Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLUF
t^ONIVt^
HOLBERGSGADE 6
m
KØKKENUDSTYR
GLASPORCELÆN
• EKSPEDITION FRA
VORT SPECIELLE
MØNSTERKØKKEN
TELF. C. 8750
V. WINKEL & MAGNUSSEN
KUNSTHANDEL
HØJBROPLADS 7 4 TELEF. 9602 (S, 5168
ANTIKVARIAT - KUNSTAUKTIONER
S EPA RAT UDSTILLINGER
KØB OG SALG AF MALERIER HAANDTEGNINGER OG KOBBERSTIK
KRITIKKEN OG KUNSTEN
Forfatteren og Kritikeren Jørgen Bukdahl, der i Fremtiden er knyttet til Samleren som B ogen’s faste
Anmelder af dansk Skønlitteratur, indleder denne Gang med nogle Betragtninger over Kritikken og Kunsten
I.
KRITIKKENS Begreb er i Aarenes Løb blevet
overgroet af Misforstaaelser. Man har vævet Kritikken
sammen med baade Anmelderi og Litteraturhistorie. Og
dog har Kritikken intet pricipielt med Litteraturen at gøre.
Dens Gerning har man nærmest anset som en Slags
parasitisk Beskæftigelse for mislykkede Genier, eller man har
hæftet sig ved den som en Intelligensfunktion for
Sporhundebegavelser, Motivforskere, Filologer, altsaa nærmest
et Haandværk, der kan læres, ikke en Aandsvirksomhed.
der kræver en personlig Indsats.
Nu er der først dette at sige, at Kritikken er den mest
umetodiske af alle Kunstarter, maaske den mest suveræne.
Den adskiller sig fra de andre Kunstarter ved dens
Grundpræg af Indirekthed. Mens et Kunstværk taler direkte til
os, taler Kritikken indirekte gennem sin Analyse af
Kunstværket. Motiverne hertil kan være mange. Kritikkens
Suverænitet ligger i Valgfriheden. Spørgsmaalet er ikke om
Kunstværket er godt eller daarligt, Spørgsmaalet er ikke
om dets Art, ja, det er slet ikke givet, at Kritikkens
Genstand er et Kunstværk overhovedet. Den er ingenlunde
bundet til Kunsten, alle Livsfunktioner kan være dens Emne,
alle Ting. Det den kræver, er blot en Genstand som
associativ Faktor, den er Prismet, der opløser og bryder
Straalerne; hvilke, det er ligegyldigt, den kræver blot Lyset.
Dette understreger Kritikkens subjektive Væsen. I sit Valg
af Motiv, i sin Dom og i sin Analyse er den subjektiv. En
objektiv Kritik er ingen Kritik, men blot Udtryk for den
populære Gennemsnitsmening. Livet er gaaet af Kritikken
i samme Øjeblik, den mangler personlig Resonans hos
Kritikeren.
Objektivitet er for Anmeldere enten ved den periodiske
Presse eller i det større Format ved den periodiske
Litteratur (man kalder dem ogsaa Litteraturhistorikere). Jo mere
personlig en Litteraturhistorie er, jo værre. Dette gør jo
ingenlunde Anmelderens eller Litteraturhistorikerens
Gerning ringere eller mindre betydningsfuld end Kritikerens.
Den er blot af en anden Art. At finde frem til den
populære Gennemsnitsmening er ogsaa en Slags Kunst. At
forklare en Bog, saa baade Forfatter og Læsere bliver
berigede uden at forstyrres af Anmelderens Indgriben, det skal
der det sjældne Geni til. Jeg mener af den Grund, at f.
Eks. Prof. Brix er en meget fin Litteraturhistoriker, men
en meget daarlig Kritiker og idelig falder ud af Rollen,
hver Gang, han optræder som saadan. Prof. Vilh.
Andersen er et mærkeligt Særtilfælde, undertiden kan hans
kritiske Evne indgaa en Forbindelse med hans filologiske og
litteraturhistoriske og frembringe sublime og geniale Ting,
f. Eks. i det store Værk »Tider og Typer« eller hans Bo’g
in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
