Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOGEN-
AARG. 1 AUGUST 1927 NR. 4
H. G. WELLS: THE WORLD OF WILLIAM CLISSOLD
I en Sammenligning mellem sig selv og en yngre,
artistisk Forfatter har Wells fornylig tilstaaet, at hans
Bøger aldrig har haft rent æstetiske Formaal. Selv de
mest objektive er Kritikker eller »Tilskyndelser« til
Forandring«.
Energien i dette omfattende Forfatterskab er den
Forargelse over vedtagen politisk og moralsk Uorden og den
Utaalmodighed med det langsomme menneskelige
Fremskridt, der siden det 18. Aarh. har
præget en betydelig Del af
vesteuropæisk Literatur, ikke mindst
det positivistiske, engelske
Aandsliv.
Men dernæst synes denne
Forfatters herskende Evne at være
en besynderligt oprindelig
Opfatning af Ting og Forhold, der har
karakteriseret hans Bøger helt fra
de første Noveller. Trods de naive
Fantasterier over anvendt Biologi
og Mekanik viste disse, med
hvilken aktiv Fantasi og primitiv
Realitetssans han opfattede
dagligdags Kendsgerninger og kunde
se forbløffende, men i Grunden
ganske selvfølgelige
Konsekvenser ud af dem.
Mens der over de fleste af
Well’s tidligere Bøger var et
saadant genialt Dilettanteri, som
naar velbegavede Drenge
fantaserer over tekniske Vidundere »i
den nærmeste Fremtid«, ligner hans senere Værker ofte
fantasifulde Ynglinges Samtale, naar de med hensynsløs
Undervurdering af Erfaringers og Konventioners Sejghed
fabler om sociale »Fremskridt« i et Utopia, der snarest
maa komme.
En saadan drengeagtig Ilterhed og tværsikker
Forventning præger hver Side i Wells’ sidste, store Bog. En
60-aarig engelsk Fabrikant har sammen med sin franske
Veninde slaaet sig ned i et Sommerhus i Provence og skriver
nu sine Erindringer. Men idet han skal udarbejde
Billederne af sin Barndom i et forulykket, engelsk
Middelklassehjem, af sin heroisk-socialistiske Studentertid og af sin
arbejdsomme Manddom i et stort Staalfirma, antager disse
Perioder typisk Karakter. Mere end Individet gælder de
en europæisk Types elles Klasses Historie i et Par
Menneskealdre.
Thi William Clissold har i sit Privatliv (Forholdet til
Forældrene og en Række Kvinder) netop mødt saa mange
Uheld, at hans Livs Detailler aldrig har kunnet hæmme
hans Interesse for Tilværelsens Helhed. Ved at tage alle
dens Problemer lige personligt har han paa en Maade
sprængt sin egen Personlighed. Til Gengæld kan han
betragte »sin Arts« Udvikling med den lidenskabelige
Deltagelse, som det almindelige Menneske kun skænker sin
egen. Af sit Livs Annaler — »et
fuldt udvokset Menneskes Liv« —
aflæser han, at alt er Forandring
og Udvikling, intet bestaar; at
faste Former er tilfældige,
Opløsning og Nydannelse det varige.
Som ung Student dyrkede han
den animistiske Overtro paa
Tek-niken, der af sig selv vilde
hidføre social Orden (cf.
Anticipations); og derfra gik han over til
den socialistiske Teologi (cf.
Mankind in the making;
Tono-Bungay o. a.). Den modne Mands
Erfaring og Skepsis har ribbet
ham for disse Drømme. Og den
barske Luft, hvori en europæisk
Industriherre under og efter
Krigen lever, har frosset Livet af
den politiske Reformiver (cf. Mr.
Britling sees it through) og den
pædagogiske Optimisme (cf. The
Undying Fire; Joan and Peter),
som nu har grebet det europæiske
Bourgeoisi. Han er nu en temmelig desillusioneret, men
overmaade skarpsindig og fantasifuld Iagttager, der klart
generaliserer sine Indtryk af de radikale Forskydninger
paa økonomiske, sociale og sexuelle Omraader, som
overfladisk spejler sig i Politik og Literatur.
Denne kyniske Idealist er overbevist om, at vil Europa
ud af det økonomiske og aandelige Virvar, hvori en
hensynsløs Frikonkurrence og planløs Produktion har hensat
det, kan dets Mænd ikke lægge Hænderne i Skødet og
vente, at en brutal Klassekamp eller vage politiske Teorier
skal bringe det videre. Ligesaalidt soin Tekniken er
Klassekampen et Middel til at skabe et nyt Samfund. Det kan
kun frembringes af en »Creative conspiracy« af
videnskabelige Arbejdere, dygtige Teknikere, driftige Industriledere
og Forretningsfolk og intelligente Bladmænd, den Gruppe
af Hjerner og Hænder, som altid har arbejdet, som be-
H. O. Wells
Tegning afW. Rothenstein
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
