Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Litterære produktionsmaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
og fremrulles. Dertil fordredes kun en forsker med en sjælelig
bygning, helt modsat Darwins. Hos Nietzsche f. eks. vilde den
store opdagelse være gjort ad en saadan sjæleroute. Hvorledes:
tror man, at Nietzsche konciperede sin fremtidstype,
overmennesket, den ariske races blomst, den blonde herre? Som en
straalende hallucination har den først stillet sig for hans øie, —
som en aabenbarede i lys har skikkelsen første gang staaet paa
hans vei, og selv er han ved synet af den sunket i knæ som
Saul, blændet af glansen. Den henrykkelse, hvormed hans sjæl
skalv i det øieblik, vibrerer jo merkbart gjennem hele hans
produktion, som strengen dirrer længe, efter at den er rørt. En
forsker som Nietzsche er lig en havfugl, som svæver majestætisk
paa lange, spidse, spænstige vinger gjennem de blaa,
soltindrende-vidder; dens skarpe øie fatter det svageste blink af fisk i
vandfladen; som en pil skyder fuglen lodret ned gjennem luften, og
naar den saa hæver sig op fra det vaade element, bærer den et
bytte i sit neb. Den flyver og flyver, sorgløst, tankeløst,
planløst, ensom i det uendelige rum mod ukjendte lande bag
morgenrøden. En slig aand er overstyreren i forskningens verden, den
uforfærdede opdagelsesreisende, tilhører menneskeverdenens
Co-lombus-slegt, som aldrig dør ud. Han kan gaa under uden at
have fundet den nye verden, som han drømte om; han kan fare’
vild paa gal kurs og til ingen nytte flyve sine vinger trætte;
men det kan ogsaa hænde, at han en vakker morgen ser ny&
kyster svømme blaa i horizonten.
Disse to stormænd i den moderne forskning viser os to typer
af produktion,smaader, som man kunde kalde enkle i modsætning
til andre, mere komplicerede. Der findes inden denne gruppe af
foreteelser nogle af saa sælsom art, at de blot kan sammenlignes
med disse abnorme vekster, som menneskene har tvunget til i:
form og farver at efterligne fremmede formaal.
Den amerikanske digter Edgar Poe er en slig foreteelse..
Han arbeider med Darwins hele methodiske grundighed, dreven
ud til det søgt parodiskes grænse, i en materie, som ikke har
nogen som helst tilværelse uden i hans egen fantasi. Hans aands
normale tilstand er en fantasi, som har vanviddets vilkaarlighed,
men paa samme tid den geometriske figurs regelmæssighed..
Naar han producerer, er det, som om vi saa en fantastisk
skyggeleg mod den hvidblaa baggrund af et lyn; men
disseskyggebilleder viser sig at være dannet af tal, og midt i vor
tillidsfuldeste illusion holder digteren pludselig op en elektrisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
