Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - I. Historisk udsigt indtil Parnells tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
sammensmeltningen af den engelske og den irske
lovgivningsmagt og at etablere den sidste som en fuldstændig magt med
sæde i Dublin. Det er denne kamp, som for nærværende gaar
under benævnelsen home-rule. Tidligere har den havt andre
navne, eller den har intet navn havt.
Ikke mere end to aar efterat den nævnte inkorporationsakt
var kommen istand, allerede i 1803, kom det til udbrud i de irske
rækker lige over for det engelske regimente. Der dannede sig
et komplot af irske kraftpatrioter. Et ungt brushoved, Robert
Emmet, stillede sig i spidsen for irerne. Det kom til oprør, som
dog blev kvalt i fødselen, og Robert Emmet maatte for sin
ubesindighed bøde med sit liv.
Af langt større og mere indgribende betydning skulde en
anden bevægelse blive, der snart efter traadte i dagen: den
bevægelse, der er knyttet til Daniel O’Connells store navn.
Daniel O’Connells endelige maal var ophævelse af
unions-akten af 1800. Der var dog et andet spørgsmaal, der for ham
stillede sig som mere paatrængende, nemlig spørgsmaalet om den
religiøse emancipation med andre ord en ophævelse af de
indsnævrede baand, der endnu gjaldt for katholikerne i Irland. Han
var selv katholik, og han havde derfor naturlig en destomere
direkte og inderlig følelse af uretfærdigheden i disse baand. Han
selv — vel et af de største parlamentariske talenter, som har levet
— var ifølge loven udelukket fra parlamentet.
Paa samme tid imidlertid som O’Connel i det konfessionelle
spørgsmaal saa et sine qua non, som det først og fremst gjaldt at
faa løst, saa tabte han dog ikke derfor afsyne det andet og endelige
maal: politisk selvstyre eller — med den moderne betegnelse —
home-rule for Irland. Den første sag, katholikernes emancipation
eller frigjørelse, opnaaede han at se iverksat, og han er derfor
bleven hædret med titlen af den store frigjører (the great liberator).
Det sidste maal — Irlands selvstyre — naaede han ikke, og det
er, som bekjendt, ikke den dag idag naaet.
Agitationen derfor kaldtes dengang, som allerede sagt, ikke
home-rule. Den kaldtes „Repeal of Union" d. e. ligefrem oversat
„tilbagekaldelse af unionen". O’Connel fremsatte forslag herom
paa parlamentet i 1834. I de debatter, som i anledning af dette
forslag udspandt sig i det engelske underhus, finder man væsentlig
ganske de samme argumenter benyttede for og imod som i
debatterne i vore dage angaaende home-rule-spørgsmaalet. O’Connel
protesterede dengang — ganske som Parnell for tiden — paa det
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
