Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249-
kan nu næsten aldeles spare sig dette besvær; ved hjælp af
telefon, telegraf, dampskibe og jernbaner skaffer han sig paa nogle
dage alt, hvad han for den nærmeste tid behøver. Men desto
større blir da nødvendigvis de forraad, som samler sig hos
fabrikanten, grossereren og eksportøren; thi produktionen maa jo
gaa sin jevne gang, uberoende af forbrugets mest ved aarstiderne
bundne vekslinger.
En anden i samme retning virkende aarsag ligger i den uhørte
udstrækning af afsætningsomraaderne, som for visse industrier nu
for tiden omfatter hele jordkloden, og som naturligvis blot med
vanskelighed lader sig overse af producenten. Det er tydeligvis
ikke lige let for fabrikanten i Manchester eller Sheffield at
bedømme, hvor mange bomuldstrøier eller hvor meget „cutlery" det
himmelske riges sønner kan forbruge i løbet af næste aar,
som det f. eks. er for en landsskomager at regne ud næsten paa
dagen, naar den lille hr. barons sidste halvsaaler paa nyt er
udslidte. Heraf nødvendigheden af at arbeide paa lager under
af-venten af „ærede ordres" fra Kina, Japan eller Australien.
En tredie aarsag, som medfører, at særlig forraadene paa
korn og andre holdbare fødevarer ganske sikkert nu for tiden
er meget større end før, ligger i en omstændighed, der maa
betegnes som en velsignet frugt af nutidens civilisation og merkantile
fremskridt. Den tid er lykkeligvis forbi, da en daarlig høst
uundgaaelig maatte følges af hungersnød, og da kornpriserne fra det
ene aar til det andet varierede fra enkelt til dobbelt, ja til
tredobbelt og mere. Til og med den ubehagelighed-, som forf. har
en levende erindring 0111 fra sin barndom, at man efter regnfulde
somre hele vinteren igjennem maatte spise „sødagtigt"l) mel og
brød med „raarand" synes nu at være aldeles forsvunden, ialfald
for bybefolkningen; blir nu for tiden kornhøsten daarlig, saa tager
man simpelthen mel af fjoraarets opsparede høst til brødbagning
og gir det skadede korn til kreaturerne. Det vi har at takke for
dette er, foruden nutidens lette kommunikationer ogsaa, og kanske
væsentligst-, kornhandlernes paa spekulation opsamlede forraad.
Kort sagt: at store forraad af livsfornødenheder stadig findes
samlede, hvilket — merk vel! — ikke er det samme som, at disse
forraad uophørlig skulde vokse og tilsidst kanske stable sig op
helt til maanen — det er en saa nødvendig og i mange retninger
velsignelsesrig følge af nutidens fremskridt paa industriens og
-1) Mel af korn, som liar staaet og groet i hæsjerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
