Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maleren i Landsbyen. Vinter. 1897
staaende for at se efter sin Moder, der vender hjem med
Drengene. Den tidligere Lade blev omdannet til Rings
Atelier. Hans Hustru fik et Rum til at dyrke sine kære
Blomster og Planter. Under hendes kyndige Røgt blev
Haven, der skilte det lavtliggende Hus fra Roskilde
Landevej, en fortryllende Idyl.
Men Omegnen er ikke absolut idyllisk. Denne flade,
skovløse Egn har intet Ry for Skønhed. Det er ingen
Velvilje for et Menneske, der udtrykkes gennem et Mundhelds
Ønske om at se ham »rejse til Hedehusene«. Alligevel var
Ring bleven tillokket af, ja begejstret for dette Sted, fordi
det var Landet, det rigtige Land med alt, hvad han satte
Pris paa som Maler, store Marker med Bøndergaarde,
gamle Huse om Landsbyens Gadekær, selv en Mølle ved
Landevejen. Desuden — hvad der ikke var mindst
vigtigt, — Mennesker af den Art, han kendte og forstod.
Frodigheden savnede han ikke. Et stort Billede, han i
Frederiksværk havde malet med Mennesker ved
sommergrønne Træer, havde han kasseret som mislykket. Om
Sommeren malede han helst Markerne med deres Korn eller
deres Blomster. Oftere gengav han Foraaret og Efteraaret,
men som oftest har han i Baldersbrønde gengivet Vinteren
med dens Sne og dens Taage. Hans Opfattelse af
Motiverne var stedse lige ejendommelig personlig, hans
Gengivelse af Naturen lige tro og fri. Hans Behandling havde
aldrig stræbt efter at imponere ved Flothed, Penselen blev
med Aarene maaske en Smule mere spids, Farverne
undertiden klarere eller stærkere, Sandheden var ham lige
dyrebar. ’ \
Han fik anskaffet sig en af de fra alle Markeder
velkendte store Vogne, hvori han med hele sin Familie kunde
rejse ud paa Sommertogter, oftest til Næstved og til Enø,
hvor han havde et Sommerhus. Men Flertallet af sine
Emner fandt han dog nu i Baldersbrønde og dens nære
Omegn. Fra 1904 er Kunstmuseets Billede af den gamle Kone,
der sidder sørgmodig paa Kirkegaarden i Fløng nær det
store, sorte Gravkors. Det afløste en Tid Carl Blochs
Billede af Christian den Anden som Favorit blandt
Kommuneskolernes Børn, naar disse engang om Aaret skulde skrive
en Stil om et af Museets Malerier. Fra samme Aar er
Billedet med Spillemanden, hvis Lirekasse tillokker
Landsbybørnene, især Pigerne. Fra 1910 er det store Maleri af
Sædemanden. I et Hjem med mange Billeder af Ring
hænger det som Modstykke til »I Høst«. Har dette end et
ubestrideligt Fortrin i sin Holdning og sine faste, kraftige
Linier, klarer Sædemanden sig godt i dets Naboskab. Billedets
Farvetoner er bløde og smukke, Muldjorden og alt andet
fortræffeligt malet.
Samme Sted findes andre af Rings bedste Billeder fra
Aarene i Baldersbrønde. Et af de sidste er et stort, 1914
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
