Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: En uheldig statsunderstøttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
verker, der findes herom i rigsarkivet og universitetsbibliotheket", og
at han „allerede havde gjennemseet og taget notitser fra henved 100
verker" (om Finmarken). Naar han i samme aar opnaaede et
reise-stipendium paa 2000 kroner til arkivstudier i samme retning og nu (1889)
udgiver en bog om Finmarken, burde man kunne vente, at en saa
storartet samlerflid vilde give nye og gode resultater. Man havde efter
hans egne ord ret til at fordre, at han kjendte den trykte literatur om
Finmarken, at han kunde give korrekte uddrag af forskningens resultater,
og det stod ialfald til at haabe, at hans arkivstudier havde bragt for
dagen dokumenter af værdi til Finmarkens historie fra vore arkiver.
Men gaar man med endog den ringeste af disse forudsætninger til hans
bog, vil man blive sørgelig skuffet. Bogen giver ikke resultater af et
virkeligt studium af det temmelig omfattende materiale, men er kun en
sørgelig ukritisk og om stor ukyndighed vidnende kompilation af forlængst
bekjendte og for største delen antikverede skrifter uden spor af
kjendskab til kildeskrifter eller originale dokumenter.
Allerede paa bogens første sider røber forfatterens standpunkt sig.
Man bliver underligt tilmode ved endnu i slutten af 19de aarhundrede
at læse om „vore Forfædre Joterne eller Gotherne", om Norges erobring
ved Norr og Gorr „efter de ældste Sagn i Fundinn Noregs", om Cuso,
„som ved Christi Tider skal have været de Finners og Bjarmers Konge",
om at „paa Othins (!) tider (!) skal der have været en Konge i
Finmarken ved Navn Snøkall" (!) — kort sagt om gjengangere fra salig
Schønings tider. Man skulde ikke tro det muligt — og dog er det
virkeligt — at hr. Magnus har udskrevet den største del af sit 1ste
kapitel (Finmarkens historie indtil begyndelsen af 14de aarhundrede)
dels efter- Schønings „forsøg til de nordiske landes gamle geografi" —f’ra
1751—dels efter samme forfatters „Norges Historie" (fra 1771) og fra
Jessens „Kongeriget Norge" (fra 1763), uden tilsyneladende at have anelse
om, at disse bøger, hvor godt og dygtigt arbeide de end var for 100
aar siden, nu ikke kan benyttes uden af dem, som har fuldt rede paa,
hvad det følgende aarhundrede har frembragt i samme materie. Hr.
Magnus synes at nære en hellig sky for at benytte skrifter fra nyere
tider og undgaar helst at laane fra dem. Naar han saaledes skal
benytte kong Alfreds skildring af nordlændingen Ottars reiser forbi
Finmarken, vælger han naturligvis Basks oversættelse (fra 1815), uagtet
han selvfølgelig kunde finde en meget korrektere oversættelse i P. A.
Munchs Norges Historie og derved vilde have undgaaet meget uheldige
feil. Jeg har kun et eneste sted (s. 12) fundet, at hr. Magnus liar laant
noget fra P. A. Munchs Norges Historie; men der udskriver han
naturligvis netop en feil, som enhver sagkyndig let kunde berigtige. Men P. A.
Munchs grundlæggende afhandling om „Finmarkens politisk-commercielle
Forhold til den norske Ståt" (siden 1874 trykt i et saavidt bekjendt verk
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
