Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
Hvis dette blev erkjendt og forstaaet, hvis man altsaa lærte
at indse, at gamle og unge maa have liver sine interesser, hver
sin moral, liver sin religion og hver sine liebhaberier, og hvis
altsaa de to partier blev istand til at stille sig paa den rette fod
til hinanden, — saa kunde livet blive bedre for dem begge.
For de unge vilde det blive friere og gladere, og for de gamle
roligere, mere ophøiet.
Efterskrift. Siden ovenstaaende blev skrevet, liar Tolstoy
offentliggjort et „Andet efterord" til Kreutzersonaten.
Han fastholder her alt, livad lian har sagt. Men mig
forekommer det, at han gjør indrømmelser.
Han forlanger ikke længer ubetinget, at vi skal anse „das
Yerlieben" og den dermed forbundne sandselige kjærlighed som
„en mennesket nedværdigende dyrisk tilstand"; han giver
egte-fæller lov til under visse omstændigheder at „hengive sig til sin
forliebthed for nogle uger". Det er ikke længer „vort samfunds
digtning og kunst", som har skylden for det „Liebelei", der
bringer de unge mennesker til at spilde sin tid — mændene med at
opdage og erobre elskerinder eller koner og pigerne med at
„forlokke og forlede mændene til elskovsforhold eller egteskab"; der
er i ethvert menneske selv „en mægtig trang til forliebthed", og
det er denne i menneskene nedlagte trang, som fører kjønnene
sammen. Han ligner forlibtheden med „hint damptryk, der
vilde bringe lokomotivet til at eksplodere", hvis ikke
„sikkerhedsventilen" aabnedes af og til, — mens han i det første efterord talte
vrede ord om „den af en løgnagtig videnskab opretholdte"
formening, at kjønsomgang skulde være „uundværlig for sundheden".
Det er ham ikke længer ligegyldigt, om menneskeheden
forplantes eller ei.
Han opstiller slegtens vedligeholdelse som et i sig selv
gyldigt formaal ved siden af forbedringen af de allerede eksisterende
menneskers livsvilkaar. Specielt paaviser han moderkaldets
betydning for kvinden. Kvindens guds- og mennesketjeneste er
ifølge hendes natur den: at føde børn. Kun ved at være moder
opfylder hun sin pligt; kun som moder er liun menneske. „En
ideal kvinde" er efter lians formening „den, som, efter at have
tilegnet sig sin tids høieste livsanskuelse, hengiver sig til sin
tjeneste som hustru, til det hende paalagte uafviselige hverv: at
føde, amme og opdrage det størst mulige antal børn". I det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
