Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Fra det ubevidste Sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
ikke en eneste Sætning, som ligner Bladets; Paafmiclet med
Spejlet findes heller ikke der. Jeg har derfor ligget om Natten
og sovet, og under Søvnen rettet et Stykke Prosa, omdannet efter
mit eget Hoved en Jagtløgn, som jeg for fire eller seks Uger
tilbage har læst bare med Øjnene i en Avis. Og ved den
utydelige Overskrift, som begynder med et V, har det rimeligvis
været min Hensigt at angive Bladet Varden som Kilde for
Skrønen. —
Nu den anden Historie, den om Hanen, har jeg faaet fat i
den paa lignende Maade? Jeg kan ikke benægte det. Men jeg
har gennemgravet min Erindring rigtig nøje, brugt Kneb, forat
komme efter det, søgt at forlokke mig, drevet en hel Masse
Kunster, forat faa mig selv til at gaa i Fælden; men det har
ikke lykkedes; jeg har været for lur. Jeg antager derfor, at jeg
virkelig har skrønet paa egen Haand her, hvad ogsaa den
selvstændige Overskrift paa dette Papir — i Modsætning til blot
Kildeangivelsen paa det andet — synes at bestyrke. Imidlertid
skulde det interessere mig at vide, om nogen anden har læst
den før. —
Hvad var nu Forudsætningen for denne natlige Akt? Jeg
havde Dagen forud ikke været meget nervøs, men havde alligevel
skrevet bare nogle faa Linjer — om en gammel, blind Mand
forresten, en Olding, som et Barn kørte med Tømmer; det hele er
ikke en fuld Side paa et Brevark. Saa kommer jeg om Aftenen
ind paa Molands Kirkegaard og dumper op i et
Tankeeksperiment om noget Kød, som skal beskue Gud, gaar derpaa hjemad,
pint af nogle brave Menneskers mere eller mindre velvillige
Øjekast, hører lidt Sankey-Musik paa Vejen, kommer hjem, spadserer
en Stund, gaar tilsengs i en lidt mismodig Stemning, læser noget
om Kanalanlæg, tænker i fem Minutter paa en Jesuit og falder
i Søvn. Rent vilkaarligen begynder jeg saa i Søvne at slaa mig
lystig og drive Spas med en stakkars Hane, som ikke har gjort
mig den mindste Fortræd. Ved hvilken hemmelig indre
Transaktion kom jeg i denne Tilstand, en Tilstand, som jeg endnu i
denne Stund vilde have været fuldstændig uvidende om, hvis jeg
ikke saa at sige havde skriftligt Bevis?
Jeg har skrevet til en Læge og spurgt om Sammenhængen.
Han vilde vælte Skylden over paa min Fordøjelse. — Kom ikke
der! svared jeg; kan fordøje Paraplyer, om det gælder! — Ja,
saa var der kanske kommet noget i Uorden i mit Hoved. —
Men nu indbilder jeg mig ikke at være meget galere end de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
