Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og giver Genskær i Stuen,
alt er fuldkomment,
Behandlingen frisk og bred; det
hørte til de Billeder, som
fængslede stærkt paa
Kunstforeningens store
Ring-Udstilling i 1924. Naturligvis
er det dog kun en
Ubetydelighed i Sammenligning med
det store og ypperlige
»Samtale i Landsbygaden«. Som
Billedet af Tiggerbørnene,
hvis Løfter det indfrier,
viser det Vejen udenfor en
Bondegaard i Rings Fødeby
paa en graa Vinterdag. Paa
Vejen møder en
Hønsekræmmer en Kone og
hendes Dreng. Ingen Lovord er
for stærke for den
vidunderlige Karakteristik af disse
Figurer, især Drengen og
Konen. Farverne i Konens
Dragt har en udsøgt Finhed,
Behandlingen er let og
smuk. Et saadant Billede vil
i al Fremtid tjene sin Maler
til Ære, det burde hænge
paa Kunstmuseet, hvor Ring
er altfor tilfældigt
repræsenteret. Mellem hans mange Billeder af sjællandsk
Landalmue er dette maaske det betydeligste, men da det kom
frem, skrev en Hovedstadsavis: »Igen viser Ring sig som
Hæslighedens Apostel.«
Samme Aar malede han ikke faa smukke Landskaber.
I sine Landskaber var han lige saa selvstændig og
ejendommelig som i sine Figurbilleder. Hovedstadens
Mennesker og Malere beundrer i Regelen Naturen højst, hvor den
udfolder sin
frodigste Fylde eller største
Pragt. Netop da har
den ikke haft
synderlig Tiltrækning for
Ring som Maler. Som
saadan foretrækker
han dens
Hverdags-fysiognomi. Det var
ham kært fra hans
tidligste Aar. Næppe
nogen anden vilde
have standset foran
et Par beskedne,
blomstersmykkede
Grave foran
Kirke-gaardsmuren i Vejle
og ment, at det kunde
være et Motiv for et
Maleri. Eller paa
samme Maade haye
forelsket sig i en
Husmandsfolk klistrer Papirsposer. 1887
Gangsti gennem en
Rugmark, Udsigten mod et
Bondehus i Sne, en Stump jævn
Natur i Regn eller Taage.
Sommeren er mindre
tiltrækkende for Rings
Land-skabskunst end Vinteren,
Efteraaret og det tidlige
Foraar.
Dettes klare, kølige Luft
er med stor Finhed gengivet
i et 1887 malet Billede, hvor
Vejen med Skrænter foran
en Pløjemark gennem en
Stump Pileallé fører til hans
Fødeby. En Bondedreng,
der gik paa Vejen og saa
mod Bøndergaardene meel
deres hvide, solbelyste
Gavle, udslettedes efter
Anmodning af en Kunsthandler,
men er senere genopstaaet.
Samme kølige
Foraarsfrisk-hed har det følgende Aars,
den Hirschsprungske
Samling tilhørende Billede med
Mogenstrups hvide Kirke,
der rejser sig over Mosen
med dens skinnende blaa
Tørvegrave; et snurrigt Par
kommer fra Kirke, Manden i Stadstøjet, Konen i fransk
Sjal med et hvidt Tørklæde om Salmebogen. Nær
Mogenstrup Kro fandt Ring en Rigdom af Motiver for gode
Landskaber, et af de fineste er Efteraarsbilledet fra 1888 med
de afbladede Rønnetræer. En Del af Sommeren havde han
tilbragt i Jylland. Vandringen over Heden forekom ham at
føre ham til et Eventyrland. Skønt Vejret var elendigt, slog
han sig for en Tid ned hos Sognefogeden i Bryrup-Vin-
ding. Det anseligste
af hans Billeder
derfra viser Udsigten fra
en Lyngbakke mod
store Sletter, i
Baggrunden ses over en
Sø Grædstrup Kirke.
Et godt Billede, dog
uden den stærke
Stemning, der havde
betaget ham paa
dette Sted, da han saa
det under en Luft,
med enkelte lyse
Skyer forneden under
blytunge mørke over
Resten af Himlen.
Det hed sig, at
Rings Haand var
kejtet. I Virkeligheden
har Behandlingen i
Flertallet af hans
168
I Host. 1885
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
