Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyske presseforbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
noveranske kongehuses ejendomme under sig og dannede det saakaldte
guelfiske fond, har det havt store midler til at føre sine felttog.
Klagerne over den officiøse presses udskeielser er almenkjendte, men vi vil
ikke diskuttere dem af grunde, som ovenfor er berørt. Nationale onder
faar behandles for nationalt forum. Dog maa det være selvindlysende,
at en journalist, der handler efter daglige instruktioner og er afhængig
af understøttelse, er tilbøielig til at overdrive sit sprog mere end en,
som bare forfegter egne meninger, de være aldrig saa snevre. Det at
handling og ansvar er skilt ad, øger i uhyre grad fristelsen til at skeie
ud, og de overordnede, som betjenes slig, har ingen opfordring til at
dadle. Enhver halv-officiel presse, som er rigelig underholdt og meget
udbredt, bidrager derfor til at gjøre journalistiken mere voldsom og
giftig, og det at den staar i forbindelse med staten, frembringer en
særlig demoraliserende virkning paa den offentlige mening. Dannede kredse
bliver narret til en tone, de ellers vilde afvise som modbydelig, og slet
tone er smitsom; den forplanter sig fra stilen til selve maaden at tænke
paa. Det er dette onde med den lialv-officielle presses øgende
indflydelse, som alle uafhængige tænkere i Tyskland saa dybt beklager,
mens regjeringens modstandere søger at holde sig skadesløs ved at rette
mod de „halv-officielle" alle de angreb, som presseloven hindrer dem i
at rette mod regjeringen. Og dog vilde det være en alvorlig
misforstaaelse at mene, at den tyske presse er mere korrupt end andre landes.
Den erfaring, jeg har fra de fleste civiliserede stater i Europa, bringer
mig til at vove den paastand, at korruption ved penge er en sjeldnere
undtagelse i Tyskland end i noget andet land. Dette har sin grund i
forskjellige særegenheder — mest gode, særlig den raadende enkelthed
i levesæt. Endog de blade, som tjener børsspekulationen har
forholdsvis renere hænder her end i andre lande. Blandt den halv-officielle
presse, som ikke tjener regjeringen for penge, staar mange organer
endog over de subventionerede i brændende iver. Man maa nemlig
ikke glemme, at Tyskland nu staar under indflydelse af en moralsk
autoritet, som slig er præget ind i store klasser af folket, at den bringer
dem til at gjøre afkald paa al kritik.
Alle nationer har gaaet igjennem en slig tid, England ikke mindst.
Naar jeg hos rev. Sidney Smith læser en ytring som denne: „Det er
ogsaa den letteste sag af verden i dette land at bringe englændere til
at tro, at de, som opponerer mod regjeringen, vil ødelægge landet" —
da finder jeg nogen trøst for de onder, vi nu begræder i Tyskland,
skjønt jeg ikke er blind for den kjendsgjerning, at en forskjel paa otti
aar betydelig svækker virkningen af denne fattigmandstrøst.x)
Som bøger til oplysning om tyske presseforhold anbefaler dr.
Bamberger:
Heinrich Wrettke: „Die Deutschen Zeitschriften und die Entstehung
der öffentlichen Meinung". Ein Beitrag zur Geschichte der Zeitungswesen.
Leipzig 1875. Forfatteren er en voldsom modstander af det preussiske styre
og forfatningsændringen 1866.
„Die Publizistik der Gegenwart", Würzburg, 1881. Forf. ultramontan.
„Der Werth der Berliner politischen Presse" von Achajus. Berlin
1889. Forf. pseudonym, fremskreden liberal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
