- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
2

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

Men en erindring eller en viljesanstrengelse formaar atter at
bringe clenne substans til at vibrere og afgive levninger af sin
erhvervede kundskab — mere eller mindre klare, alt eftersom
selve substansen var af god kvalitet eller den oprindelige piskning
var mere eller mindre grundig.

Senere lien tager selve livet andre partier af kjernen under
piskning, og efterlivert som vi udvikles, henlægges klat efter klat
af det bearbeidede hjernestof til brug for vor vilje, til hvilesteder
for vor erindring, og til tumleplads for vore drømmes fantastiske
lege.

Hver enkelt dags lijernearbeide er en art piskning, om end
et hverdagsmenneskes dagverk med hovedet ikke svarer meget til
denne betegnelse. Derfor drømmer hellerikke normale og
ensformigt arbeidende mennesker meget, og deres drømme flyder
vagt henover de forskjellige partier af substansen med en
vilkaarlighed, som synes at umuliggjøre enhver theori.

Men anderledes blir det, hvor et bestemt arbeide liar udfyldt
dagen, og især hvor en intens piskning af en liden del hjerne
har fundet sted.

Lad os vende tilbage til manden, som havde mistet sin kone.

Den nye del af hans hjerne, som blev taget i brug ved
hustruens død — eller 0111 man heller vil tænke det saaledes:
den del af hjernen, som nu blev ompisket fra at liave indeholdt
hans lykkelige besiddelse af hustruen til for fremtiden at bevare
sorgen og savnet af hende, den blev i de første bitre dage saa
grmidigen udarbeidet, at saa snart søvnen tog magten, faldt den
sammen i den hvile, som anstrengelsen normalt fordrer og
medfører.

Men hele den øvrige del af hjernen havde i de sanmie dage
ligget brak, og det tilogmed: den havde ikke ligget brak saaledes
som under et tankeløst hverdagsarbeide. Men hjernen havde
netop udfoldet en overordentlig energisk virksomhed paa et enkelt
punkt, og derved var liele systemet bragt mere ilive. Og nu gik
dagens almindelige indtryk mere end nogensinde upaaagtede
gjennem mandens hoved, streifede tankeløst og uden energi de mange
punkter i hans bevidsthed, som lian til dagens arbeide og
begivenheder havde brag for.

Nu er det, jeg forklarer mig hans urimelige drømme paa
følgende maade:

Den del af hjernen, som dagens tankeliv fuldt ud. liar
bearbeidet, vil i træthed synke sammen, — afkjøles i søvnen og ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free