Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
jævnligt sammen med Landsmænd og Kunstnere, men
stedse ny Indtryk forjog de gamle; Rejsen var
anstrengende, Ring udmattedes, trængte til atter at komme hjem
og faa Ro.
Hvilen fandt han hos sine Venner, Wildes, i Hornbæk.
Han tog her en ny Egn i Besiddelse. Derefter tog han ned
til sin gamle. I Mogenstrup har han i 1889 foruden mange
smukke Landskaber malet mange gode Billeder med
Figurer, de fleste fra
Husmandshjem,—
et af dem solgtes
nylig paa
Auktionen efter August
M. Salomon,
—-dog ogsaa flere
fra selve Kroen,
derimellem det,
hvor Kommisen
bag Disken ryger
paa sin Cigar. I
Slutningen af
Aaret tog han til sin
Fødeby og malede
det smukke
Brystbillede af sin
Moder.
Udenlandsrejsen
har ikke afsat det
mindste Spor i
hans Kunst. Hans
Oprindelighed var
for dyb og stærk
til, at han nogen
Sinde i sit lange
Kunstnerliv har
følt sig fristet til
at skifte Maal og
Midler. Han er
vedblevet at være
den samme. Højst
er hans Haand
med Aarene blevet
lettere og
dygtigere. Det skyldes
kun indvunden Erfarenhed, ikke nogen ydre Paavirkning.
Der er en ualmindelig Dygtighed i de i 1890 i Næstved
malede Smaabilleder, hvor han har fremstillet en Drejer ved
sin Drejebænk og Landskabsmaler Rudolf Bertelsen ved
sit Skrivebord. Paa Billedet af Pottemageren minder en
stor Krukke paa Bordet om, at Thorvald Bindesbøll
dengang arbejdede hos Herman A. Kähler. Bindesbøll var
Rings gode Ven, og Ring har selv forsøgt sig i
Pottema-geriet uden paa dette Omraade at frembringe noget
betydeligt.
Hans mærkeligste Maleri fra 1890 kostede ham ikke
ringe Slid og Besvær. Det var ogsaa et Friluftsbillede med
en rigere Komposition og flere Figurer end noget af de
tidligere. Emnet var en Erindring fra hans Barndom. Paa
Vejen gennem hans Fødeby staar en Flok Drenge og morer
sig over en fuld Mand, der standser sin usikre Gang for
Købmanasboden i Mogenstrup. 1889
at besvare deres Tilraab. Billedet begyndtes i Februar,
Drengene blev skitserede, men atter udskrabede, kun en
enkelt blev fuldført. Vejret var for hundekoldt til at Arbejdet
kunde fortsættes. Men November kom med det Vejr, der
efter Rings Skøn var herligst, thi alt stod graat i graat.
Han arbejdede ivrigt for at faa Billedet færdigt. Selv
syntes han, at han i det fremfor i noget af de ældre havde
naaet, hvad han havde villet. Skønt Drengene er lystige,
virker Billedet
ikke muntert.
Snarere tværtimod.
Men det er
vidunderligt karaktertro, saa sandt, saa
sandt. Et saadant
Optrin er paa en
trist Dag en
virkelig Oplevelse for
Landsbyens
Drenge, der ikke er
forvænte med
Fornøjelser. De morer
sig over Jeppe, som
vi andre kun ser
paa Teatret, og
udtrykker deres
Glæde derover uden
at miste deres
Sindsligevægt og
blive nærgaaende
mod den fulde
Mand. Det har den
samme
Fortryllelse, som udmærker
mange andre af
Rings Billeder. De
forestiller ikke
Landet, de er det,
saaledes ser der
ud, og vi føler det,
som om vi med
vore egne Øjne
var Vidne til det,
han viser os. Ring
ligner ingen anden Maler. Og dog er der i et saadant
Billede noget, — ikke i Motivet, heller ikke i Formen, men i
Opfattelsen, ■— der kan føre Tanken til en ældre
Folke-livsmaler, den største. Han levede for godt og vel 300 Aar
siden, og Ring kendte endnu ikke hans Værker. Det er
Pieter Bruegel, kaldet Bonde-Bruegel. Det Blik, med
hvilket han i det 16de Aarhundrede saa paa den flamske
Landalmue, var lige saa skarpt og fint som det, Ring har vendt
mod den danske, Skildringen havde samme Alvor og Kraft,
samme strenge Sandhedskærlighed. Og begge saa de med
samme forstaaende Deltagelse paa det Liv og de
Mennesker, de fremstillede for os.
De samme Egenskaber viser et Billede, han 1891 malede
i Lille Næstved med et yderst simpelt Motiv. Fulgt af en
lille Pige med store Fletninger henvender en Kone med et
Barn paa Armen sig til en Dreng, der sidder paa Trappe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
