Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARL JENSEN
Maleren Nicolaus Lützhöft bringer her paa Samlerens Opfordring en
indgaaende Omtale og Vurdering af den gamle Maler Karl Jensen og hans Kunst.
MALERE af Karl jensens Type tilhører snart
en svunden Tid. Man har Lov at sige
»desværre«. Thi der er noget meget tiltalende i,
L at Kunstens Udøvere fører en stilfærdig
Tilværelse og holder deres Person ude fra Offentligheden,
skyr Reklame og Kunstpolitik og nøjes med at lade deres
Værker tale for sig.
Adskillige af vore bedste afdøde Malere var af den Type.
Saadan var Hans Smidth og Theodor Philipsen, i
Grunden ogsaa Vilhelm Hammershøi, skønt der straks vaktes
Røre om hans Navn. Mellem nulevende hører Kunstnere
som L. A. Ring og Niels Skovgaard til disse »Stille i
Landet«.
Men den mest stilfærdige og tilbageholdne af alle var
og er Karl jensen.
Karakteristisk som det er for de ædleste og ærligste, at
de opfatter deres eget Arbejde i Kunsten ydmygt som en
ringe Tjenergerning i Templet, maa det dog indrømmes,
at hvis en Kunstner af mere smart og selvbevidst Type
vilde forsvare sit Standpunkt, kunde han med en vis Ret
pege paa Karl Jensen som et advarende Eksempel paa for
vidt dreven Undervurdering af sig selv.
Man tør ikke benægte, at Karl Jensens uovervindelige
Beskedenhed har virket hæmmende paa hans egentlige
Kunstnergerning.
Ganske givet er det, at havde han haft en større Ballast
af Selvtillid og en rimeligere Forstaaelse af sine
Frembringelsers Værd, vilde hans Position udadtil være
blevet en anden. Hans Navn var trængt tidligere og
anderledes eftertrykkeligt igennem. Dette betyder ganske vist
ikke stort for den endelige Vurdering af hans Kunst.
Men Omfanget af hans Produktion kunde ogsaa let være
steget til det dobbelte, og det betyder naturligvis mere.
Det er i hvert Fald beklageligt, at han i sine bedste Aar
fandt sig nødsaget til at anvende saa megen Tid paa al
Slags Lejlighedsarbejde, som han i Grunden var meget
for god til, og heller ikke havde haft nødig.
Man kan nemlig ikke med Rette paastaa, at Karl
Jensen og hans Kunst har savnet Paaskønnelse. Hans
Kammerater paa Akademiet viste ham tidlig Forstaaelse, og
netop Kammeraternes Anerkendelse plejer at være en
mægtig moralsk Afstiver for enhver Ung, som ikke er rustet
med alt for stor Tro paa sig selv. Og senere var det jo
faktisk saadan, at han solgte næsten ethvert Billede, han
malede, og hans Købere var som oftest Folk med kræsen
Smag. Men Karl Jensen, der aldrig var synderlig sangvinsk,
har ikke kunnet eller villet se, hvad dette betyder, og endnu
efter at han forlængst var repræsenteret i vore offentlige
og fineste private Samlinger, paatog han sig dog den Slags
Bestillinger, som for en Maler af hans Rang nærmest var
Tidsspilde og praktisk talt pekuniært Tab.
En vis Forsagthed eller overdreven Forsigtighed er et
Karaktertræk hos ham; og dette i Forbindelse med
ugunstige ydre Kaar og de Forsørgerpligter, som han, skønt
han aldrig selv stiftede Familie, paalagde sig overfor nære
Slægtninge, drev ham til at foretrække Arbejder, som gav
sikker, om end knappe Indtægter, frem for at løbe den
Risiko at male Billeder, som han ikke paa Forhaand havde
absolut Garanti for at kunne afhænde.
Han satte al Tid en Ære i at leve af, hvad han selv
tjente ved sit Arbejde. Hverken som ung eller senere søgte
han Akademiets Legater eller andre lignende
Indtægtskilder. Karl Jensen har heller aldrig lukreret af de
Rejsestipendier, andre og ofte nok ringere Kunstnere har nydt godt
af. Han har ærlig og redelig selv bekostet sine
Studieophold i Italien, Paris, og hvor han ellers har søgt hen i
Udlandet. Fra først af var det vel hans Beskedenhed og
Finfølelse, der afholdt ham fra at optræde som Ansøger.
Han vilde ikke staa i Vejen for andre, muligvis mere
Berettigede. Senere lededes han snarere af en vis Stolthed.
Han vilde ikke gøre Knæfald for Magthaverne. Som yngre
var han udpræget Demokrat og Frihedsmand, altid paa de
Tilsidesattes og Forurettedes Parti. Han holdt, betegnende
nok, Socialdemokraten og Flensborg Avis.
145
Landskab fra Vandværket ved Søndersø. Forarbejde til dek. Billede paa Raadhuset. Tilh. Grosserer Adolf Holm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
