Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVE STIK
ii
DEN oprindelige Mening med
Farve-stikket var at fremskaffe Billeder
ad mekanisk Vej, der kunde erstatte
Malerier og købes billigt af Folk, der ikke
havde Raad til at anskaffe sig rigtige
Malerier. At Nutiden med fuld Ret betragter
Farvestikket som en selvstændig Kunstart,
har Pionererne ikke tænkt sig Muligheden
af. Først langt hen i det attende
Aarhundrede betragtede Kunstnerne selv deres
Stik som andet end Genfremstilling af
Malerier.
Der er lang Vej frem fra
Clairobscur-stikkene til de skønne engelske og franske
Farvestik i det attende Aarhundrede.
Mange Kunstnere forsøgte paa mange
mærkelige Maader, som er et helt Studium for
sig. Nogle af de særlig ihærdige har hver
for sig for en Tid haft Ord for at være
den rette Opfinder af Farvestikket.
Deriblandt er Rembrandts Lærer, Lastmann,
Hercules Seghers fra Nymwegen, Johannes
Teyler fra samme By, og Le Blon fra
Frankfurt a. M. Den sidste anerkendes nu
for den egentlige Opfinder.
Hercules Seghers (1589—1659) var en
ypperlig om end noget manieret Raderer.
De farvelagte Stik, der findes af ham, er
ikke fremstillede ad mekanisk Vej. Han
lagde Farve paa sine raderede
Kobberplader, gned den atter af, saa den kun sad
tilbage i de fordybede, raderede Linier og
tog saa Aftryk, hvortil han tit brugte
farvet Papir eller Lærred, og ved yderligere
at haandmale selve Billedet, fik han flere
Farver frem. Men Pladen maatte farves
paany for hvert Aftryk, og dertil behøves
en Kunstners Arbejde — det er ikke
noget, der kan overlades til en Trykker.
Rembrandt kendte Seghers og har vel sat
Pris paa hans Arbejder, eller ogsaa har
han villet støtte den af Uheld og
Fattigdom forfulgte Maler, for han havde ikke
mindre end seks Malerier af ham i sin
Samling. Ganske kuriøst er det, at en af
Rembrandts Raderinger — den »store« Flugten
til Ægypten — med Undtagelse af noget
ved Træerne til højre og selve Figurerne,
er helt og holdent Seghers Arbejde. Det
fremgaar ganske tydeligt af de mange
smaa, krumme Linier, som er
karakteristiske for Seghers.
Med noget større Ret kunde Johannes
Teyler kaldes for Opfinder af en Art
Far-Vestik. Hans Stik var .Liniestik, og han
gjorde som Seghers: satte Farver paa
Pladen for hvert Aftryk, men han gjorde, saa
vidt man kan se, ikke saa meget ved
Billedet ud over, hvad det modtog ved
Trykningen. Om baade hans og Seghers Stik
gælder det, at de saa godt som aldrig
kommer paa Markedet, Teylers i hvert Fald
aldrig, for han har saa vidt vides, kun
efterladt sig en Bog med Stik, som er i British
Museum. Den kaldes kort og godt
Teylers. Den indeholder godt og vel hundrede
Farvestik, dels af Teyler selv, dels af an-
dre, som for Eksempel Wenzel Hollar.
Teyler har rimeligvis ment, at den skulde være
Indledningen til et større Værk, som aldrig
er bleven færdigt, for han har nok saa
højtideligt kaldt den »Opus
Typochromati-cum«. Bogen er et absolut Unicum, og den
indeholder Portræter, Landskaber,
Blomster, Fugle. Navnlig de sidste er særdeles
Gautier D’Agoty: Marie Antoinette
godt udførte; der findes blandt andet en
meget smuk Hane i naturlig Størrelse.
Det fik ingen ret Art med Farvestik, før
man fandt paa at forbinde det med
Sortkunsten, paa et senere Tidspunkt med
Aquatinten og Punkterstikket, samt, for de
to første Stikarters Vedkommende, følge
den Vej, Clairobscurstikket havde vist,
nemlig at bruge mere end en Plade til
hvert Billede. Den første, der her fandt en
Løsning, var Jacob Christoph Le Blon, født
1667 i Frankfurt af franske Forældre.
Hercules Seghers: Landskab
Hans Familie havde bestemt ham til
Handelen, men Drengen hverken vilde eller
kunde finde sig i den Ordning. Han
tegnede og malede tidlig og silde i Stedet for
at passe sine Pligter, og en skønne Dag
rømmede han bort fra den fædrene
Myndighed og turede rundt mange Steder i
Europa. Først, da han tilsidst havnede i
London, fandt han Folk, der vilde
interessere sig for hans Eksperimenter med
Farvestikket. Den store Newtons Farvelære
om de tre primære Farver var endnu da
helt ny, og Le Blon gik ved sine Forsøg
ud fra hans Teori. Han behandlede en
Kobberplade til hver Farve: den første til
den blaa, den anden til den gule og den
tredie til den røde Farve. Senere tog han
en fjerde Plade i Brug til Omrids og
Skygger i sort.
Et Selskab dannedes i London til at
arbejde for Opfindelsen. Mange Penge blev
sat deri, og Le Blon skulde selv være
Leder. Der blev udført Billeder for mange
tusind Pund Sterling. Hvor alle de Stik er
bleven af, er ikke godt at vide. Der
solgtes i Følge Regnskaberne kun for 600
Pund. Derfor mener man, at der den Dag
i Dag godt kan findes uopdagede Le
Blon-stik omkring i engelske Hjem, for de blev
af og til smurt over med et godt tykt Lag
Fernis og udgivne for Oliemalerier.
Le Blons Stik er uhyre sjældne. Hans
bedste er uden Tvivl Portrætet af Kong
Georg I af England. Det er meget smukt
i Farverne og ikke saa stort som de
andre Portræter, man kender af ham. Det var
fremme i London i 1921 og kostede da 60
Pund Sterling. Hans andre Portræter er
gode og levende, hvad selve Tegningen
angaar, men Farverne er tit slet ikke heldige.
Den blaa eller røde Farve dominerer ofte
alt for meget, og den røde kan tit minde
ubehageligt om Hindbærsaft. Hans
anatomiske Stik er gode og klare.
Det gik ikke ret godt med Selskabet.
Efter kort Tids Forløb maatte det holde
op og de interesserede led store Tab. Der
lavedes nogle Tapeter, men heller ikke
dette gik, og Le Blon maatte fortrække fra
England dybt i Gæld. Han fandt Tilflugt
i Paris, hvor Ludvig XV tilstod ham et
kongeligt Privilegium. Fra denne Tid
stammer et stort Stik af Kongen, holdt
overvejende i blaa Farver. Le Blon lærte
Kunsten fra sig til Familien Gautier D’Agoty
og til. Lasinio. En af de seks D’Agotyer
tilegnede sig senere ganske frejdigt Æren
for Le Blons Opfindelse.
Men det trefarvede Sortekunststik havde
ingen Fremtid for sig. De senere franske
Kobberstikkere arbejdede mest med
Aquatinten og med adskillige flere Plader end
Pionererne, og i England opnaaedes
navnlig smukke Resultater ved Anvendelse af
Punktermaneren og en enkelt
Kobberplade.
/. K. H.
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
