Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyske presseforbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
liberale udskilte gruppe i rigsdagen, er en af mændene fra 1848, som ikke
har villet bøie sit frisind ind under Bismarcks vælde. Som nationaløkonom
og finanspolitiker nyder han almen anseelse; han liar bekjæmpet
statssocialismen og toldbeskyttelsen, og hans skrifter om disse spørgsmaal og
om arbeiderforholdenes ordning er meget udbredte.
Tyskland skiller sig fra Vesteuropas andre civiliserede lande deri,
at det kun har naaet en ufuldkommen form for enhed og frihed, at det
først nylig er bleven kvit det patriarkalske, monarkiske styre, og at den
maadelige enhed er frugten, ikke af seirrige indre revolutioner, men af
ydre begivenheder, idet seire paa fremmede slagmarker nødte herskerne
til at begrænse sin magt, mere af opportunistiske grunde end af frygt
for uimodstaaelige kampe for friheden. Dette trefoldige forhold er endnu
virksomt; vi ser det blandt andet af den kjendsgjerning, at den
offentlige mening i Tyskland er betydelig svagere overfor statsmagten end i
disse andre lande. Pressen er jo her, som overalt, en stor magt; men
den er ogsaa her, som overalt, kun i de mægtiges hænder, og da den
offentlige mening imod statsmagten endnu ikke har naaet synderlig sterk
bevidsthed 0111 sin magt, saa har den tyske presse hidindtil væsentlig
vist sig som et sterkt vaaben i regjeringens haand. Kraften i den
opposition, som den romersk-katholske kirke og socialdemokratiet
udvikler, fremgaar ikke af dens presse, men deraf, at presterne og
arbeidslederne saa let kan gjøre personlig propaganda mellem sine tilhængere.
Pressen er stillet som nationalrepresentationen; og da indflydelse beror
paa virkelig styrke, er pressens saavelsom rigsdagens indflydelse mindre
i Tyskland end i de andre store vesteuropæiske lande.
Selv om Tyskland besad en virkelig enhed som Italien, vilde
provinsialismen fremdeles beholde sine rettigheder. Den er endnu sterk i
Italien, endskjønt Rom som hovedstad ligger italienernes hjerte ganske
anderledes nær end Berlin gjør tyskeres. Derfor er det ogsaa et
anerkjendt faktum, at berlinerpressen ikke øver nogen fremragende
indflydelse paa det tyske publikum i det store, hverken moralsk eller
politisk. Hvis enkelte organer ved særlige efterretninger finder vei
gjennem hele Tyskland, saa er det ikke, fordi de kommer ud i Berlin,
men fordi de vitterlig er talerør for regjeringen, og det en regjering
med en slig interessant personlighed i sin spidse, at alle hans
bevægelser følges med største opmerksomhed ikke alene i Tyskland, men hele
verden over. Naar den interessante personlighed ikke længer er der,
vil disse organer sandsynligvis igjen kun virke indenfor sin provinsielle
begrænsning. En kan se dette ganske godt deraf, at organer, som ikke
kommer ud i Berlin, men som ogsaa er herolder for den samme ledende
personlighed, har udvidet kredsen for sin indflydelse. Berlinerbladene
har ikke vundet noget, eller ialfald ikke noget, som kan sammenlignes
med den maade, hvorpaa de store londonerblade er talsmænd for hele
Brittania og kolonierne og hele verden. Jeg taler ikke om Paris, fordi
Paris som det altslugende centralorgan for Frankrige ikke viser et
forhold, der netop er efterlignelsesværdigt. Hist og her citeres noget fra
et berlinerblad, men det samme gjøres fra blade i Hamburg, Frankfurt
eller Magdeburg, og det betyder svært lidet, sammenlignet med den
indflydelse, andre hovedstæders storblade øver. Et blad, som ikke
kommer ud i Tyskland, wienerbladet „Neue Freie Presse" kan rose sig af
en større og andægtigere læsekreds end noget af de indenlandske blade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
