Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theaterdagbog april 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212-
lige hovedrolle. I Ramseths ydre væsen har forfatteren taget saa
direkte sigte paa den mest storartede personlighed i Norge, at man
hertillands vanskelig vil kunne tilfredsstilles uden gjennem „sigtede"
selv. Naturligvis kan dog lidt mindre gjøre det, ligesom i „De unges,
forbund", der .aldrig har havt nogen illuderende Stensgaard, og
Kristiania theater burde absolut have spillet „Kong Midas". Det er ingen
skam at lade hensynsfuldheden sove, og det kan undertiden være en
forbrydelse at praktisere den for strengt — naar byen bare har et
eneste theater. Fattigfolk, som kun har raad til at have et eneste
værelse, faar sætte blufærdighedshensynene lidt tilside.
Ved to af de sidste opførelser af stykket, den 16de og 19de april,,
var der pibekoncerter. De synes imidlertid ikke at have havt samme
autoritet som den, der gaves i Kristiania theater. Lederne var ukjendte
folk, kampraabene dumme.
Ilte april. Første opførelse af „Natalia", skuespil i lire akter
af Ivan Turgenjev. Oversat efter Eugen Zabels tyske bearbeidelse
af —? Stykket har oplevet fem opførelser, hvilket mange har fundet
at være lidet. Men forholdsvis er det dog ligesaa meget som i den
by, stykket kom fra; thi Berlins kgl. skuespilhus har endnu kun givet
„Natalia" et snes gange, og Berlin er ti gange større end Kristiania,
hvorhos det kgl. skuespilhus har cirka tyve gange saa stor
understøttelse af kongen, som vort theater.
Fru Natalia elsker huslæreren Lorin, og det gjør hendes pleiedatter
Vera ogsaa, men Lorin elsker den förste. Naar stykket faar bragt dette
til almindelig kundskab i en række stemningsfulde og bevægede scener,
overbeviser en husven Lorin om, at han bør forlade huset, og Lorin
skyder sig, hvorpaa teppet falder. Frøken Reimers godtgjorde som
fru Natalia, at hun nu mangler meget lidet i at være en af Nordens
udmerkede kunstnerinder. Det lille, som mangler, er imidlertid i roller
som Rebekka AVest, Fernande, Olivia ti „Helligtrekongers-aften") og
Natalia det væsentlige; det er nemlig flammen. Hvor den skal komme
fra, kan jo ikke saa bestemt siges, men man spørger sig uvilkaarlig,
om frøken Reimers selv nogensinde har været paa afgrundens rand af
lykke eller sorg; at udtale dette er natur ligvis ikke det samme som
direkte at ønske, at frøken Reimers’ harmoniske sindstilstand engang
maa komme rigtig svimlende ud af ligevegt. — — — Hvis bladene i
frøken Reimers’ levetid anskaffer sig toiletkyndige kronikører, vil
frøkenen opleve mange triumfer. Hendes apparition i „Natalia" vilde, i
polykromt marmor, blive et deiligt kunstverk.
Junker H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
