Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sybil: Clémenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Clemenceau s logiske kjæde er for det meste fæstet i en raadden
træstubbe; men der mangler ikke et led, og den, som holder i den
med lukkede øine og ikke ser paa det første led, han synes den er
udmerket solid. Efter klassisk sprogbrug er saaledes Clémenceau en
sofist, i ordets rette betydning. Han har noget ved sig baade af
Gorgias og de jesuitiske kanister.
Den republik, som Clémenceau forlanger, er den som „pavedømmet
af 1869" stiller op. Dette program er grundlov for den republik, som
Clémenceau kalder „republiken helt igjennem". De, som forsvarer den
nu om dagen, og som siger, at de er færdig til at sætte den i verk i
sin helhed, hvis de faar anledning til det, de er solide og loyale
republikanere, mens de, som forkaster nogen artikel i den, eller som vil
vente med gjennemførelsen, er forrædere — ubetinget.
Sofisteriet bestaar deri, at programmet af 1869 skal være den
fuldkomne grundlov for den fuldkomne republik, og den dogmatiske
intolerance bestaar deri, at det ikke skal være tilladt, selv med erfaringer
for øie, at gaa fra en stavelse. En liberal vilde sige: „Jeg er ikke af
deres mening." Clémenceau gaar ikke omveie; han siger lige ud: „De
er en idiot" eller: „De er en elendig fyr." — — — Han gjør mere,
og heri er det demagogen viser sig. Han løber fra forsamling til
forsamling og gjentager for alle dem, som vil høre det: „Hr. N. N. er
en elendig fyr," og han siger det med slig sikkerhed, at ingen
efter-paa nærer tvil om det.
Det var i oktober 1876, Clémenceau kom ind i kammeret. I Paris’
byraad havde hans indflydelse været overveiende; han havde en stund
i sig inkarneret det radikale og revolutionære Paris. Ind i kammeret
kom han, da dette radikale og revolutionære Paris kom derind. Men
Grambetta skyggede der over alt, og Clémenceau fandt sig nødtvungent,
i at vandre i skyggen. Han blev løitnant under kapteinen, og til en
begyndelse en korrekt, om end ikke hengiven løitnant. Den 16de mai
(kampen mod Mac-Mahon og legitimisterne) kjæmpede han i sin række,
og det var ikke den første.
Mod Broglie og Fourtou satte republiken i første linje Thiers, i
anden Grambetta og først i tredje række kom Clémenceau og en tyve
andre. Da Mac-Mahon dannede modstandskabinettet Rochebouét, som
stod imod bare tre uger, svarede republikanerne, som havde slaaet sig
sammen for kampens skyld, med at danne de attens komite til at.
vogte paa marschalen og hindre en tilbagevenden af en mulig reaktion.
Clémenceau blev udseet til medlem af denne komite, og hans korrekthed
svigtede ham endnu ikke.
I denne komite havde forenet sig de forskjellige afskygninger af
partier, og den dannede en virkelig velfærdskomite, som skabte et
virkelig forbausende styre, et organiseret og reguleret parlamentarisk
modstyre. Komiteen traf sine afgjørelser, hvis hemmelighed var ukrænkelig,
og som heller ikke blev krænket, og kammeret udførte dem. Clémenceau
gjorde intet forsøg paa at danne nogen særgruppe; han gik efter
Grambetta, som havde glemt, ja endog efter Marcére, som havde nægtet at
antage „programmet af 1869". Det er vistnok sandt, at der ikke var
tale om andet end at kaste overende kabinettet først og marschalen siden,
og at Clémenceau i denne beskjæftigelse fandt tilfredsstillelse for sine
instinkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
