Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN KGL. KJØBENHAVNSKE PORCELÆNSFABRIK
OG DENS RETNINGSLINIER
Vor Medarbejder, Dr. Axel Heine, der tidligere indgaaende har beskæftiget sig med Udlandets
Keramik, gør denne Gang vort hjemlige, kgl. kjøbenhavnske Porcelæn til Genstand for sin Artikel.
N
AAR jeg her skal kvittere for en ærefuld
Anmodning fra Samlerens Redaktion om at
meddele nogle Betragtninger over den kgl.
Porcelænsfabriks Frembringelser, sker det under
Indtrykket af en vis national
Stolthedsfølelse ved det
høje Standpunkt
Porcelæns-kunsten indtager
herhjemme. Kom vi end sent med i
Kapløbet — først et godt
halvt Aarhundrede efter at
»Meissen« havde anlagt sin
første Fabrik for evropæisk
Porcelæn -—- maa det til
Gengæld siges, at den
danske Porcelænsindustri nu,
ca. 150 Aar efter sin
Opstaaen, indtager et
kunstnerisk Førerskab paa dette
keramiske Omraade. Skønt
opstaaet og udviklet paa
Basis af det 18. Aarh.s
almindelige Begreber og
Smag for Porcelænets
Dekorering, maa det
understreges, at det
kjøbenhavnske Porcelæn altid frembød
en national Karakter som
Udtryk for sin
Porcelæns-kunst, en vis Finfølelse
overfor de Karaktertræk,
som stod dansk Kunst
nærmest. Dette bevirkede, at
selv de fra Meissen,
Fiirsten-berg og Berlin i det 18.
Aarh. indkaldte
Porcelæns-kunstnere blev Medstiftere
af en »dansk«
Porcelæns-kunst, hvis enkelte
Frembringelser er let kendelige
blandt det evropæiske
Markeds samtidige Produkter.
Og medens
Porcelænskun-sten rundt om i Evropa viste
en afgjort Stagnation, for
ikke at sige Tilbagegang fra
Slutningen af det 18de til
langt over Midten af det 19.
Aarh., kunde man i
Kjøbenhavn glæde sig over en vis
harmonisk Udvikling, en
stadig Videreudnyttelse af
Materialets og Udsmykningens
Muligheder. Gennem det i
Jais Nielsen: .Pottemageren" (Stenløj)
Dekoreringen rigt varierede »Miiller’ske Stel«, der
fremtraadte som en Oversigt over, hvad Fabriken gennem sine
samtlige Kunstnere formaaede at fremstille paa dette
Tidspunkt (omkr. 1785), og gennem det berømte
»Flora-Danica-Stel«, som omkr.
Aarhundredskiftet betegnede
Tyngdepunktet i den
kjøbenhavnske Porcelænskunst,
naaede man frem til Gustav
Hetsch’ arkitektoniske
Arbejder (se »Samleren«s
Martshæfte 1927), som
Fabriken nu, efter at de
mærkværdigvis nok i
mange Aar har staaet
fuldstændig i Skygge, har taget op i
fornyet Erkendelse af den
høje Kultur og udprægede
Materialsans, der laa til
Grund for hans af
»Klassicismen« skabte Vaser og
Stel. Det vilde have været
ganske utænkeligt om den
Stilstand eller Dekadence,
som indtraadte i alle de
evropæiske Porcelænsfabri-kers kunstneriske
Produktionsevne i det 19. Aarh.,
skulde være gaaet vor
hjemlige Porcelænsindustri
Ram forbi. Det 18. Aarh.’s,
særlig Rokokotidens,
Udslag og Luner, var nu én
Gang i saa nøje Samklang
med Porcelænets Natur, lod
sig saa naturligt afspejle i
dette plastiske Materiale
saavel gennem Formgivning
som Dekorering, at man i
denne Periode naaede et
Højdepunkt i
Porcelæns-kunsten, som den strænge
»Empire« ikke formaaede
at fremtrylle. Saaledes fik
efterhaanden den
herhjemme bibeholdte Dekorering
med polykrome Blomster,
som gennem
Nürnberger-rnaleren Johann Christoff
Bayer’s Arbejder fandt et
saa skønt nationalt Udtryk,
et Anstrøg af Stivhed og
Tørhed, en kedelig
Farvedisharmoni, som for en Tid
7 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
