Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leveigy: Den tyske keisers socialpolitik og socialismen i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
som et udslag af politisk dygtighed, mere dikteret af frygt og list end
af humane følelser.
I den første del af vor artikel skal vi da se, om denne anklage
er berettiget.
— At den tyske socialismes fremgang har gjort indtryk paa
keiseren, er utvilsomt; men det er derfor ikke sikkert, at den har været
den bestemmende aarsag til hans optræden i denne sag. Den virkelige
aarsag til, at han har valgt den vei, han nu er slaaet ind paa, er af
meget ældre dato. — Den handling, hvorved han har afsløret sig som
socialist, er fremfor alt begyndelsen til, at han nu agter at gjennemføre
sine rent personlige meninger, som han har erhvervet sig ved sine
ung-domsstudier. Den er dernæst et tegn paa, at keiseren vil emancipere
sig. Fra nu af anser keiseren sig sterk nok til at styre efter sit eget
syn. Da han kom til magten efter sin fader, maatte han, uden
diskussion, stille sig ind under Bismarcks indflydelse og vente med at
bemægtige sig statens tøiler, indtil han følte sig sikker i sadlen. Nu
mener han, timen er slaaet, og at han kan gjennemføre sine theorier,
selv om de skulde blive bekjæmpet af kronens ældste og mest
autoriserede tjenere. Det er mere end sandsynligt, at verden oftere vil blive
forbauset over taler og beslutninger fra denne monark, som drømmer
om paa én gang at være middelaldersk keiser, chef for en overvældende
cæsarhær, beskytter af kunstçr, videnskaber, industri og handel — og
socialisternes velgjører; en romantisk drøm om at forsone ild og vand.
Men for at gribe den traad, som sammenbinder disse tilsyneladende
uforsonligheder, maa vi høre lidt om denne ualmindelige fyrstes
barndom og opdragelse, om hans karakter og om hans lærer.
Keiser Frederiks to ældste sønner har faaet en ganske
eiendommelig opdragelse. Prinserne Vilhelm og Henriks spæde barndom
hengik under seiersgudindens triumfsange, men paa mødrene side tog de i arv
den moderne liberalisme. For at indpode kjærlighed til moderne idéer
i deres hjerter, fjernede man dem fra hoffet. De sendtes til Cassel,
hvor de fulgte undervisningen i de almindelige skoler; den
tilkommende keiser gjennemgik gymnasiet, mens Henrik kom ind paa en
realskole. Den daglige omgang med almindelige tyske borgeres børn
havde til umiddelbar følge, at de tidlig blev fortrolige med stemninger
og ønsker i de bredere lag, som de ingen anelse vilde have faaet om
blandt Berlins hofmænd. I aarevis var deres liv viet det strengeste
arbeide, som de paatog sig uden at kny. Prins Vilhelm var en elev,
som hans lærere med rette var stolt af. Han var en utrættelig
arbeider og et godt, klart og letlært hode, videbegjærlig til det yderste, og
sparte ikke møie eller anstrængelse for at overvinde vanskeligheder.
Ved siden af disse alvorlige egenskaber finder vi lidt forkjærlighed for
theatereffekt, for klingende fraser, for ridderlige handlinger,
ærgjerrighed efter at fortsætte Frederik den store og sin bedstefader,
tilbøielig-hed til at være nummer en blandt sine omgivelser, — og dette gjør det
let forstaaelig^, at han heldede mod dem, som vilde forandringer, og at
han erklærede sig for tilhænger af de reformer, der foresloges af hans
kammerater.
Han kom saaledes ogsaa til at tænke meget over socialismen, der
allerede dengang var en magt i Tyskland; og som alle unge mennesker
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
