Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Gogol: Under skvætlæderet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
„Ikke hjemme?–-Men han kommer vel hjem til middag?’6
„Nei, han skulde blive borte i hele dag og skulde ikke komme
igjen før imorgen paa denne tid."
„Saa — det er jo nydelig!" sagde generalen. Men hvor i al–"
„Høist eiendommelig optræden!" sagde obersten og lo.
„Uhørt! Har man nogensinde hørt magen!" fortsatte generalen
ærgerlig; „hvad fanden skal det være til at bede og invitere, naar
man ikke vil tage imod?"
„En saadan opførsel er mig aldeles ubegribelig, Deres excellence,"’
sagde en af de yngre officerer.
„Hvad siger han?" spurgte generalen, — det var entfast sætning
hos ham, naar han talte med de lavere officerer.
„Jeg sagde, Deres excellence, at det var mig ubegribeligt,
hvorledes nogen kunde opføre sig slig."
„Naturligvis! — Nei — kanske har der hændt noget, — kanske;
— — men saa pleier man da ialfald at sende et bud, — eller ogsaa
kan man lade blive at invitere."
„Her er gode raad dyre, hr. general! Det blir vel bedst at
kjøre-tilbage med det samme," sagde obersten.
„Forstaar sig. Vi har jo ingen anden udvei. Forresten kan vi
nu se paa ekvipagen uden ham ogsaa; den har han vel ikke taget
med sig. Hollo! Kom her du, fyr!"
„Hvad befaler hr. generalen?"
„Hører du til stalden?"
„Ja, hr. general!"
„Vis os den nye ekvipage, som din herre nylig har faaet."
„Vil De følge med ned i vognremissen, hr. general."
Generalen og officererne begav sig ned til vognremissen.
„Hvis De tillader det, skal jeg rulle den ud lidt, — her er saa
mørkt herinde."
„Saa tak, — det er godt nok."
Generalen og officererne gik rundt omkring vognen og betragtede
hjul og fjedre med stor opmerksomhed.
„Der er ikke noget ekstra ved den," sagde generalen; „den er
omtrent som andre vogne."
„Det synes jeg ogsaa," sagde obersten.
„Efter min mening, Deres excellence, er den ikke værd nogen
fire tusind rubler," sagde en af de yngre officerer.
„Hvad siger han?"
„Jeg siger Deres excellence, at den efter min mening ikke er værd
nogen fire tusind!"
„Ikke tale om fire tusind! den er ikke værd to tusind engang! ’Der
er ingenting merkeligt ved den! Det maatte da være inde i vognen.
— — Vær saa snil, gutten min, og knap skvætlæderet op! —• —"
Officererne blev ganske forbløffede ved synet af Tschertokucki, der
paa en høist eiendommelig maade laa sammenkrøben i sin slobrok.
■ „Ah — saa her er det, De befinder dem?" — — sagde generalen
forbauset. Og han slog vogndøren i, lagde skvætlæderet , over
Tschertokucki og kjørte afsted med sine officerer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
