- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
227

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kitty L. Kielland: Lidt om norsk kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227-

fordringerne til sandhed og realisme er blevet noget ganske andet
for ham.

Paa det ry, han havde faaet, kunde han blevet dernede som tysk
professor, men han var for norsk til at ville tage en post i udlandet
•og ogsaa for egte kunstner til at ville blive i udenlandsk indflydelse.

Han vilde netop ud af dette ufrie, vilde netop gjøre sig uafhængig
•af alt det lærte, og vi ser ham opigjennem tiden kjæmpe sig tappert
igjennem, indtil hans billede i Paris „Laxefiskere" er et aldeles frigjort
sundt sandt og norsk billede, kanske det friskeste i udstillingen. Jeg
sagde før, at vi ikke har elegance i vor kunst. Jo Eilif Petersen har
den i sin begavelse, og han har reddet den med ud i al alvorlighed.
Den elegance maa ikke forveksles med den ualvorlige, som har
skjæm-met nogle af Thaulows senere arbeider; flere af hans billeder i Paris
var gjorte kosmopolitisk unorske og havde tabt det sunde originale, som
’Thaulow havde i sin bedste tid og forhaabentlig faar igjen snart.

Den falske elegance har Skramstad og Ender i fuldt maal, efter
min opfatning.

Den egte elegance er, saavidt jeg kan udtrykke det, en fin følelse
for liniens karakteristiske skjønhed, den falske derimod udsletter netop
karakteristik og gjør linierne flaue og kjedelige. Den fremkommer i
Tegelen af en lyst til at behage og en frygt for at støde og berøver
•derved kunstneren efterhvert al følelse for eiendommelighed.

En interessant og paafaldende kraftanstrengelse har ogsaa Gerhard
Munthe gjort. Han havde for mange aar siden opnaaet en storartet
"virtuositet, havde faaet et udmerket kunstnernavn og godt marked i
Tyskland. Han kunde liave levet fortrinligt derude, men hans gemyt
var for rodfæstet i norsk natur; midt i sin bedste tid dernede brød
-han af og flyttede hjem. Og saa ser vi ham kaste al sin habilitet
væk, han brændte sine skibe bag sig og styrtede sig ind i realisme
og nøgtern naturstudium. Den ærlighed og sanddruhed, han nu er
naaet til, er ingen letkjøbt seier.

Jeg har taget disse to frem af det kuld af malere, der væsentligst
har bidraget til de friske fremskridt i norsk kunst, fordi de tydeligst
forklarer spranget. Derfor mener jeg naturligvis ikke, at Werenskiold
og Krohg skulde have mindre indflydelse paa udviklingen; de optog
netop først den franske kunsts frigjørende krav til naturalisme.
Allerede i 1876 var Werenskiolds eventyr-illustrationer meget mere
karakteristisk norske end Eilif Petersens. Thaulow havde flere aar tilbage
megen indflydelse paa de yngre malere ved sin friluftsskole.

Heyerdahl nævner jeg ikke blandt de nationalt gjennembrydende,
ifordi den hængen ved gamle mestere, som han ofte tar ind i sine bil-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free