jævne
122
Haandværkere, som lavede Billeder efter
egne ubehjælpsomme Tegninger til
populær Anvendelse, til Opbyggelse, Belæring
eller Underholdning for det menige Folk.
Derfor er disse gamle Træsnit yderst
primitive, men der kom et Opsving omkring
Aar 1490, fordi betydelige Malere_ som
Wohlgemuth, Dürer og andre tegnede
direkte paa Træstokken og maaske tilmed
selv udskar den.
Man skulde synes, der var Svælg
befæstede mellem Clairobscurstikket fra om-
Ugo da Carpi: Ananias Død, Ctairobscur efter Raphael
kring Aar 1500 og det attende
Aarhundredes Farvestik, mellem
Punkterfarvestikke-ne i England og vore paagaaende
Gadeplakater. Og de er dog alle groede frem af den
tidligste Opfindelse af et Stik, der gav Lys
og Skygge ved andre Midler end
møjsommelig Anvendelse af tætte parallelt- og
tværløbende Linier. Opfindelsen bestod i,
at flere end en Træstok brugtes til det
samme Billede. Der maatte naturligvis stor
Nøjagtighed ved Aftrykningen, for at de
to-tre Plader med deres forskellige
Udskæring og Farvning kom til at dække rigtigt
paa Papiret.
I Tyskland sætter man forskellige Navne
i Forbindelse med Opfindelsen af
Clair-obscur, som den ældre Cranaeh, Hans
Bal-dung Gfien, Burgkmair og andre. I Italien
er der kun Ugo da Carpi. Hans første Stik
— det her gengivne »Ananias Død«- efter
Raphael — bærer Aarstallet 1518 og
Cranachs første 1506. Ugo kan saaledes have
set tyske Stik, men det er lige saa rimeligt
at antage, at han selvstændigt har
arbejdet sig frem til Opfindelsen. Han har
arbejdet med Højtryk; for ham gjaldt det om
at blive til noget, da han fra Fødslen var
hjemsøgt af Ulykker. Hans Levnedsløb er
netop saa urimelig desperat, som man kan
vente det fra en af Benvenuto Cellinis
Samtidige.
Ugo var tiende Søn af en adelig
Con-dottiere, Grev Astolfo Panico; alle
Familiens Medlemmer var stærke og kampfro,
undtagen Ugo, som var Krøbling. Alligevel
blev han gift med den smukke Julia
Pon-tana, men Skinsyge førte ham snart ind
i ny Ulykker, og da Julia fødte en Søn, som
han mistænkte en anden for at være Fader
til, kvalte han i Desperation baade Moder
og Barn, hvorpaa han flygtede til Florens.
Her arbejdede Ugo
paa Corregios Faders
Værksted, og han maa
allerede tidligt have
fundet paa at gengive
Malerier ved Farvetræsnit,
for i 1516 har han af en
eller anden Grund ansøgt
Byen Venedig om Støtte
til vedvarende at kunne
udføre sine
Clairobscur-blade, som han i
Ansøgningen kalder sig
Opfinder af. Venedig har
rimeligvis ikke vist sig
forstaaende, for i 1518
skærer han fire Træstokke til
»Ananias Død« efter
Raphael. Ugo døde, saa vidt
vides, i Aaret 1524.
Moderne Mennesker
sætter ikke videre Pris
paa Clairobscurbladene.
De virker ganske frisk og kraftigt,
men noget flovt. Udenlands kommer
de af og til frem paa Auktionerne.
Saaledes var der ikke Saa ganske faa til Salg
i Maj 1927 hos Boerner i Leipzig. De
skønsmæssig satte Priser er temmelig høje
for de gamle Tyskeres Vedkommende.
Sjældne, velbevarede Stik af H. S. Beham
sattes til 4—500 Mark, Burgkmairs »Det
unge Par og Døden«, hvortil der er brugt
tre Stokke, ansloges til at være lige saa
mange tusind Mark værd, Cranachs »Hvile
paa Flugten til Ægypten« ligeledes, trykt
med to Stokke. Cranachs Blade er langt de
dyreste. Næsten ingen af de italienske
sættes højere end 100 Mark, hverken
Andreanis, Zanettis, Trentos eller da Carpis,
undtagen naar det drejer sig om særlig
smukke Tryk. Det samme gælder Büsinck,
en Tysker, der arbejdede i Paris i det
syttende Aarhundrede, Englænderne Jackson,
Kirkali og Skippe. I Maj 1926 var der
nogle faa Clairobscurblade fremme ved Dr.
Gaa’s Auktion i Mannheim, hvor en
Burgkmair mentes at burde indbringe 3000
Mark; der var ingen af Carpi. I England
synes der at være lidt mere Interesse for1
de italienske Clairobscur, men Priserne e.r
alligevel paa ingen Maade højere der.
Joh. Kastor Hansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
