Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med en gul, henimod Billedets Midte ses Forsiden at et
gult Hus med et rødt Tegltag. Den milde Farve i dette
Tag og alle Billedets bløde, graalige Toner har en
Finhed, saa det trods sit tilsyneladende saa fattige Motiv
mellem hans mange gode Landskaber hører til de skønneste.
Men han
forstod dog ogsaa
at behandle [-Landskabsmotiver,-]
{+Landskabsmoti-
ver,+} der ogsaa for
andre Øjne end
hans kunde
synes indtagende.
Der er f. Eks.
fra 1893
Vinterbilledet, hvor
Susaaen nær
Herlufsholm
mellem sine
snedækte Bredder
afspejler
Træernes mørke
Stammer og Kroner.
Eller
Sommerbilledet fra
Ladbyegnen, hvor paa
en Augustdag Kornet sættes i Hov, og en halvvoksen
Pige kommer slæbende med et Par Neg, i
Baggrunden hæver høje Træer sig over Længerne af en stor
Gaard.
Ring havde allerede foruden »I Høst« malet
adskillige meget store Billeder af noget ulige Værdi med
Fremstillinger af Arbejdere — Drænrørsgravere,
Akssamlere, Roeoptagere,
en Høstpige,
Arbejdere ved
Vandledningen ved
Søndersø. Da han i
September 1892 tog til
Ladby, var det hans
Hensigt at male et
meget stort Billede
af en
Teglværksarbejder. Dette har han
endnu i 1927 faaet
Lov til at beholde.
Det er maaske
rigelig stort for sit
Emne; men
alligevel et godt og
betydeligt Maleri;
Solskinnet og den
klare Skygge er
gengivne med stor
Naturtroskab og
ualmindelig Finhed. Da Ring efter at være hjemvendt fra sit
første Ophold i Italien malede den Hirschsprungske
Samlings store, velkendte og alment skattede Billede
»Foraar« — der senere vil blive omtalt — spurgte han Thorvald
Bindesbøll, om det eller Maleriet med Teglværksarbejde-
ren var det bedste. Bindesbøll svarede undvigende: »Det
bliver et Spørgsmaal!« Men Bindesbøll havde Ret.
IV.
Rings anden Udenlandsfærd fik en fra hans første
afvigende Karakter. Den første
havde været kort
og ikke givet
ham Lejlighed til
synderlig
Fordybelse i en ham
fremmed Verden
end sige Tid og
Ro til at arbejde.
Det gjorde
derimod hans lange
Ophold i
Italien, hvor hans
Evner viste sig
fra ny Sider.
Blandt andet
forstod han at
male højst
fortrinlige Kopier
efter nogle af de
ham kæreste Malerier i Billedgallerierne. I Neapel malede
han i Januar 1894 med stor Nænsomhed og Troskab sin
Kopi efter Bonde-Bruegels gribende Billede af den lange
Række Blinde, der ledes af en Blind og styrter i Graven.
Ja, det var en Vismand, en Menneskekender og en
vidunderlig Karakterskildrer. Hver Aften var Ring sammen med
Landsmænd, saaledes som han allerede havde været i den
Tid, han havde
opholdt sig i Siena og
i de 8 Dage, han
havde været i Rom.
Ole Pedersen var i
Slutningen af Aaret
kommen til Neapel
og foreslog ham at
tage med til
Sicilien. Dertil havde
han god Lyst, men
maatte dog først
have Kopien færdig;
han havde set
Fotografier efter de
indtørrede, delvis
afpillede og med
deres mange
Skelethoveder, uhyggelige
Rester af længst
afdøde Munke i
Kap-puciner-Klosteret i
Palermo. De prækede paa deres Vis en fuldt saa bitter
alvorlig Lære som Bruegels Billede. Dem ønskede han
at male.
Tre af dem har han tro gengivet i det Billede, han har
skænket Kunstmuseet. Han syntes godt om Palermo, ma-
172
Bakker ved Næstved. 1890
Høstscene fra Ladbyegnen. 1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
