Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Meil det er tydeligvis ingen ubetænkelig sag, naar en saadan
udvei sukcessivt gribes af en hel folkerig verdensdel. Det
forudsætter med nødvendiglied, at befolkningen paa andre vidtstrakte
omraader ikke blot forblir overveiende jordbrugende, men ogsaa
er dette i en saadan grad, at de eier korn og andre agerbrugets
og fædriftens produkter i stadig voksende masser til salg. Men
disse „andre omraader", de forenede stater, Australien, Rusland
m. fl. udmerker sig næsten uden undtagelse ved en uhørt hurtig,
ved indvandring eller naturlig forplantning, voksende befolkning.
Til et vist punkt vokser vel, særlig i nye kolonier, jordbrugets
fremskridt og dets mulige overskud med befolkningen. Men ogsaa
blot til et vist punkt. Hvorvidt dette punkt i Europas
hidtilværende fornemste kornbod, Nordamerika, allerede er naaet eller
ikke, derom diskuterer for tiden kyndige statistikere og
nationaløkonomer; at det ialfald ikke er synderlig fjernt synes utvilsomt.
Men dertil kommer, at hvor villige end disse fjerne
jordbrugere er til at sælge sit korn, saa fordrer de dog altid til
gjengjæld at faa noget, som de selv behøver og har anvendelse
for, og som ikke lige billig eller i tilstrækkelig mængde
produceres inden deres eget land. Og dette vilkaar blir daglig mere
•og mere vanskeligt at opfylde.
Tyskland øgede i de 20 aar 1864—1884 sin jerntilvirkning
til mere end det femdobbelte, og det vilde med lethed have kunnet
lade den vokse i en endnu langt sterkere progression; thi de
hertil nødvendige jernverk var allerede færdigbyggede, og
arbeidskraft manglede ingenlunde. Heraf blev der imidlertid intet; thi
de fornemste jernkonsumenter, amerikanerne, har selv en
ud-merket og nu ogsaa meget billig jerntilvirkning (til overflod
beskyttet al indførselstold). En del af den paatænkte store tyske
jernindustri stansede derfor nødtvungen „in potentia" og indtraadte
aldrig i „achis", og samtidig blev prisen saa nedsat, at f. eks. den
vigtige artikel jerntraad nu afsættes til mindre end den halve pris
mod for blot nogle faa aar siden. Saa vendte man sig til en
udvidet lividbededyrkning for at bytte sig til brød for sukker. Ogsaa
den produktion fordobledes i løbet af de fire aar 1880—84. Og
det tyske hvidbedesukker blev som følge heraf tilsidst saa billigt,
at det til og med kunde afsættes paa Jamaika, hvor sukkerrøret
vokser, uden tvil en stor triumf for den tyske industri. Men
gevinsten blev for knap eller slet ingen, og tilsidst blev det
ligesaa fordelagtigt eller fordelagtigere for jordeierne at dyrke sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
