- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
236

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sacher-Masoch: Russiske sekter - Schaloputer. Vandrere. Skopzer. Himmelofrere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236-

kasiske schaloputer vilde blive ledig i en nær fremtid, da den daværende
indehaver af posten var blevet for gammel; to ansøgere meldte sig. Den
ene, Antoschu, der var fra guvernementet Tambow, forsikrede
schalo-puterne, at den endnu levende „Gud" udtrykkelig havde valgt ham til
sin efterfølger. — Denne lod sig nemlig kort tid iforveien slaa paa
korset i nærværelse af sine tilhængere og flere høie personer. Medens
han hang der, stod Antoschu, ansøgeren, og „gudsmoderen", Awdotja
Maximowna ham nærmest. Vistnok levede den gamle „levende Gud"
endnu, da man tog ham ned af korset, mente Antoschu; men han vilde
dog uden tvil snart gaa over til en bedre verden, og han haabede, at
de kaukasiske schaloputer paa forhaand vilde anerkjende ham som hans
efterfølger. Schaloputernes ældste var ikke me^et tilbøielige til at gaa
ind paa Antoschus forslag; men det lykkedes liam dog snart at erhverve
sig tilhængere blandt de andre troende. Den anden kandidat hed Aleschu
og var fra en kaukasisk landsby; han paastod, at han var Kristus
selv. Han havde vistnok først siddet i fængsel i Petersburg, men var
dernæst frigiven og ført til czaren, der anerkjendte hans frelserkald og
endog udstedte et dokument, hvorved det tillodes ham at bære navnet
Kristus. — Hvilken af de to ansøgere, der seirede i konkurrancen, er
mig ubekjendt.

En anden sekt er vandrerne; deres liv er en legemliggjørelse af
det indiske bodsvæsen. Deres hoveddogme er, at Gud har overladt
herredømmet over verden til djevelen. De afskyr følgelig alt jordisk som
djevelens verk; de forkaster kirken, sakramenter, ståt, eiendom,
arbeide, egteskab saavelsom ethvert andet fællesskab med kvinde.
Blodsudgydelse er i deres øine den største synd; de unddrager sig derfor
krigstjeneste og ernærer sig blot af planteføde. Vandreren forlader hus
og hjem, kone og barn, og drager om i verden, hvileløs som Ahasverus.
Hans liv er en endeløs pilgrimsfart; han overnatter og dør under aaben
himmel. Det russiske folk ærer vandrerne og anser det for fortjenstligt
af at give dem mad og drikke uden betaling.

Vi kommer nu til den hæsligste af de russiske sekter, den eneste,
som den nuværende czar Alexander III unddrog fra det tolerance-edikt,
han lod udstede ved sin kroning. — De kalder sig skopzer. Hos
denne sekt vender askesen sig direkte mod kjønsdriften. I
modsætning til duchoborzerne, der søger at betvinge naturen ved at
tilfredsstille den, raser skopzerne paa en vanvittig maade mod naturen.
Naturen er for dem djevelens verk, og fremfor alt er satan i mennesket
selv og er sikkerlig levende i de dele af legemet, der tjener til formering.
Hvert menneske har vistnok den pligt at sætte et barn ind i verden,
forat menneskeslegten ikke skal uddø, saa der ikke blev nogen tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free